Fremtidens notesbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Færdig
Clary, en pige på 15 år, finder en dag en tyk notesbog på hendes loft. Da hun kigger i den, finder hun ud af, at dette er ting som aldrig er sket, men ting der vil ske i fremtiden. Spændt på at vide hvad der vil ske, begynder hun at læse den. Hun finder hurtigt ud af, at det er muligt at ændre fremtiden, men viser det sig hurtigt at notesbogen og dens sande ejer kræver noget til gengæld. 1. Valgmulighed til The Maze Runner Konkurrencen.

2Likes
1Kommentarer
192Visninger
AA

2. Kapitel 2

Clary stirrede på fyren med store øjne, for hvordan var han kommet ind? Så opdagede hun noget andet ved ham; han var utroligt smuk, men så også utroligt dyster ud.


Fyren stirrede mindst lige så chokeret på Clary, da det gik op for ham at hun kunne se ham. Han havde længe gået rundt i dette hus, og der havde aldrig været nogle som havde set han før. Hans blik ændrede sig dog da han så notesbogen i hendes hånd.


"Hvem er du?!" Fik Clary endelig ud af sin mund.

Fyren kiggede kort på notesbogen i Clarys hånd, inden han løftede blikket igen og så ind i hendes øjne med sine gyldne. "Jeg er ejeren af den notesbog." Han gjorde et nik i retning af Clary, som så forvirret ned på notesbogen.


"Nej, det kan du ikke være. Den lå på mit loft, og jeg kender dig ikke engang." Sagde hun.

"Du vil nok ikke tro mig, men jeg er skam ejeren af den." Han gik nærmere hende, og hun kunne ikke lade være med at træde et skridt bagud. "Jeg gør dig ikke noget." Han sagde det med et lille grin, hvilket gjorde at Clary slappede en smule mere af.


"Men... Det forklarer ikke hvem du er," mumlede hun til sidst.


Han sukkede dybt og nikkede så. "Jeg skal nok forklare dig det hele."

Da han ikke forsatte, spurgte hun: "Hvad hedder du?"


"Tokai."


"Tokai...?"


"Ja, Tokai," sagde han og lagde armene over kors.


"Så, Toaki... Hvorfor har jeg ikke set dig før?"


Tokai smilede stort. "Fordi du ikke kan se mig, medmindre du rører ved dén bog."


Clary så både forvirret og chokeret ud, for hun forstod intet af hvordan det kunne lade sig gøre.


"Alle reglerne står i bogen dér." Tokai nikkede igen mod notesbogen. "Notsbogen er din nu. Jeg vil fremover følge dig de fleste steder. Læs reglerne før du gør noget andet, ellers vil du sikkert fortryde det."


"Fortryde det?" Sagde hun en smule spørgende og ikke mindst nervøst, men han rystede bare på hovedet.


"Det finder du ud af."


"Hmm." Blev hendes svar.


"I hvert fald, så læs reglerne, inden du foretager dig noget med dén notesbog." Han pegede kort på den og vendte sig om for at gå ned af trappen.


Da hun gik nærmere trappen, var der ingenting at se, overhovedet. "Hvor i alverden..?" Hun så forundret rund, men da han ikke var til at se nogen steder, trak hun på skulderen.
Hun vendte sig om og gik ind på sit Victoriansk inspirerede værelse. Hun smed sig på sengen og begyndte at læse.

Regler

Ved brug af Fremtidens Notesbog, gælder disse regler:
 - Ejeren af Notesbogen vil kunne se den tidligere ejer af Notesbogen. Den nuværende ejer kan ikke undgå den forrige.
 - Ændres noget i denne Notesbog, skal det være i følge aftale med den tidligere ejer. Som regel vil det være forkortelse af livstid.
 - Ved tilføjelse af ting, gælder også ovenstående.
 - Ved overtrædelse af nogle af disse regler, vil ejeren straffes.

Hun læste siden flere gange, næsten sikker på at hun havde læst forkert. Da hun havde læst det syv gange, bladrede hun frem til næste side.

Et sted i Europa 2014
 Clary Howart, 15 år, finder Fremtidens Notesbog i sit hus. Hun beslutter sig for at læse den, og beslutter sig derefter selv hvad hun vil gøre med den.

Clary stirrede ned på sit navn, ret chokeret over at finde sit navn i den notesbog hun havde foran sig. Hun kiggede videre i notesbogen og stoppede op på en side.

Europa 2015
Landene i Europa taler ikke så godt med hinanden mere. Alle lande er blevet mere fjendtlige over for hinanden, og indser efterhånden at de skal klare sig selv...

Hun læste ikke videre på siden, men bladrede i stedet videre i notesbogen, hvor hun stoppede mange sider længere henne i den.

Europa 2017
Alle Europas lande er holdt op med at samarbejde, og det smitter nu også af på de andre kontinenter. I de fleste lande i Europa, er der stridigheder i byerne, og folk er ved at gå hinanden på nerverne. I nogle lande begynder borgerkrige. I andre er der brutale mord.

Clary satte sig med det samme op i sin seng med et gisp. Hvis fremtiden førte til en tredie verdenskrig, hvad så med livet? Hvad ville der ikke ske?


"Tokai?" Kaldte hun lavt. Hun følte sig en smule dum, for havde han overhovedet været der?


"Hvad?" Lød der pludselig ude fra gangen. Kort efter blev døren til hendes værelse åbnet, og hun mødte Tokais gyldne øjne.

"Hvis jeg skal ændre noget i notesbogen-"

"Skal det være aftalt med mig, inden du ændrer noget." Afbrød Tokai hende.

"Jo, men... Hvordan ændrer jeg det?"

"Du visker det ud, streger det over, eller river siden ud." Han trak på sin ene skulder.

"Okay." Hun nikkede en smule og kiggede igen på siden med reglerne. "Du er den tidligere ejer af denne. Har du skrevet dette?" Hun holdt notesbogen op og viftede kort med den.

"Ja."

Hun nikkede igen og tav så. Hun vidste ikke om hun ville ændre noget i den, for hun ville jo forkorte sit liv hvis hun gjorde det. Men hvis Tokai ikke fandt ud af at hun ændrede noget i den, så ville hun nok ikke miste noget af sin livslængde. Til gengæld kunne han give hende en straf, hvis han fandt ud af at hun havde ændret i den. Men måske var der en anden mulighed.

Hun blev nærværende igen da Tokai gik ind på hendes værelse og så sig omkring. Med hans hvide skjorte og lyseblå bukser, så han ikke så malplaceret ud. Hans hår var næsten den samme farve som hans gyldne øjne, den eneste forskel var, at hans hår havde et skær af ildrød. Hans hår var længere end hun først havde troet; det gik næsten til midten af hans ryg og var samlet i en løs fletning over den ene skulder.

Han måtte have lagt mærke til Clarys blik, der hvilede på ham, for han vendte sig om mod hende og sendte hende et svagt smil, så svagt at hun blev i tvivl om det overhovedet kunne kaldes for et smil. Hun så hurtigt væk fra ham og i stedet på notesbogen.

"Har du tænkt dig at ændre noget i den?" Spurgte han hende.

"Måske, jeg ved det ikke helt. Jeg tror jeg vil læse den hele inden jeg ændrer noget."

"Gør som du vil."

Hun fortsatte med at læse uden at sige mere. Hun glemte helt at Tokai var der, og da hun endelig kom i tanke om ham, var han ikke til at se på værelset. Det der havde stået i notesbogen var forfærdeligt. Det var noget om en begyndende krig, og denne krig ville tilintetgøre hele jordens befolkning. Medmindre hun gjorde noget ved det.

Hun så igen rundt for at sikre sig at Tokai ikke var der, hvorefter hun begyndte at rive en side fra notesbogen ud. Hun havde ikke revet meget mere end tre centimeter for at få en side ud af bogen, da hun hørte en stemme lige bag hende.

"Hvad har du gang i?"

Hun stivnede ved lyden af Tokais stemme, men tog sig til sidst sammen og drejede hovedet for at se på ham. "Jeg, øh, ville bare se hvad der skete," begyndte hun.

"Nej, du ville prøve på at ændre fremtiden uden min tilladelse." Hans stemme gav hende kuldegysninger hele vejen ned af hendes ryg.

"Nej." Hun lænede sig en smule væk fra ham, da hun opdagede hvor tæt han sad på hende.

"Du slipper med en advarsel, men hvis jeg opdager at du ændrer fremtiden eller har gjort det, så straffer jeg dig." Hans stemme var dæmpet og fik hans ord til at virke mere uhyggelige på Clary. Hvad hun ikke vidste var, at "hvis" ikke var et "hvis," men et "når."

"Okay, det skal jeg nok huske." Sagde hun til sidst med et nik.

"Godt." Han rejste sig og forlod hendes værelse, lukkede døren med et stille "klik."

Hun rejste sig hurtigt op og gik hen og åbnede døren. Han var igen forsvundet til Guderne måtte vide hvor, endnu en ting hun ikke kunne lide ved ham.

Hun så tilbage på notesbogen på hendes seng, gik langsomt hen til den. Hun kiggede tavst ned på siden som hun var begyndt at rive ud. På den stod der noget om en begyndelse på en krig. Hun tog en dyb indånding, og tænkte ikke på om det ville være bedre at få tilladelse af Tokai, da hun rev siden helt ud.

Kort efter hun havde revet siden ud og krøllet den sammen, sortnede det for hendes øjne.

"Du skulle have hørt efter, Clary, i stedet for at bryde reglerne." Lød Tokais lave stemme et sted i rummet.

Hun prøvede at blinke det sorte væk, men til ingen nytte. Det blev helt mørkt og hun følte sig pludselig døsig. Før hun vidste af det var hun besvimet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...