Number 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 sep. 2014
  • Opdateret: 30 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvordan er det at leve i skyggen af sin bror hele sit liv? Og blive nummer to til alt? Det ved Jacob alt om Hans bror er verdenskendt mens Jacob er mere kendt inde for politiet. Jacob hader hans familie, især hans bror som alle så godt kan lide. Men hvad nu hvis han bliver tvunget til at leve med ham i 6 måneder?!

7Likes
4Kommentarer
740Visninger
AA

13. Jacob/A Friend?

Jacob POV.

(Nogle dage senere)

 

"Mit liv stinker virkeligt! Jeg skal leve med tudenprinsen og bøssebandet og jeg skal være sød mod dem. Eller jeg skal ikke men det går min plan ud på. Hvordan kan folk leve med at være søde? Det tænker jeg lige over" Tænkte jeg mens jeg sad og spillede fifa med røde.

 

"Du taber" Sagde røde og scorede et mål.

"I dine drømme" Sagde jeg og grinede.

 

"Ikke kun der" Sagde han og grinede.

"Du ved godt at jeg har scorede 11 mål og du har scorede 2 mål og der er 2 minutter tilbage af kampen, du kan godt nå det" Sagde jeg og grinede.

 

"Ja da" Sagde han og grinede.

"Hvem vinder" Sagde blonde da han kom ind i bussen.

 

"Jacob" Sagde røde surt.

"Michael du er også skide dårlig til fifa" Sagde blonde og grinede.

 

"Nå røde hedder Michael" Tænkte jeg da jeg hørte hans navn.

"Nej jeg er ej!" Råbte røde som nu hedder Michael.

 

"Jo selv Ashton kan slå dig og han kan ikke engang finde ud af spillet" Sagde blonde og grinede.

"Du fornærer mig!" Råbte Michael og smed kontrolleren ned i gulvet og gik ud af bussen.

 

"Jeg vandt" Sagde jeg da han gik.

"Han er også bare en dårlig taber" Sagde blonde og gik ud af bussen.

 

"Også skrider alle bare" Sagde jeg da jeg fandt ud af at de havde forladt mig. Jeg rejste mig fra sofaen og gik hen mod døren. Da jeg kom ud så jeg Michael som lænede sig op af en mur.

 

"Hvad så suremokke?" Spurgte jeg og gik hen mod ham.

"Ikke så meget" Sagde han og smilede.

 

"Er du stadig sur over at du tabte?" Spurgte jeg kort.

"Næ ikke så meget" Sagde han og smilede.

 

"Michael er nok den eneste normale. Altså for mit vedkommene. Hvorfor kunne han ikke være min bror istedet for Calum? Michael er mere ligesom mig. Han er faktisk god nok" Tænkte jeg mens Michael snakkede.

"Nå men skal vi ikke tage en kamp til? Denne gang lader jeg dig vinde" Spurgte jeg og smilede.


"Okay men lover du så at jeg vinder?" Spurgte han og rykkede sig lidt.

"Ja jeg lover det" Sagde jeg og smilede.

 

"Okay" Sagde Michael og gik hen mod bussen, jeg fulgte efter ham. Jeg gik hen og tog kontrolleren som jeg havde lagt på bordet og Michael tog den han smed på gulvet. Vi satte os på sofaen.

 

"Virker den stadig?" Spurgte jeg og kiggede på den.

"Det tror jeg" Sagde han glad. Vi startede spillet og valgte vores hold.

 

"Nu starter kampen!" Sagde Michael ivrig.

"Ja det gør den" Sagde jeg mindre ivrig.

 

"Nå er i blevet venner?" Spurgte Calum da han kom ind i bussen. Michael og jeg kiggede direkte på hinanden.

"Ja?" Sagde Michael forvirret.

 

"Ja" Sagde jeg og spillede med 'et uheld' bolden til en af Michaels spiller.

"Har jeg fået en ven? Jeg har jo ikke nogen" Tænkte jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...