Dark N' Light

Efter Sandras forældre er blevet dræbt i et biluheld, bliver hun flyttet ind i et stort hus, midt inde i en uhyggelig og mørk skov. Hendes værge, Lucifer Sorrow, er en mystisk og excentrisk ung mand, der ikke har andet i hovedet end sig selv og sine egne behov. Dog opdager Sandra, at Sorrow er lidt mere end man umiddelbart kan se. Han sover i en mørk og dyster kælder, hvis eneste vindue fører ud under Black Lake, kan ikke fordrage sollys, fjernsyn, radio, computere eller telefoner. Og frem for alt, så har han et underligt forhold til sit underlige kæledyr, ravnen Munin. Lucifer Sorrow er alt andet end en almindelig ung mand - det bevises, da han på én nat river struben op på Sandra, for at drikke hendes blod som aftensmad.

50Likes
137Kommentarer
6012Visninger
AA

22. "Sådan mødte jeg min kæreste"

"Er du sikker?" spurgte Sandra efter lang tids pause. "Måske er han bare ude, for at trække lidt luft? Vi skændtes, så måske ville han bare køle lidt ned?" Will rystede panisk på hovedet.

   "Nej, nej, hans jakke og støvler er stadig ude i entreen. Desuden ville han havde lagt en seddel, eller vækket mig, eller, eller..."

   "Will, slap af. Det hjælper ikke at gå i panik." Sandra så stædigt på Will. "Hvorfor skulle afdeling X bortføre ham, når de ved, hvor han er? Det ville ikke give nogen mening, vel?" Will sukkede og pegede op i loftet. En lille, grå halvkugle skinnede svagt.

   "Afdeling X tvang mig til at montere et overvågningskamera, så de kunne sikre sig, at alt var vel her. Jeg har lukket det ned, bare rolig." Will så med store øjne på Sandra. "Men de har set mig kysse Lucifer, og mener ikke længere, at jeg er passende til opgaven!" Will satte sig ned på en stol, tog sig til hovedet og jamrede en smule. Sandra sank en klump. Hun gik hen til Will og lagde en hånd på hans skulder.

   "Vi skal nok få ham tilbage."

   "Hvordan?" spurgte Will modløst. Sandra trak på skulderne og satte sig ved siden af Will. Hun så på sine fingre. Neglene var lange, trængte til at blive klippet. Hun lod tankerne flyve. Will var lige ved siden af hende, modløs og bange. Hun skævede til ham. Forstod i bund og grund godt, hvorfor Lucifer elskede ham. Han var ikke bare flot som bare pokker. Han var også venlig, omsorgsfuld og betænksom. Han bekymrede sig for Lucifer, hjalp ham. I modsætningen til hende selv.

   Sandra fortrød at hun havde råbt af Lucifer. Det var ham, der havde haft det sværest, det var der ingen tvivl om.

   "Hvad skete der med Lucifer?" Will så spørgende på Sandra. "Han var så stærk og selvsikker lige inden jul sidste år. Hvornår forsvandt alt det?" Sandra så bedende på Will. Will så ned i glasbordpladen. Han åbnede munden.

   "Som sagt, så mødte jeg Lucifer mens du kiggede på kjoler. Vi snakkede egentlig ikke rigtig sammen, han var noget sky og hemmelighedsfuld. Efter en time fik jeg ham endelig i snak, langsomt, men muligt. Jeg gav ham mit nummer, da min lillesøster ville videre til næste butik - det var hende, jeg var der sammen med.

   Lucifer ringede få dage efter. Han bad mig komme ud til hans villa ude i skoven. Jeg vidste jo godt, hvem han var. Da jeg fortalte ham det, sagde han, at han også vidste, hvem jeg var. Der skete ikke så meget andet, du blev fjernet på grund af Eric Johnson, og jeg blev placeret til at overvåge Lucifer."

 

Selvom det for Sandra lød som sandheden, var det langt fra sandheden til fulde.

   Will var ankommet til villaen den første dag, Lucifer var alene - da Sandra var hos Emma. Lucifer inviterede Will indenfor. De sad i stuen, i stilhed, i et godt stykke tid.

   "Jeg ved, at du arbejder for afdeling X," sagde Lucifer så. Will smilede skævt.

   "Godt," sagde han.

   "Hvad vil du? Udspionerer mig?" Will lo og rystede på hovedet.

   "Nej, mit arbejde har intet med det her at gøre."

   "Hvad vil du så, Baxter?" Will så smilende på Lucifer og sagde:

   "Kald mig Will. Jeg vil bare være din ven. Afdeling X fremstiller dig som, undskyld mig, et monster, men jeg har været med til at overvåge din aktivitet, og jeg vil såmænd bare lære dig at kende." Lucifer nikkede. Han lod Will overnatte i huset til den næste dag, hvor planen var, at Will skulle rejse tilbage til Manchester.

   Lucifer så skumlende på Will, der kom ud i køkkenet. Will havde ikke meget med, skiftetøj og toiletsager, ellers ikke andet.

  "Lucifer," sagde Will med et smil på læben. "Vi ses jo nok igen." Lucifer fnøs og vendte sig om.

   "Kom, jeg følger dig ud." Will smilede og fulgte med Lucifer.

   "Du ved, folk ville kunne lide dig bedre, hvis du ikke var så kold og fremmedgjort hele tiden." Lucifer himlede med øjnene. "Måske hvis du smilede lidt oftere, ville du ikke være så alene helt herude. Lillians ville også have godt af lidt selskab engang imellem, men du skræmmer jo alle væk med din dystre udstrål..." Lucifer vendte sig arrigt om og pegede irettesættende på Will.

   "Tier du aldrig stille? Hvordan jeg er over for mennesker er vel mig egen sag? Jeg foretrækker at være alene. Sandra har det fint her, kun med mig! Forstået?" Will nikkede kort. Han skævede op. Lucifer så samme vej.

   Lucifer var stoppet i en døråbning, og over de to drenge hang en fin, hvis mistelten. Lucifer sukkede.

   "Det er bare et af Sandras påfund. Hun ville pynte til jul. Det betyder ikke noget, kom nu..." Will greb fat om Lucifers håndled.

   "Vent lidt! Lod du hende ikke pynte op til jul? Er det ikke lidt groft? Pigen har lige mistet sine forældre. Desuden..." Will sukkede. "Har du ikke hørt, at man bliver forbandet, hvis man ikke kysser den, man står under misteltenen med?"

   "Jeg er vampyr, jeg er allerede forbandet." Lucifer sagde det lidt for hurtigt. "Er du da meget overtroisk?" Will halvt nikkede halvt rystede på hovedet, som om han ikke rigtig kunne bestemme sig. Det endte med nik. Lucifer rødmede og så ned. "Jeg vil ikke!" sagde han hårdt.

   "Årh, så slemt er det heller ikke. Det er jo bare et lille... Åh." Will fangede Lucifers blik. "Du har aldrig fået dit første kys, har du?" Lucifer så væk.

   "Kun under blodrus, og det tæller ikke... Jeg havde håbet, at det ville blive med Sandra..."

   "Men hvis du aldrig har prøvet det før, ved du ikke, hvordan det er." Lucifer bed sig i læben. Will lænede sig hen mod ham og skulle til at kysse ham. Lucifer skubbede ham væk.

   "Lad være! Jeg vil ikke!" Will smilede skævt.

   "Du har ret," sagde han så. Lucifer hævede et øjenbryn. "Jeg er ret overtroisk." Lucifer prustede.

   "Fint!" Han tog fat i kraven på Wills T-shirt og kyssede ham. Da han trak sig væk, så de begge to overrasket ned i gulvet. Lucifers kinder blev røde. Han lagde en hånd på den ene. Hævede blikket en smule og så Will ind i øjnene. Will kyssede ham igen, stille og blid, næsten ikke. Lucifer tog blidt fat i hans arm og kyssede ham. Sådan stod de i godt tredive sekunder. Så lagde Lucifer armene om Wills hals.

   Will var blevet i huset de næste par dage. De havde begge været forvirrede og akavede.

   "Du tager ad sted inden nytår, ikke?" sagde Lucifer pludselig, helt uopfordret en dag.

   "Hør, Lucifer, vi er nød til at tale om det..." Lucifer strøg forbi Will, hen mod sit værelse. Will greb fra om hans arm og holdt ham hvor han var. "Lucifer! Hør nu! Du er nød til at fortælle mig, hvordan du har det med det!" Lucifer rev sig løs og så rasende på Will.

   "Hvordan skulle jeg have det? Hm? Jeg lytter!" Will så med en blanding af medfølelse, længsel og forvirring på Lucifer.

   "Længes du også efter mig? Efter mine læber? Efter min krop?" Will strøg Lucifers kind. "Ligesom jeg gør, med di..." Lucifer slog hårdt Will på siden af ansigtet.

   "Rør mig ikke!" hvæssede Lucifer. Will så på ham med blanke øjne, da Lucifer hastede ned på sit værelse. Han hørte låsen klikke.

   Men lige inden daggry den morgen, kom Lucifer ind i stuen, hvor Will sad og så på sin telefon. De to så på hinanden i et stykke tid. Så nikkede Lucifer stille.

   "Jeg kan godt lide dig... meget." Will smilede og rejste sig op. "Vil du ikke blive her? Og fejrer nytår?" Will nikkede og skulle til at kysse Lucifer, men vampyren bakkede væk og slog armene om sig selv. "Nej, vil du ikke nok lade værre? Det var mit første kys, og jeg ved ikke hvad jeg laver. Jeg vil gerne kysse Sandra, før vi bliver... Du ved..."

   "Kærester?" Lucifer nikkede, undgik Wills blik. Will smilede. "Det er okay. Tag dig god tid."

   Nytårsaften drak Will rigeligt. Efter hans tredje glas champagne fik han Lucifer til at smage.

   "Kom nu Lucy. Bar' en tå. Okay?" Lucifer tog forsigtigt glasset op til munden. Han gispede, da den stikkende væske gled gennem halsen. "Go', ik'? Mere?" Efter sit sjette glas satte Will glasset fra sig og satte sig over i en lænestol i stuen. Lucifer, der også havde fået rigeligt, rejste sig op og pegede på ham.

   "Du..." sagde han langsomt og prøvede at fokusere. "Jeg gør aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig mere noget, du opfordrer mig til!" Lucifer snublede over bordkanten, og ende med at sidde på Wills skød med et ben på hver side af hans.  Lucifer puttede sig ind til ham. "Ah, du er dejlig varm!" Will klappede ham kejtet på hovedet.

   "Jeg drikker aldrig igen, tror jeg måske nok." Han begyndte at grine, det smittede af på Lucifer. Lucifer satte sig op og så Will ind i øjnene. Han tog fat om hver side af Wills ansigt og kyssede ham.

   "Kom med ned på mit værelse," hviskede Lucifer sagte i Wills øre. Hans parfume duftede godt, Lucifer havde lyst til at spise ham. Will strøg Lucifers kind.

   "Nej..." sagde han langsomt. Lucifer så bedende på ham. Så begyndte de at grine.

 

Men det kunne Will jo ikke fortælle til Sandra. Hun ville gå amok, eller begynde at græde. Eller begge dele. Will fik ondt i maven. Han savnede Lucifer en hel del, og frygtede for, hvad afdeling X ville gøre ved ham.

   Sandra fór pludselig op. Hun så på Will med lysende øjne.

   "Ved alle fra afdeling X, at Lucifer er syg?" Will rystede langsomt på hovedet.

   "Nej, kun nogle få af os gør..."

   "Jamen så ring til dem og fortæl det! Sig, at Lucifer ikke udgør nogen fare, og at han alligevel vil være død om et par måneder." Sandra kunne mærke sit hjerte synke ned i maven. Wills slog en hånd for munden, hans øjne blev blanke. "Nej, Will, det var ikke sådan..." Will nikkede.

   "Det er okay." Han tog en dyb indånding. "Det er en god idé."

   Will ringede afdeling X op. Sandra sad og så spændt på ham.

   "Hej, Breivik, det er William Baxter. Lucifer Sorrow er blevet fjernet fra hans hjem, og..." Will sukkede og så beklagende på sofaen. "Ja, jeg kyssede ham... Jeg ved godt at jeg bare skulle overvåge ham, men... Nej, det er ikke fordi vi er sammen, jeg... Hør nu efter, han blev fjernet uden jeg blev informeret! Han skal tilbage øjeblikkeligt! Hvorfor spørger du?" Will sukkede. "Hør, Breivik, han er syg, og holder max et par uger endnu. Kan han ikke... Okay... okay, tak..." Will spærrede øjnene op og åbnede munden. "Øhm... Ja, selvfølgelig... Javel... Det lover jeg. Okay... Mange tak..." Will lagde på og så på Sandra. "Breivik vil se hvad han kan gøre. Men... jeg må ikke længere være sammen med Lucifer." Sandra så ærgerligt på Will.

   "Åh Will, det er jeg ked af..."

   "Nej det er fint nok. Tro ikke, at jeg ikke ved hvordan jeg skal narre dem." Sandra smilede. Så lagde hun ansigtet i mere bekymrede folder.

   "Hvornår tror du, at Lucifer vil komme hjem igen?" Will bed sig i læben og så mod døren.

   "Svært at sige." Will lagde armene om sig selv og sukkede rystende. "Tror du han er okay?" Sandra nikkede.

   "Ja. Lucifer er sej, og de ville vel ikke gøre ham fortræd?" Will så tvivlsom ud, men sagde intet. Sandra sukkede. Hun gik ud hen til et skab i køkkenet.

   "Hvad skal du?" spurgte Will. Hun smilede opmuntrende til ham.

   "Varm kakao får altid mig til at slappe af. Det tager kun et øjeblik."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...