Number 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 30 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvordan er det at leve i skyggen af sin bror hele sit liv? Og blive nummer to til alt? Det ved Jacob alt om Hans bror er verdenskendt mens Jacob er mere kendt inde for politiet. Jacob hader hans familie, især hans bror som alle så godt kan lide. Men hvad nu hvis han bliver tvunget til at leve med ham i 6 måneder?!

7Likes
4Kommentarer
737Visninger
AA

3. Jacob/The Punishment.

Jacob POV.

Jeg kunne høre noget støj nedenunder.

Jeg åbnede forsigtigt mine øjene og tog mit vækkeur.

"Hvem larmer klokken 13:21 om morgen! Røvhuller" Tænkte jeg og smed mit ur væk.

Jeg tror nok den landet et eller andet sted på mit værelse.

"Jacob er du vågen" Sagde en stemme henne fra døren.

"Nej" Mumlede jeg mens jeg trak dynen over hovede.

"Nå men så kan jeg hoppe i din seng" Sagde stemmen som nok er min irriterende tvillingebror.

"Nej" Mumlede jeg og lagde mig på maven.

Jeg kunne mærke at han trådte op i min seng.

Da han var kommet op begyndte han og hoppe.

"Hold op" Sagde jeg og vendte mig på ryggen.

"Jeg stopper først når du er stået op" Sagde Calum og hoppede videre.

"For helvede da" Sagde jeg og trak dynen af min krop.

Jeg rejste mig op og gik så hen til tøjskabet.

Jeg trak noget tilfældigt tøj ud og hoppede så i det.

"Bror der er middagsmad nu" Sagde Calum som stod lidt for tæt på mig.

"Øhh du må godt flytte dig" Sagde jeg mens jeg tog strømper på.

"Bror jeg elsker dig" Sagde Calum mens han rykkede sig lidt væk.

"For det første ikke kald mig bror! For det andet ikke sig at du elsker mig! Det lyder så tøset" Sagde jeg og gik ud af rummet.

"Jamen jeg elsker dig" Sagde Calum som fulgte efter mig.

"Jaja" Sagde jeg og gik ned af trapperne.

"Nå der er du Jacob" Sagde mor mens hun lagde tallerkner på bordet.

"Ja jeg er her" Sagde jeg ligeglad.

Jeg satte mit til bordes og ventede på de andre gjorde det.

"Bare begynd at spise drenge jeg skal lige noget" Sagde mor og gik ned i kælderen.

"Gad vide om der er et lig ned i kælderen eller en kendt bøsse eller noget" Tænkte jeg mens jeg begyndt og spise.

"Jacob ville du vide hvad din straf er?" Spurgte mor da jeg lige var blevet færdig med at spise.

"Næ" Sagde jeg kort.

"Nå men det bliver du nød til" Sagde hun lidt trist.

"Okay" Sagde jeg ligeglad.

"Du skal med din bror på tourne i 6 måneder!" Sagde hun og smilede.

"Jubii Jacob!!! Du skal med mig på tourne!" Råbte Calum i glæde.

"For helvede" Sagde jeg og gik hen mod trapperne.

Men jeg nåede ikke at nå trapperne før jeg bliv overfaldet i et kram fra min dumme tvillingebror.

"Jeg er så glad! Os to og bandet" Sagde han mens han næsten klemmede mine læmmer ud.

"Ikke dig og mig med dit bøsseband!" Sagde jeg mens jeg prøvede at komme fri fra hans greb.

Calum slap mig lige efter jeg havde sagt det.

Jeg kiggede på hans ansigt og så en tåre trille ned af hans kind.

"Mor den straf gøre jeg alså ikke!" Sagde jeg mens jeg gik op af trapperne.

"Jeg skal leve med tudeprinsen og hans bøsseband i jeg ved ikke hvor langtid! Nå ja 6 måneder det overlever jeg sku da ikke!!" Tænkte jeg og gik hen mod mit værelse.

"Jeg tror jeg dør!" Tænkte jeg og smed mig i sengen.

Jeg kiggede op i loftet "Det ville være det sidste kønne jeg ser i langtid, udover mit spejlbillede" Tænkte jeg og grinede lidt.

Jeg kunne høre der var en der begyndte at stor tude nedenunder. "Det må nok være Calum!" Tænkte jeg kort.

"Jacob se hvad du har gjordt" Hørte jeg mor sige henne fra døren.

"Hvad har jeg nu gjordt" Sagde jeg og rettede blikket hen mod hende.

"Du fik din bror til at græde" Sagde hun trist.

"Han er 18 så han bør ikke græde" Sagde jeg ligeglad.

"Du ved jo godt at han ikke kan klare hvis du siger at du ikke kan lide ham eller ikke ville være sammen med ham" Sagde hun vred.

"Jamen så kan han bare lukke ørene" Sagde jeg irriteret.

"Nu opføre du dig ordenligt og går ned og siger undskyld!" Sagde hun vredt.

"Jeg har aldrig hørt min mor være så vred siden den da jeg sagde til Calum at han skulle skride og at han ikke tilhøre vores familie" Tænkte jeg mens jeg bare nikkede til min mor.

Jeg rejste mig op og mor begyndte at gå ned af trapperne.

"Hvorfor er det altid mig der får skylden? Han behøves ikke bare at tude over nogle ord ! Idiot!" Tænkte jeg mens jeg gik ned af trapperne.

Da jeg kom ned af trapperne var det første jeg så var Calum der stod og havde begravede sit ansigt i hans hænder men man kunne godt høre at han stadig græd.

"Gør dog noget" Mundformulerede mor.

Jeg nikkede kort.

"Jeg skal hvis kramme ham eller sådan noget tror jeg da.. Jeg er skide dårlig til at trøste folk! Nå men skal jeg virkelig røre ham?!" Tænkte jeg mens jeg gik tættere på Calum.

"Okay nu gør jeg dette!" Tænkte jeg bange.

Jeg tog mine arme rundt om ham, og trykkede nogle gange.

"Ew!! Jeg håber jeg får hjernerystelse eller noget andet så jeg kan glemme dette her!" Tænkte jeg mens jeg krammede ham.

"Undskyld" Hviskede jeg.

Jeg kunne høre Calum snøfte.

"Hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen?" Spurgte jeg ham.

"Hvor i alverden sagde jeg det men nå jeg tror det virker!" Tænkte jeg mens jeg krammede ham.

"Sig du elsker mig" Sagde Calum og snøftede et par gange.

"Så bruger han det træk! Han er sku da led at bruge det træk!!" Tænkte jeg mens jeg nikkede til ham.

"Jeg elsker dig" Sagde jeg hurtigt.

"Så er det overstået!" Tænkte jeg og slap ham.

"Du skal mene det" Sagde han og tørrede hans tåre væk.

"Jaja.. Jeg elsker dig tudeprins.. Er det så nok?" Spurgte jeg irriteret.

"Jeg elsker også dig bror!" Sagde han og krammede mig.

"Nok at jeg har krammede ham engang ikke igen!" Tænkte jeg irriteret.

"Jeg slipper ikke før du også krammer mig!" Sagde han og grinede hans grædegrin det grin lyder så sjovt.

"Rrhh" Sagde jeg og krammede ham hurtig og slap ham hurtigt igen.

"Nu må du godt slippe tudeprins" Sagde jeg mens jeg prøvede og komme fri.

Han slap mig og smilede.

"Jeg kan ikke klare at leve med ham og hans bøssebandt i så langtid!" Tænkte jeg mens jeg gik op af trapperne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...