Number 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 30 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvordan er det at leve i skyggen af sin bror hele sit liv? Og blive nummer to til alt? Det ved Jacob alt om Hans bror er verdenskendt mens Jacob er mere kendt inde for politiet. Jacob hader hans familie, især hans bror som alle så godt kan lide. Men hvad nu hvis han bliver tvunget til at leve med ham i 6 måneder?!

7Likes
4Kommentarer
753Visninger
AA

1. Jacob/No not him!

Jacob's POV.

"Skat kommer du ikke lige her ned?" Råbte min mor for enden af trapperne.

"Hold nu op med at kalde mig skat!" Råbte jeg mens jeg gik ud af mit værelse.

"Hvad er der nu?" Snerrede jeg da jeg var kommet ned af trapperne.

"Jacob din bror er her" Sagde mor stille.

"Nå bare det.. Det var jo spild af tid at komme hele vejen her ned bare for at få det af vide!" Råbte jeg surt.

"Søde sk.. Jacob kan du ikke bare være sød mod Calum bare denne her gang hva?" Sagde mor nervøst.

"Hvorfor i alverden det?" Sagde jeg irriteret.

"Jacob han er din tvilling du bliver nød til at leve med ham. Vær nu sød når han kommer okay?!" Sagde mor stille.

"Jaja. Men hvis hans gayband også kommer skrider jeg alså" Sagde jeg mens jeg gik hen mod trapperne.

Jeg gik hurtigt op af trapperne og gik så hurtigt ind på mit værelse.

Jeg smed mig i sengen, og tændte for tv'et.

"Hvad mon jeg kan se?!" Sagde jeg mens jeg skiftede kanal.

"MTV.. Det er for piger. Fodbold! Lige mig!" Sagde jeg hurtigt.

"Hey" Hørte jeg en stemme sige henne fra døren.

Jeg kiggede hurtigt hen på døren og der stod Hr. Fantastisk og kiggede på mig.

"Hej" Sagde jeg ligeglad.

"Jacob hvad ser du?" Spurgte Calum og gik ind på mit værelse.

"Bare kom ind?!" Tænkte jeg mens han satte sig ved siden af mig.

"Hvad tror du?" Sagde jeg surt.

"Fodbold.. Må jeg se med?" Spurgte han nervøst.

"Du er her allerede" Sagde jeg og rettede blikket mod tv'et igen.

"Du hader ellers fodbold! Hr. Fantastisk!" Tænkte jeg mens jeg nøje holdte øje med fodbolden.

"Drenge der er mad" Råbte mor henne fra trapperne.

"Endelig" Sagde Calum og rejste sig op.

"Rrhh" Sagde jeg og slukkede for tv'et.

"Kommer du?" Sagde Calum der stod i døren.

"Hvad tror du?" Snerrede jeg surt.

Calum begyndte bare at gå ned af trapperne.

"Jeg glæder mig til at han rejser igen! Så slipper jeg for at se og høre på det fjols!" Tænkte jeg mens jeg ufrivilligt gik ned af trapperne.

"Jacob mine venner kommer senere" Sagde Calum mens vi spiste.

"Hvad for nogle venner? Jeg troede ikke du havde nogen!" Sagde jeg mens jeg fumlede med min gaffel.

"Det har jeg.. Bandet kommer" Sagde Calum og smilede.

"Nå.. Når de kommer skrider jeg" Sagde jeg og rejste mig fra stolen.

"Mangler du ikke noget?" Spurgte mor og hentyde til tallerken.

"Næ" Sagde jeg og gik op af trapperne.

Jeg gik langsomt hen mod mit værelse.

"Jeg tager noget grej med" Tænkte jeg mens jeg ledte efter min taske.

Jeg fandt endelig min slidte taske og tog nogle ting ned i den.

Jeg hørte nogen banke på døren og en masse støj bagefter.

"Jeg må heller skride før nogen af dem snakker eller kigger på mig!" Tænkte jeg mens jeg hurtigt tog mine sko på.

Jeg greb fat om min taske og gik så ned af gangen, og hen mod trapperne.

Da jeg var kommet ned af trapperne kiggede alle på mig men de kan jo rende mig.

Jeg åbnede hoveddøren og gik så ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...