Dark N' Light

Efter Sandras forældre er blevet dræbt i et biluheld, bliver hun flyttet ind i et stort hus, midt inde i en uhyggelig og mørk skov. Hendes værge, Lucifer Sorrow, er en mystisk og excentrisk ung mand, der ikke har andet i hovedet end sig selv og sine egne behov. Dog opdager Sandra, at Sorrow er lidt mere end man umiddelbart kan se. Han sover i en mørk og dyster kælder, hvis eneste vindue fører ud under Black Lake, kan ikke fordrage sollys, fjernsyn, radio, computere eller telefoner. Og frem for alt, så har han et underligt forhold til sit underlige kæledyr, ravnen Munin. Lucifer Sorrow er alt andet end en almindelig ung mand - det bevises, da han på én nat river struben op på Sandra, for at drikke hendes blod som aftensmad.

50Likes
137Kommentarer
6009Visninger
AA

21. Bortførelsen

Lucifer stønnede og greb fat om Will. Will kyssede Lucifer på halsen.

   "Will, stop," sukkede Lucifer. "Du burde gå i seng." Will lo og smilede. Han strøg Lucifers kind.

   "Jeg er i seng med dig." Lucifer himlede øjne og rystede på hovedet. Lucifer tog fat om Wills skuldre og skubbede ham væk.

   "Læg dig til at sove," sagde Lucifer med et smil på læben. Will lagde armene om ham bagfra og lænede sig ind mod ham. Strøg hans bare bryst. Duftede til hans hår.

   "Mhm... Du er så flot..." Lucifer rev sig løs og tog sine bukser på.

   "Will, vil du ikke nok lade være? Du ved godt, at jeg ikke kan holde til så meget..." Will trak dynen om sig og så surmulende på Lucifer.

   "Jeg ved det godt, jeg ved det godt..." Will sukkede og tog sine boxershorts på. Lucifer gik ud på badeværelset, Will fulgte med. Lucifer stillede sig foran spejlet, hans spejlbillede var lige så gennemsigtigt som luften. Han så på sin ene hånd. "Hvad er der?" spurgte Will og lagde en hånd på Lucifers skulder.

   "Du får mig til at føle mig i live. Det, du gør ved mig, gør min hud fugtig, og får mig til at miste mit vejr. Mit hjerte banker hurtigere, når du rør mig." Will lagde armene om Lucifer, strammede grebet og lagde hovedet ind mod hans hals.

   "Jaså?" Will slikkede langsomt Lucifer på halsen. Han satte munden lige under Lucifers ene kindben og begyndte at suge. Lucifer gispede og lagde en hånd på Wills håndled. Will slap Lucifers hals og kyssede ham hurtigt på kinden. "Hvordan har du det nu?" Lucifer sukkede og strøg Wills ansigt, som stadig lå på hans skulder.

   "For at være ærlig, så vidste jeg ikke, at jeg kunne svede." Will lo og så ind i spejlet. Der lignede det, at han holdt om en usynlig krop. Lucifer sukkede. "Jeg ville ønske, at jeg kunne se mig selv - bare én gang." Will smilede skævt.

   "Det kan arrangeres." Lucifer så spørgende på Will, der tog en morgenkåbe på og gik ud af bade- og soveværelset. Han kom tilbage et minuts tid senere, med en pose mel i hånden. Lucifer hævede øjenbrynene.

   "Det gør du ikke! Will, lad være med at..." Will pustede en håndfuld mel i hovedet på Lucifer, der hostede og hakkede for at få det ud af munden. Will åbnede et skab og fandt en lille æske frem. Han rakte den til Lucifer.

   "Kontaktlinser - samme farve som dine øjne, fra Halloween sidste år. Prøv dem." Lucifer tog tøvende linserne op.

   "Ah! Av..." Han blinkede et par gange med øjnene. Så på Will, der nikkede mod spejlet.

   Et ganske tyndt lag af mel afslørede detaljerne og formerne i Lucifers ansigt som en stram maske. Lucifer så forundret på den del af håret og ansigtet, han kunne se. Han rørte forsigtigt ved kindbenene, næsen og læberne.

   "Er det... mig?" Will nikkede.

   "Smuk, ikke?" Lucifer nikkede langsomt. Han tændte for vandhanen og vaskede melet af ansigtet. Will slukkede de stearinlys, der var sat op rundt omkring, både så Lucifer ikke blev forstyrret af elektriciteten, og for stemningens skyld. Lucifer tog kontaktlinserne ud. Will skiftede hurtigt det fugtige lagen og smed sig træt under dynen. Lucifer kyssede ham på kinden og nappede ham kærligt i øret.

 

Sandra sad på sit værelse med hovedtelefoner på, og lyttede til forskellige, intetsigende popsange. Will sov, mente hun. Lucifer sad i stuen og læste. Sandra prøvede at holde tankerne væk. De onde tanker. De tanker, der omhandlede Lucifer og Will, og ikke Lucifer og hende. Fugtig, bar hud, helt tæt sammen... Gisp og svage støn i mørket... Hun lukkede øjnene og fældede en enkelt tåre. Hun skulle holde dem væk, måtte holde dem væk! Lucifer og Will, Will og Lucifer. Lucifers tunge i Wills mund...

   Sandra rystede på hovedet. Hun brød sig bestemt ikke om at forestille sig de to sammen på den måde. Alligevel fløj hendes tanker videre, da en kærlighedssang trillede gennem ledningen og op til hovedtelefonerne.

   Sandra rystede voldsomt på hovedet, prøvede at slå tankerne ud gennem ørene, men hovedtelefonerne blokerede for udgangen, så de røg tilbage til hjernens tankecenter. Lucifers fugtige, bare hud. Som da han havde brændt sig... Den tilhørte Will nu.

   Sandra skreg og rev hovedtelefonerne af. Hun smed dem fra sig og tog sig til hovedet. Det bankede stille på døren. Lucifer åbnede den en smule.

   "Sandra? Er du okay?" Sandra påtog sig et forfalsket smil og nikkede hurtigt. Lucifer så ned med et bedrøvet blik. "Du behøver altså ikke at skjule noget over for mig... Jeg kan godt holde en hemmelighed fra Will, hvis det er det..." Han skulle til at lukke døren, men Sandra bad ham stoppe.

   "Vent... Lucifer, undskyld." Hun sukkede. "Vil du ikke komme ind?" Lucifer nikkede og smilede skævt til hende. Han satte sig på hendes sengekant, hun satte sig i skrædderstilling og så på sine knæ. Hun åbnede munden flere gange, for at sige det, der lå hende på hjerte. Efter flere minutter i stilhed sagde Lucifer:

   "Du bryder dig ikke om, at jeg er sammen med Will - gør du?" Hun rystede på hovedet. "Hvorfor ikke?" Han lød ikke bebrejdende eller anklagende, men forstående og oprigtigt interesseret. Sandra trak på skulderne.

   "Det er mærkeligt - for mig, mener jeg. Det er svært at vende sig til at se dig kysse én, der ikke er mig..."

   "Men Sandra, jeg kyssede dig jo kun når jeg havde blodrus," sagde Lucifer stille. Sandra nikkede.

   "Jeg ved det godt. Men at se dig kysse en mand er... mærkeligt." Lucifer smilede ikke, så heller ikke sur ud. Helt neutral.

   "Jeg kan rigtig godt lide William. Han gør mig tryg, opmuntrer mig og har hjulpet mig meget den sidste tid."

   "Men elsker du ham?" Sandra så bedende på Lucifer. "Lucifer, jeg kan virkelig godt lide dig! Er du sikker på, at det er Will, du vil have?" Lucifer fjernede øjnene fra Sandras bedende blik og nikkede langsomt.

   "Sandra, stop nu..."

   "Men han arbejder for afdeling X! Hvordan kan du ignorere det?!"

   "Will er god imod mig, han..."

   "Lucifer, hør på mig!" Sandras stemme var steget til lettere hysteri. Hun så med vandsløret blik på Lucifer. "Giv mig en chance, jeg lover dig, jeg kan være mindst lige så god en kæreste som Will!" Lucifer lukkede øjnene og tog en dyb indånding.

   "Sandra, stop. Nu. Jeg vil ikke høre mere om det..."

   "Du kom herind! Du ville hjælpe mig! Jeg ved, at jeg har gjort nogle dumme ting, men vil du ikke nok?!" Lucifers ene hånd fløj op til hans hjerte, og han tog en dyb indånding. Sandra smilede lettet. "Se! Du kan jo godt lide mig." Hun lagde en hånd på Lucifers skulder. "Så. Glem nu Will, og..." Lucifer rejste sig hurtigt op og styrtede ud af værelset. Sandra så fornærmet efter ham. Hun rejste sig op og fulgte efter.

   I køkkenet havde Lucifer stukket nålen på en sprøjte ind i sin ene blodåre, og sendte klart, rødt blod ind i systemet. Han sitrede let. Sandra så på ham med store, forvirrede øjne. Han så udtryksløst på hende. Lo hult.

   "Du gav mig næsten et hjerteanfald," pustede han. Han lagde nålen fra sig, støttede sig til køkkenbordet og tog et par dybe indåndinger. Sandra mærkede sin samvittighed trygge - hun havde været ved at slå ham ihjel. Han så på hende. "Jeg elsker Will. Sådan er det. Det må du acceptere, bare i et par uger endnu." Hans øjne blev kolde. "Så lover jeg, at det nok skal stoppe." Sandra bed sig i læben og rystede på hovedet.

   "Undskyld," peb hun. Så gik hun hurtigt tilbage til sit værelse.

   Lucifer elskede hende ikke. Sagde han. Sagde han... Hvad tænkte han mon? Hadefulde tanker, sikkert. Eller på Will. Wills lyse hår og øjne. Wills fine hud. Stærke arme. Bare krop.

   Sandra holdt sig for øjnene. Én ting var at forestille sig Lucifer sådan, noget helt andet var at forestille sig Will uden tøj på - Will, som hun slet ikke kendte, Will, som havde stjålet Lucifer fra hende.

   Stjålet? Nej, ikke stjålet. Berøvet. Sandra havde aldrig rigtig haft Lucifer. De havde aldrig været sammen. Aldrig været et par.

   Sandra lå i sin seng, i nattøj og knugede en pude ind mod brystet. Med hovedet ind mod væggen. Ryggen til vinduerne. Hun græd en smule. Bare lidt, for at få det ud af systemet. Måske ville tankerne glide med?

   Den nat græd Sandra sig i søvn. Stille og uden høj lyd. I sin egen ulykke og sorg. Uden Lucifer. Hun ville ønske, at han kunne ligge ved siden af hende. I sin døde søvn, hvor han ikke trak vejret meget, eller bevægede sig det mindste. Så hun kunne holde om ham. Dufte ham... Smage ham?

   Men det var Wills fornøjelse. Det var Will, der fik lov til at sove med Lucifer, de få timer, de begge sov. Et stik i Sandras hjerte. En torn i hendes side.

   Midt om natten blev Sandra pludselig vækket, da hektiske, høje lyde nåede hende fra stuen og køkkenet. Hun så på uret på væggen. Klokken var tre om natten. Hun gik ud for at se, hvad alt postyret var til for.

   Will gik hektisk rundt, om sig selv, om sodaen, om telefonen. Rastløs og helt ude af den. Han så på Sandra med store, bange øjne.

   "Lucifer er væk." Han sank en klump. "Afdeling X tog ham, mens jeg sov."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...