Dark N' Light

Efter Sandras forældre er blevet dræbt i et biluheld, bliver hun flyttet ind i et stort hus, midt inde i en uhyggelig og mørk skov. Hendes værge, Lucifer Sorrow, er en mystisk og excentrisk ung mand, der ikke har andet i hovedet end sig selv og sine egne behov. Dog opdager Sandra, at Sorrow er lidt mere end man umiddelbart kan se. Han sover i en mørk og dyster kælder, hvis eneste vindue fører ud under Black Lake, kan ikke fordrage sollys, fjernsyn, radio, computere eller telefoner. Og frem for alt, så har han et underligt forhold til sit underlige kæledyr, ravnen Munin. Lucifer Sorrow er alt andet end en almindelig ung mand - det bevises, da han på én nat river struben op på Sandra, for at drikke hendes blod som aftensmad.

50Likes
137Kommentarer
6016Visninger
AA

19. Skrøbelig

Sandra stod målløst og så på Will, der bare smilede varmt til hende. Lucifer... havde en kæreste? En mandlig kæreste? Sandra kunne næste høre sit indre falde sammen. Will trådte til side og lavede en gestus indenfor.

   Sandra gik varsomt ind i huset. Rummet, hun kom ind i, var forholdsvis stort. Langs hele den ene væg viste panoramavinduer ud over havet. Et fladskærmsfjernsyn stod foran vinduet, men det var ikke engang tæt på at blokere udsigten. En hyggelig sovesofa vendte mod vinduet og fjernsynet. Gulvet var dækket af et varmt gulvtæppe.

   Will krydsede tæppet, og gik ind i det næste rum, som kun var markeret som et andet rum, fordi gulvtæppet stoppede op for klinker. Et køkken sad sammen med stuen, et hvidt, neutralt køkken stod rent og fint. I midten stod det selv samme glasbord, som havde stået i Lucifers køkken i England. Will så på Sandra.

   "Vil du have noget at drikke eller spise?" Sandra rystede på hovedet. "Er du sikker? Jeg ved, at det er en lang tur fra England helt herop. Det er ikke noget problem." Sandra rystede på hovedet.

   "Nej tak, jeg er ikke sulten..." Will trak på skulderne. Han satte sig på en stol ved bordet.

   "Sandra... Før Lucifer vågner, er der noget, jeg gerne vil tale med dig om." Sandra satte sig forsigtigt ned foran Will. Will tog en dyb indånding og så ned i glasbordet. "Det er mig, der har bedt Lucifer om at få dig til at besøge ham. Han har savnet dig meget den sidste tid, og..." Will tænkte sig om. "For fire måneder siden, var Lucifer og jeg ude og gå en tur. Det trak op til storm, og vi søgte ly under et træ. Øhm, et lyn slog ned, og ramte Lucifer." Sandra gispede og slog hænderne op for munden. Will skyndte sig at berolige hende. "Nej, bare rolig! Han har det skam fint nok, øhm... Men han hukommelsestab. Lægerne kunne ikke sige, om det var permanent eller midlertidigt, men den tid, du boede hos ham, er det eneste, han rigtig husker." Sandra nikkede langsomt.

   "Men I mødtes efter jeg forlod huset?" Will smilede skævt.

   "Nej, vi mødtes faktisk i Manchester, da du kiggede på kjoler." Så det var altså hendes skyld? "Men sagen er, at Lucifer har ændret sig en hel del, tror jeg, siden du sidst så ham."

   "Hvordan?" spurgte Sandra. Will pustede og trak på skulderne.

   "Der er rigtig mange ting, han ikke husker. Alt lige fra madvarer og udtryk, til lande, personer og erindringer. Han er som et lille barn, bogstaveligt talt." Will faldt hen i sine egne tanker. Han smilede. "Det er ret sødt..." Sandra rømmede sig. Will rystede på hovedet og smilede. "Jeg tænkte, at du måske kunne hjælpe ham?" Sandra nikkede. Lucifer kunne ikke have det så godt, siden han både var blevet ramt af lyn og havde levet af bloddonationer i godt et helt år.

   "Hvornår vågner han?" spurgte Sandra stille. Will trak på skulderne.

   "Når jeg vækker ham." Will rejste sig op. "Vil du gerne se ham?" Sandra nikkede. "Øjeblik." Will gik ind i et andet rum og lod hende alene med tankerne. Lucifer havde en kæreste. Lucifer havde en kæreste. Hvert et ord skar i Sandra som en nysleben kniv. Hun var kommet hele den lange vej, uden at vide noget om det, der var sket?

   På mange måder følte hun sig forrådt af Lucifer. På alle andre måder, havde hun en underlig, blandet følelse for hvilket køn han foretrak.

   Sandra så op fra bordet, da hun hørte skridt nærme sig.

   Will havde haft ret i, at Lucifer bogstaveligt talt mindede om et lille barn. Han så yngre ud end sidst, Sandra havde set ham. Store, undrende, uskyldige øjne, der virkede helt blankede af for alt hvad han så. Han gik og bevægede sig normalt. Han smilede, da han så Sandra.

   "Sandra?" Sandra smilede en smule forvirret. Lucifer omfavnede hende glædeligt. "Hvor er jeg glad for at se dig! Jeg har savnet dig så meget!" Sandra så paralyseret på Lucifer. Han virkede ikke bare yngre, men han mindede også om en porcelænsfigur i sådan en grad, at han næsten var skræmmende. Hans hud var næsten usundt bleg, hans øjne skinnede, og han virkede så ufattelig skrøbelig. Han var dog stadig højere end hende, ligesom Will. Will var faktisk et lille stykke højere end Lucifer, som Sandra for et år siden havde betragtet som ret høj. Men i løbet af den tid var hun vokset meget.

   "Lucifer... Det er godt at se dig igen." En pinlig tavshed huserede i et stykke tid. Det var Will, der brød den.

   "Nå, Sandra... Du må være træt efter din lange tur. Kom, så viser jeg dig gæsteværelset." Hun nikkede, tog sin kuffert og fulgte efter Will. Inde på det hyggelige værelse smed hun kufferten på sengen og satte sig ned. Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene. "Fik et chok?" Hun nikkede stille. "Jeg håber virkelig, at dit besøg vil være godt for ham. Hvor længe bliver du?"

   "I fire uger." Sandra gned sine hænder mod hinanden.

   "Okay..." Will gik hen mod døren, men han stoppede op og så oprigtigt på hende. "Hvis du mangler noget, mad, et tæppe, hvad som helst, så bare sig til." Sandra smilede og nikkede. Will lukkede døren efter sig. Sandra lod sit glade ansigt falde sammen.

   "Giv mig Lucifer tilbage."

 

Will gik ud i køkkenet, hvor Lucifer stadig sad i en stol. Vampyren så på Will med spørgende øjne. Will strøg hans hår og kyssede ham på panden.

   "Du skulle ikke have ringet efter hende," mumlede Lucifer. Han så ned på sine hænder. "Jeg vil ikke have, at hun skal se mig sådan her..." Will begyndte at varme vand til te. Han så på Lucifers ryg over sin skulder.

   "Hun ved ikke noget. Jeg fortalte hende historien med lynet." Lucifer sank en klump. "Men du ved... Du burde måske fortælle hende hele sandheden. Hun er trods alt involveret, og..."

   "Will, vil du ikke nok lade være..."

   "Nej, Lucifer, du skal lade være. Hold op med at lade som ingenting!" Will satte sig ved siden af Lucifer. "Vil du ikke nok fortælle hende det, så snart du kan? Hun vil sætte pris på det, det lover jeg." Lucifer så ind i Wills blå øjne. Vampyren nikkede langsomt.

   "Er hun gået i seng?" Will så hen mod døren til Sandras værelse.

   "Det tror jeg. Hvorfor." Lucifer rystede langsomt på hovedet og trak på skulderne.

   "Så jeg kan gøre det her." Han lukkede øjnene og bed tænderne sammen. Varme tårer begyndte at løbe ned ad hans ansigt. Will trak ham ind til sig og strøg hans hår.

   "Så så... Lad nu være med at spilde tiden med det. Kom, lad os gå i seng." Will trak Lucifer med ind i soveværelset, og videre ind i det tilstødende badeværelse. De børstede tænder, Lucifer skiftede til nattøj og satte sig ind i sengen. Han så ud af de høje, tonede vinduer, der ikke tillod sollyset i at komme ind, men lod ham se ud over havet, kysten og klipperne. Og så var der selvfølgelig himlen.

   Stjerner var spredt ud over et stort, mørkt stykke silke. Månen var ikke at se nogen steder. Lucifer satte sig og ventede på, at himlen skulle åbne sig, og åbenbare en af de eneste ting, der havde fået hans hjerte til at slå en smule hurtigere.

   Efter to minutter begyndte lys at sprede sig på himlen. Blå, grøn, lilla og rød dansede i en uforudsigelig og smuk dans over det glatte silkestykke, der tjente som den mørke nattehimmel. Lucifer så længselsfuldt på det. Will lagde en hånd på hans skulder.

   "Lucifer? Er du okay?" Lucifer rystede på hovedet. Han tog en rystende indånding og så på Will.

   "Jeg er så bange." Will nikkede og trak ham ind til sig. Lucifer tog en dyb indånding. Den søde, forførende, vaniljefyldte duft af Wills Chanel Allure Homme Sport beroligede ham, og lullede ham ind i en døsig tilstand. Han var konstant træt for tiden, ikke at det overraskede ham. Will kyssede ham på hovedet. Lucifer så på ham. "Er du nød til at gå i seng lige nu?" spurgte Lucifer bedende. Will tænkte sig om og rystede på hovedet.

   "Nej. Hvad har du da lyst til at lave?" Lucifer trak på skulderne.

   "Bare... sidde her. Sammen med dig, og se nordlyset." Will smilede.

   "Du er virkelig sød." Will lod Lucifer læne sig op ad ham, lagde en arm om ham. De sad og så på nordlyset længe. Efter næsten et kvarter tog Lucifer Wills hånd og satte den mod sine læber.

   "Jeg er sulten," mumlede han. Will slappede af i hånden. Lucifer bed.

   "Sandra var din predestinat da hun boede hos dig... ikke?" Lucifer nikkede stille, men fortsatte ellers med at drikke fra hånden. Will bed sig i læben og tøvede. "Kan du... Kan du godt lide hende? Som en rigtig, skæbnebestemt, øhm..." Lucifer gøs og slap hånden. Han slikkede blodet væk og sukkede. Han så skævt på Will. Lucifers øjne livede op med ny, beruset glød. Han lod hugtænderne skjule sig igen og strakte sig. Dagen var fin, natten var fantastisk!

   "Som en skæbnebestemt kæreste?" spurgte Lucifer. Hans selvsikre, normale stemme var tilbage. Han havde det godt, hans selvtillid og styrke var vendt tilbage gennem Wills blod - for i nat. Will nikkede stille og slog blikket ned. Lucifer tog fat om Wills hage og tvang ham til at se på ham. "Allerkæreste Will. Du ved da, at det er dig, jeg elsker." Lucifer kyssede Will på munden. Will smilede og skubbede ham tilbage. Lucifer smilede til Will. "Jeg troede, du var træt." Will trak på skulderne.

   "Tja... Du kan i det mindste kysse mig godnat."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...