Just Like A Brother | Niall Horan

Lucy på 16 år vinder den fedeste præmie, da hun tilfældigvis går på 'English Directioners' på Facebook, og ser alle fortælle om en konkurrence, og hvorhenne man kan deltage. Hun vinder et ophold med selveste One Direction! Hun bliver især rigtig gode venner med en af drengene - Og måske lidt mere end det ? <3 Men hvad sker der, da Lucy's ekskæreste pludselig dukker op, og laver rod i det hele? Kan Lucy og Niall klare presset ?... PS. Se video/traileren! <3

198Likes
205Kommentarer
20868Visninger
AA

22. Go away!

Niall's synsvinkel:

 

"Bank bank".

Det bankede på døren. Jeg orkede virkelig ikke at rejse mig op. Jeg sad så godt lige nu.

"BANK BANK." Lød det nu højere.

"Argh..." Jeg rejste mig fra sofaen, og gik hen til døren og åbnede. Mine øjne mødte en andens. Det var de værste øjne, jeg kunne se lige nu. Jeg sagde ikke noget, men smækkede bare døren i.

"Må jeg ikke nok komme ind Niall!" Lød det fra den anden side af døren.

"Nej du må ej Demmy!" Svarede jeg.

"Jeg hedder Emmy! Men whatever, jeg skal fortælle dig noget!" Sagde Demmy som åbenbart hed Emmy.

Jeg svarede ham ikke.

"Så fortæller jeg det bare her ude fra!" Sagde Emmy.

"Jeg lytter ikke!" Råbte jeg, gik væk fra døren og ind i stuen. Jeg tændte for noget musik, og skruede helt op. Jeg ved godt det er barnligt, men det er Emmy. Idioten Emmy. Han fortjener ikke at blive lyttet til.

"Come on Niall." Kunne jeg høre Emmy råbe. Jeg svarede ikke, men sang højt med på musikken. "Niall!" Brokkede han sig.

Efter 5 minutter gættede jeg på, at han nok var gået, så jeg slukkede for musikken. Jeg kiggede ud gennem dørspionen. (Eller hvad det hedder...) Han stod der stadig.

"Niall, vil du ikke nok bare høre, hvad jeg har at sige?" Sagde Emmy.

"Fint!" Svarede jeg hårdt, og åbnede døren. Han så nu helt lettet ud. "Hvad vil du så sige?"

"Jeg er en idiot. Det ved jeg." Startede han.

"Ja det må man nok sige..." Sagde jeg lavt. Han hørte det, men ignorerede mig og forsatte.

"For Lucy elsker dig af hele sit hjerte. Undskyld. Undskyld at jeg ødelagde det for jer. Men vil du ikke nok tage hende tilbage? Hun har brug for en som dig. Jeg ved fra hendes mor, at hun ikke laver noget. Hun ligger i sin seng hele dagen, og er overhovedet ikke social. Hun holder så meget af dig, hun savner dig, og hun kan slet ikke undvære dig." Han pustede ud, for han havde næsten glemt at trække vejret. Jeg var mundlam.

"Hvorfor ..." Jeg havde ingen ord.

"Jeg siger det fordi, at jeg holder af hende. Men jeg skal nok lade hende være. Hun er jo din." Sagde han og smilte skævt.

"Tak ..." Sagde jeg.

"Men som sagt, vil du tage hende tilbage?" Spurgte han.

"Det ved jeg ikke..." Svarede jeg. "Det ved jeg virkelig ikke..."

"Kom nu Niall! Hun har brug for dig. Og... Du har sikkert også brug for hende..." Sagde han stille.

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

Lucy Williams synsvinkel:

 

Jeg lå som sædvanlig i min seng. Jeg havde grædt igen, så jeg var helt rødlig rundt om mine øjne. Der er ét ord for, hvad jeg er lige nu. - Grim. Jeg har intet makeup, uldet hår og nattøj på. Jep, jeg er grim. Men det er også ligemeget. For hvorfor skulle jeg være pæn, når jeg bare sidder herinde på mit værelse? Jeg kan ikke overskue at rejse mig op, men det er også kedeligt at blive liggende... Det er mit problem lige nu.

"Lucy! Du har besøg." Råbte min mor. Besøg? Det gav et sug i min mave. Var det ... Kunne det være... Niall?....

Lidt efter åbnede døren til mit værelse, og Louis trådte ind.

"Luuucy! Godt at se dig igen! Jeg har savnet dig. Kommer du snart forbi os drenge? De andre savner dig nemlig også."

"Det kan jeg jo ikke bare..." Svarede jeg. Jeg var ret overrasket over, at se ham lige pludselig inde på mit værelse. "Mig og Niall har jo ikke det bedste forhold lige nu ..."

"Pyt med det! I skal bare finde ud af det igen. I har jo alligevel bedst når i er sammen. Har jeg ret?" Spurgte han glad. Det var dejligt, at han var så optimistisk.

"Jeg har det i hvert fald bedst, når vi er sammen. Men sådan tror jeg ikke, at Niall har det."

Louis satte sig ned ved siden af mig på sengen. "Lucy, gør dig klar og kom med. Så tager vi hjem til mig, hvor de andre drenge også er. Vi bestiller noget pizza til aftensmad, og vi har købt en masse slik. Du har brug for at komme ud og have det lidt sjovt."

Det lyder hyggeligt, men hvad hvis Niall ikke ved, at jeg kommer, og han bliver lige så sur som sidste gang?...

"Louis, det..."

"Han ved godt, at du kommer Lucy."

Jeg grinte lidt og sagde, "kan du læse tanker?"

"Ja, men du må ikke sige det til nogen." Hviskede han og grinte.

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

Jeg havde gjort mig klar, og Louis havde været meget tålmodig. Lidt for tålmodig hvis du spørger mig. Han opførte sig faktisk lidt som en pige. Han ville nemlig gerne have, at jeg skulle gøre rigtigt meget ud af mig selv og blive gudesmuk. Det blev jeg også, og jeg var faktisk ret godt tilfreds med mit udseende. Jeg havde massere af sommerfugle i min mave, og jeg var meget nervøs.

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

Niall's synsvinkel:

 

Lucy ville snart komme. Da drengene havde spurgt om det var okay at hun kom, havde jeg bare svaret: "Jaja" som om jeg var ligeglad. Men det var jeg absolut ikke! Jeg var meget nervøs og spændt. Vi sad med pizzaer klar i stuen, og der var bunkevis af slik i køkkenet. Vi kunne ikke være mere klar til en filmaften.

Pludselig ringede det på døren.

Holy moly!

 

___________________________________________________

 

Hvad tror i Niall bliver så overrasket over til sidst?

Tror i, at Lucy og Niall finder sammen igen?

Kan i lide min movella indtil videre? :-).

Tak, tak og tak til alle jer der læser med ! <3

Knuss...

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...