Just Like A Brother | Niall Horan

Lucy på 16 år vinder den fedeste præmie, da hun tilfældigvis går på 'English Directioners' på Facebook, og ser alle fortælle om en konkurrence, og hvorhenne man kan deltage. Hun vinder et ophold med selveste One Direction! Hun bliver især rigtig gode venner med en af drengene - Og måske lidt mere end det ? <3 Men hvad sker der, da Lucy's ekskæreste pludselig dukker op, og laver rod i det hele? Kan Lucy og Niall klare presset ?... PS. Se video/traileren! <3

198Likes
205Kommentarer
20882Visninger
AA

19. Can I get your number?

Lucy Williams synsvinkel:

 

Flyveturen var nu overstået, og jeg havde overhovedet ikke været nervøs. Det var klart fordi, at Niall havde passet på mig. Vi stod nu i lufthavnen og vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle gøre af os selv. For hvornår skulle vi mødes igen? Og hvordan?

"Lucy, jeg har jo faktisk aldrig fået dit nummer. Må jeg få det?" Spurgte Niall.

"Ja selvfølgelig! Du er jo min kæreste!" Grinte jeg. Jeg skrev det på et lille stykke papir, og gav det til ham.

"Men Niall, må jeg så få dit nummer?"

"Hmm... Jeg er ikke helt sikker..." Svarede han. Jeg lagde armene over kors.

"Okay så!" Sagde han og grinte.

"Hvor du egentlig tarvelig!" Grinte jeg og skubbede til ham.

"Du ved godt, at jeg ikke mente det." Svarede han og smilte. Jeg smilede tilbage som svar. Jeg gav ham et stykke papir og en kuglepen. Han skrev sit nummer på, og gav mig det.

"Men hvad gør vi nu?" Spurgte Harry og kiggede på os.

"Vi må vel sige farvel ..." Svarede jeg trist. "Men vi kan jo bare finde en dag snart!" Fortsatte jeg.

"Ja du har ret!" Svarede Niall.

Jeg gav alle drengene et stort kram. Først Harry, så Zayn, så Louis og Liam. Også det bedste. Min Niall. Jeg gav ham verdens største krammer, og et stort kys.

"Jeg kommer til at savne dig." Sagde jeg.

"I lige måde smukke." Svarede han. Vi gav slip på hinanden, og kiggede hinanden i øjnene.

"Du har sådan nogle smukke øjne." Sagde Niall. Jeg rødmede, og gemte hovedet i hænderne.

"Hvorfor er du så sød!?" Grinte jeg.

Han smilende og sagde, "jeg elsker dig Lucy, og du må love mig, at du ikke glemmer mig."

"Hvordan kan jeg dog glemme en som dig?" Svarede jeg ham og smilte.

"Farvel, og vi ses snart!" Sagde han, vendte sig om og gik mod indgangen med drengene.

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

Det var nu 5 dage siden, at mig og Niall havde set hinanden. Vi havde snakket sammen hver dag. Men vi kunne ikke ses, da han skulle på tourné. Er du gaaal, jeg er glad for, at mobiler er opfundet! Der ville gå en hel måned til, at vi kunne ses. Det er til at dø over. Jeg savner ham allerede.

Jeg sad i sofaen og og nørdede fjernsyn. Jeg bliver nok snart nødt til, at fortælle min mor om, at jeg har fået en kæreste. Og ikke en hvilken som helst - Men Niall James Horan. Hun bliver nok ikke vildt glad, da han er hele 4 år ældre end mig... Men hallo! Når jeg er 20 er han 24, så virker det ikke som om, at han er så meget ældre.

"BIB BIB" Jaa! Det er nok Niall. Jeg tog min mobil og kiggede på den.

Til Lucy fra Emmy:

Hej søde! Skulle vi snart finde en dag og være sammen? :-)

Emmy. Skrev Emmy til mig? Hmm... Hvorfor ikke være sammen med ham? Jeg har jo ingen andre at være sammen med. Som sagt har jeg jo ikke rigtig nogle veninder... Sååe...

Til Emmy fra Lucy:

Heej! Ja, hvorfor ikke idag? Klokken er jo kun 2.14 pm :-).

Til Lucy fra Emmy:

Lige hvad jeg håbede på, at du svarede ;-). Vil du med ind og se "En Flænge I Himlen"? Klokken 4.00 pm?

Til Emmy fra Lucy:

Lige hvad jeg håbede du ville se ;-). Vi ses der !

Når, fedt nok! Så har jeg da i det mindste noget at lave. Det var lørdag, og jeg havde sovet længe. Måske lidt for længe... Jeg vågnede for en halv time siden men hvem tager sig af det? I hvert fald ikke mine forældre. De sover mindst ligeså længe som mig. - Lige på det område er jeg ret heldig, at have nogle forældre der også elsker at sove længe.

Så fordi jeg næsten lige var vågnet, sad jeg stadig i nattøj. Jeg gik hen til mit skab. Okaii... Hvad skulle jeg tage på? Jeg må ikke være for pæn... Det her kommer nok til at tage lang tid.

Efter et kvarters tid vidste jeg hvad jeg skulle tage på. Jeg valgte at tage nogle stramme mørke cowboy jeans på, en grå top hvor man kan se lidt af min mave. (Hvad hedder sådan nogle bluser egentlig? Det har jeg virkelig aldrig fundet ud af...) På blusen står der: "DON'T go with the flow" med sort skrift. Jeg tog et sort armbånd på, og til sidst tog jeg solbriller i panden. Jeg satte mit hår op i en løs knold. En løs knold synes jeg, er pænere end en hel stram en. Nogle enige...? Så manglede jeg bare min makeup, som jeg fik lavet hurtigt.

Jeg kiggede på min mobil. Klokken var nu 3.02 pm. Wow! Jeg har jo massere tid! Jeg har faktisk aldrig tjekket, hvad medierene siger om Niall og jeg. Skulle jeg?...

Jeg tog min MacBook frem, som selvfølgelig var vildt svær at finde. Den lå under en hel bunke tøj, som sædvanlig... Jeg åbnede den, tændte den og skrev på Google: "Niall's girlfriend". Kunne man søge på det? Ja det kunne man vel nok. Jeg søgte og computeren downloadede. Lidt efter kom der en masse sider op.

Niall just got a girlfriend named Lucy Williams.

Who is this girl named Lucy?

Can we trust her?

We HATE Lucy!

Okay, det ser ikke helt ud til, at folk er så vilde med mig... Især ikke den sidste side. Men jeg må bare huske på Niall's og min snak i New York. At nogle vil kunne lide mig, og andre vil ikke. Og sådan vil det altid være, så vi må klare det sammen.

"Hvad så?" Spurgte han.

Jeg kiggede ned. Ligesom jeg gjorde den dag, han kom hen til mit hus og fortalte, at jeg alligevel skulle med til New York.

"Haters..." Svarede jeg ham. "Hvad hvis dine fans ikke kan lide mig?"

"Jeg ved, at de vil kunne lide dig! Men der vil altid være nogle som ikke kan. Det er deres problem, og ikke vores! Vi skal nok klare det sammen! Det lover jeg." Sagde han opmuntrende.

"Er du sikker?" Jeg var meget nervøs, for hvad nu hvis de ville dræbe mig! Træk vejret Lucy. Træk vejret. De vil ikke dræbe dig, og hvis de vil, skal Niall nok passe på dig! Roolig...

"Fuldkommen sikker. Og bare så du ved det, de vil ikke dræbe dig." Grinte han. Nej nej nej! Tænkte jeg seriøst højt lige før?...

"Ups! Det var ikke meningen, at jeg skulle have sagt det højt." Grinte jeg.

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

Jeg havde nu kigget på medierne om Niall og jeg i cirka tre kvarters tid nu. Jeg kiggede på uret og klokken var 3.40. Jeg må nok hellere komme afsted nu.

"Mor, jeg går lige i biografen med en ven." Sagde jeg til min mor. Hun sad ved køkkenbordet og læste avis.

"Jaja!" Svarede hun. Jeg ved ikke, om jeg har fortalt det, men mine forældre interesserer sig ikke rigtigt for mit liv og hvad jeg laver...

Jeg gik ud i gangen, tog mine stiletter på, svang min lædertaske over skulderen, tog min jakke på og gik ud af døren.

Jeg gik mod busstopstedet, og tog bussen der kom 5 minutter efter. Jeg var nu i gå afstand til biografen. Det tog kun 3 minutter at gå derhen. Emmy stod og ventede på mig, da jeg kom.

"Hej Lucy!" Sagde han smilende.

"Hej Emmy." Svarede jeg ham.

"Godt at se dig igen." Sagde han.

"I lige måde!" Svarede jeg og smilte. Er det bare mig eller er det her en lidt akavet snak?...

"Skal vi gå ind i biografen?" Spurgte han.

"Lad os det!" Svarede jeg ham.

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

Vi sad nu i biografen, og Emmy og jeg havde købt massere af slik. Og når jeg siger massere. - Mener jeg MASSERE! Vi sad seriøst med bunkevis af slik på skødet... Vi grinte rigtig meget, over vores køb af slik. For det var simpelthen herre pinligt! Folk gloede vildt meget, men man har jo kun det sjov man selv laver...

Er du gal den film var sørgelig! Jeg er ellers ikke typen der græder over film, men den her ... Wauw ... Filmen var slut, men selvom den havde været sørgelig, havde det været rigtig sjovt. Emmy lavede grin med nærmest alle scenerne. På et tidspunkt havde vi grint så meget, at folk havde tysset på os. Oops... Men han havde også prøvet at tage min hånd på et tidspunkt, og jeg havde hurtigt revet den til mig. Men man kan da også holde i hånd, når man er venner. Eller ikke?...

Men som sagt var filmen slut, og vi stod nu udenfor biografen.

"Det har været rigtig hyggeligt Emmy" Sagde jeg til ham.

"Ja det har!" Grinte han.

"Men ømh... Vi snakkes bare ved!" Sagde jeg og skulle til at gå, da han sagde, "jeg kan køre dig hjem. Jeg har jo næsten lige fået kørekort."

"Det behøves du ikke." Svarede jeg og sendte ham et skævt smil.

"Jo jo! Det vil jeg gerne!" Sagde han.

"Okay så!" Grinte jeg.

Vi gik ud på parkeringspladsen, og fandt hans bil.

"Wow! Den er sgu fed!" Sagde jeg måbende. Det var en virkelig fed sort Mercedes uden tag.

"Det er jeg sgu glad for." Grinte han.

Vi satte os ind i den. Ej ups! Jeg har jo helt glemt, at fortælle hvordan Emmy ser ud. Han har mørkt hår, og blå øjne, og så træner han meget. Det er stort set sådan han ser ud. Men han er ikke noget i forhold til min Niall - Bare så vi har det på det rene.

Emmy fik kørt mig hjem, og vi steg ud af bilen. Han fulgte mig op til min hoveddør. Jeg vendte mig mod ham, og kiggede ham i øjnene, og han i mine. Jeg smilede.

"Jeg har savnet dit søde smil og latter Lucy." Sagde han. Jeg grinte bare, for hvad svarer man på det?...

Han gik tættere på mig. Jeg kunne mærke, at jeg blev lidt nervøs. Og så skete det, der bare ikke måtte ske. Han kyssede mig.

"Lucy hvad har du gang i!?" Jeg vendte mig om, og kiggede ind i nogle triste og skuffede blå øjne. Niall's øjne.

 

___________________________________________________

 

Da da daam...

Glæder i jer til næste kapitel?

Jeg vil lige sige, at da jeg begyndte på den her movella, havde jeg ikke tænkt på at Niall ville fylde 21... Så jeg ved godt, at han i virkeligheden er 21. - Men i min movella er han altså 20 :-P.

Jeg kan virkelig ikke fatte, at jeg snart er oppe på 1000! Det er for vildt <3 TAAK!

Knuss...

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...