Just Like A Brother | Niall Horan

Lucy på 16 år vinder den fedeste præmie, da hun tilfældigvis går på 'English Directioners' på Facebook, og ser alle fortælle om en konkurrence, og hvorhenne man kan deltage. Hun vinder et ophold med selveste One Direction! Hun bliver især rigtig gode venner med en af drengene - Og måske lidt mere end det ? <3 Men hvad sker der, da Lucy's ekskæreste pludselig dukker op, og laver rod i det hele? Kan Lucy og Niall klare presset ?... PS. Se video/traileren! <3

198Likes
205Kommentarer
20848Visninger
AA

20. What have I done?...

Lucy Williams synsvinkel:

 

"Lucy hvad har du gang i!?" Jeg vendte mig om, og kiggede ind i nogle triste og skuffede blå øjne. Niall's øjne.

"Jeg jeg..." Jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle sige.

"Lucy, er det din kæreste?" Spurgte Emmy nervøst. Jeg nikkede. "Hvorfor har du ikke sagt, at du er kæreste med en berømthed?" Spurgte Emmy nu irriteret. "Jeg er smuttet!" Forsatte han.

"Har du ikke fortalt ham, at du er kæreste med mig? Er du da pinlig over det eller hvad!?" Spurgte Niall.

"Overhovedet ikke!" Svarede jeg.

"Hvorfor kyssede du ham så?" Spurgte Niall skuffet.

"Han kyssede mig, og ikke omvendt." Sagde jeg stille og nervøst.

"Så siger vi det! Det er slut Lucy." Sagde Niall, vendte sig om gik.

"Niall vent!" Råbte jeg efter ham, men han svarede ikke. Og før jeg vidste af det, var han ude af syne. Tårene strømmede ned ad mine kinder. Hvad har jeg dog gjort?

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

Det var nu 3 uger siden, at Niall og jeg havde snakket sammen. Jeg havde prøvet at ringe mindst 100 gange. Min mor kunne ikke forstå hvad der var galt, så jeg sagde til hende, at jeg var syg. Det var for pinligt at fortælle sandheden. Jeg kom ikke i skole, men lå bare i min seng hele dagen. Det var sådan de sidste 3 uger havde forgået. Nederen. Men jeg kunne bare ikke gøre noget. Min hjerne sagde nej, hvis jeg prøvede at rejse mig op.

Jeg rakte ud efter min mobil, som lå på mit natbord, og ringede til Niall. Jeg ventede i et stykke tid med mobilen op til øret.

"Det er Niall. Jeg kan ikke komme til telefonen lige nu. Læg en besked og jeg ringer tilbage. Bib bib."

"Hej, det er Lucy. Jeg håber virkelig du hører den her besked, da det det kommer nu, er hele sandheden. Emmy og jeg var i biografen, fordi jeg troede, at han var min ven. Jeg indrømmer, at han også prøvede på at tage min hånd i biografen. Men fordi jeg havde dig, rev jeg den selvfølgelig hurtigt til mig. Efter filmen var slut, insisterede han på at følge mig hjem, selvom jeg blev ved med at sige nej. Så til sidst gav jeg op, han kørte mig hjem. Da vi skulle til at sige farvel, kyssede han mig. Jeg var et stort fjols. Jeg ved, at jeg skulle havde vidst bedre. Selvfølgelig kan man ikke gå i biografen med ens ekskæreste, og blive venner så hurtigt. Hvorfor jeg var så dum, ved jeg ikke. Men der er én ting du skal vide. Jeg elsker dig Niall. Niall James Horan. Du betyder alt for mig, lige meget hvad. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil snakke med mig, og du har sikkert ikke hørt den her besked. Men jeg venter på dig Horan. Det vil jeg altid gøre."

Puh... Det lyder helt som en eller anden romantisk film.

 

Niall's synsvinkel:

 

Jeg tog min mobil på sofabordet. Det var Lucy. Igen. Hun havde lagt en besked. Det havde hun faktisk gjort på alle sine opringninger. Og mærkeligt nok har jeg hørt dem alle. Jeg savnede hende. Selvom det hun havde gjort. Men jeg kan bare ikke tilgive hende. Det kan jeg bare ikke. Jeg hørte Lucys besked færdig. Hun sagde, at hun havde fortalt hele sandheden. Men er det nu rigtigt? For hvem siger at det ikke var hende der kyssede ham? Og hvorfor havde hun ikke sagt, at hun var kæreste med mig? Der er så mange ting jeg gerne vil have svar på. Men jeg ved virkelig ikke, om jeg vil være kæreste med hende igen, selvom jeg tilgiver hende. For hvad hvis det sker igen? Jeg blev såret rigeligt da hun kyssede med Pemmy. Eller var det Semmy? Kemmy? Emmy? ... I really don't know ...

Jeg havde ikke rigtig lavet noget de 3 uger, Lucy og jeg ikke havde snakket sammen. Jeg havde ikke gået udenfor, eller snakket med andre end drengene.

"Niall! Vil du med i byen og have noget frokost?" Råbte Louis.

"Nej" Svarede jeg.

Kort efter stak han hovedet ind af min dør. "Niall, du bliver altså snart nødt til at opleve noget andet, end det her dødsyge værelse."

"Det er ikke dødsygt. Jeg har fjernsyn, et minikøleskab og..."

"Du ved hvad jeg mener!" Afbrød han mig. "Kom nu med!"

Jeg overvejede det lidt, for jeg bliver jo nødt til at komme videre i mit liv.

"Okay." Svarede jeg. Louis kiggede overrasket på mig. De havde spurgt mig hver dag, om jeg ville med i byen, og jeg havde svaret nej hver gang. - Så jeg forstår ham egentlig godt.

"Drenge! Han sagde ja! Han sagde ja!" Råbte Louis smilende og løb ud af mit værelse.

"Mener du det!?" Kunne jeg høre svagt udenfor min dør. Det lød som Zayn.

Jeg rejste mig fra min seng, og tog noget ordenligt tøj på. Derefter gik jeg ud af min dør.

"Hvor er det bare fedt, at du vil med ud i byen!" Sagde Harry og så rigtig glad ud.

 

Harry's synsvinkel:

 

"Skal vi tage på Lima Floral og spise?" Spurgte jeg Niall.

"Jaja lad os det." Svarede han.

Niall smilte aldrig så meget mere, og jeg forstår ham jo godt. Niall har vist mig Lucy's sidste talebesked, og han spurgte om jeg troede på, hvad hun sagde. Fordi han er min bedste ven, sagde jeg selvfølglig, at jeg var enig med ham i, at vi ikke troede på hende. Bare så vi ikke blev uvenner. Men på en måde tror jeg på hvad Lucy sagde. At Emmy kyssede hende og ikke omvendt. Lucy er egentlig også en god ven, for os drenge og jeg er sikker på at de andre savner hende. Jeg gør i hvertfald. Hun gjorde Niall glad. For i den periode de var sammen, lyste han helt op, som han aldrig har gjort før.

"Inden vi går skal jeg lige noget hurtigt!" Råbte jeg til de andre. Jeg løb ind på mit værelse, tog min mobil og ringede op.

"Hallo?"

 

___________________________________________________

 

Hvem tror i Harry ringer til?

Argh!! Tænk at jeg virkelig er kommer op på 2K, og kommet langt op på forsiden! TAK! <3

Knuss...

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...