Ab initio

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 27 okt. 2014
  • Status: Igang
Her er en begyndende samling af alt min amatøriske lommebogsfilosofi. Det gør mig intet, hvis I kommer med negativ kritik. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal synes om det selv, men hey kom med jeres mening hvis I lyster

11Likes
5Kommentarer
444Visninger
AA

2. Volo

 

Jeg klæber mig selv fast til håbet

 

Håbet om

at du aldrig vil glemme mig

 

Og håbet om at du

om 30 år,

vil tænke på mig og smile.

Smile ved tanken om

at jeg altid ville nusses på ryggen

og at

jeg elskede når lyset i emhætten var tændt

fordi det mindede mig om min mor.

 

 At du vil smile når du husker

hvordan jeg altid næsten faldt i søvn midt i et kys

fordi klokken var mange

og jeg var udmattet af at være mig

og dagen havde været lang

og jeg havde drukket for lidt af kantinens dårlige kaffe

 

Eller at du vil huske

hvordan jeg altid nærmest hev efter vejret

når du kyssede mig

netop fordi

jeg blev forpustet bare ved tanken om dig

nøgen

 

Eller at du vil huske

hvordan jeg altid talte alle trappetrin

så jeg på den måde kunne føle,

at jeg havde styr på noget.

Nu hvor jeg hverken havde styr på mig selv

eller min menstruation

 

Eller at du vil huske

hvordan jeg altid nynnede i badet

nynnede så lydløst højt

jeg overhovedet kunne,

for at overdøve den tinnitus som brusehovedet bragte med sig

og derefter bankede ind i mit hoved  

 

Eller at du vil huske

hvordan jeg altid sammenlignede mine følelser med cornflakes.

en masse cornflakes i et rum uden tyngdekraft

de var ligesom får

og jeg var deres hyrde

og det var jeg ikke ret god til

og det kunne vi le af

 

Eller at du vil huske

hvordan jeg aldrig sov i g-streng

fordi jeg fandt det ubehageligt når den gnavede.

gnavede ligeså meget som savnet

når du ikke var i nærheden

 

Og nu

igen

klæber jeg mig selv fast til håbet om

at du engang igen

om mange år

vil kigge på mig over en kop lunken kaffe

på en lørdag morgen hvor det regner

og kalde mig din skat

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...