Ab initio

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 27 okt. 2014
  • Status: Igang
Her er en begyndende samling af alt min amatøriske lommebogsfilosofi. Det gør mig intet, hvis I kommer med negativ kritik. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal synes om det selv, men hey kom med jeres mening hvis I lyster

11Likes
5Kommentarer
425Visninger
AA

1. Somnium

Der sidder du så fint

med en bog naglet fast til dine øjne

de øjne der er grønne på samme måde som tavlen

i lokale 245

 

Og du snakker så lidt

Men du tænker så højt

Og jeg lytter så stille

 

Der sidder du så fint med din hånd i dit hår

hvor den er faret vild

på samme måde som folk farer vild

når de er 1.g’ere på et gymnasium

 

Og du griner så stille

Men du smiler så stort

Og jeg nyder så meget

 

Der sidder du så fint med dine hjemmestrikkede sokker

som er sorte som vintermorgener

den samme sorte farve som

mine negle efter sex

 

Og du ånder så forsigtigt

Men du læser så heftigt

Og jeg betragter så glødende

 

Der sidder du så fint og koncentrerer dig med så stor passion

på samme måde som jeg koncentrer mig om belønningscenteret

og udløsningen af min dopamin

i en kedelig fransktime

 

Og vi elsker så meget

Men vi tænker så højt

Og vi siger så lidt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...