Just Like A Brother | Niall Horan

Lucy på 16 år vinder den fedeste præmie, da hun tilfældigvis går på 'English Directioners' på Facebook, og ser alle fortælle om en konkurrence, og hvorhenne man kan deltage. Hun vinder et ophold med selveste One Direction! Hun bliver især rigtig gode venner med en af drengene - Og måske lidt mere end det ? <3 Men hvad sker der, da Lucy's ekskæreste pludselig dukker op, og laver rod i det hele? Kan Lucy og Niall klare presset ?... PS. Se video/traileren! <3

198Likes
205Kommentarer
20848Visninger
AA

24. 17th birthday

Lucy Williams synsvinkel:

 

"Lucy, kan du fortælle mig hvad svaret er?"

"Åh øh..."

Jeg var nu startet i skole igen, og som i nok kan fornemme følger jeg ikke rigtig med i timerne.

"Lucy! Du skal altså lytte til hvad jeg siger! Jeg bliver nødt til at skrive til dine forældre!" Sagde min historie lære Paul.

"Nej vil du ikke nok lade vær!?" Prøvede jeg.

"Hm... Så kun denne ene gang Lucy!"

"Tusind tak!" Svarede jeg lettet. Min mor skulle helst ikke få at vide, at jeg ikke laver noget i timerne. Hun ved ikke at mig og Niall har skændtes igen. Hun har været meget omsorgsfuld. - Så meget at hun også tog fri fra arbejde. Det kan jeg ikke lade hende gøre igen, da hun kan risikere at blive fyret.

"Ej hvorfor skriver du ikke til hendes forældre Paul!? Det er jo ikke første gang, at hun ikke har lyttet!" Kom det fra en skinger stemme. Hendes navn er Jessica. Kan i huske hende? Selvfølgelig kan i det...

"Det styrer jeg Jessica!" Svarede han. "Lucy jeg skal lige snakke med dig. Kom med." Sagde Paul og vi gik udenfor klasselokalet. Da vi var kommet ud sagde han, "Lucy hvad sker der med dig for tiden? Du plejer at være meget aktiv, men for tiden er du helt væk i timerne."

"Nårh... Der er ikke noget galt." Jeg ville ikke sige det, men jeg kan ikke sove om natten. Sååe... Jeg er ret træt hver dag. "Jeg er bare lidt træt idag." Fortsatte jeg.

Han rynkede brynene. "Jaja, men hvis det fortsætter bliver jeg nødt til at skrive det til dine forældre."

"Ja." Svarede jeg, og vi gik ind i klassen igen.

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

Skolen var nu overstået, og jeg lå i min seng og prøvede at falde i søvn. Men det var umuligt. "Please! Må jeg ikke nok få noget søvn!" Sagde jeg lavt og bankede hovedet ned i hovedpuden. Jeg rejste mig op, gik ind i stuen og tændte for fjernsynet.

Det brugte jeg resten af dagen på, indtil vi skulle have aftensmad.

Jeg sad nu og spiste aftensmad med mine forælde. "Lucy du har jo fødselsdag om 3 dage. Kunne du tænke at holde en 17 års fødselsdagsfest?" Spurgte min mor. Fødselsdag? Nårh ja, jeg har jo snart fødselsdag.

"Det behøver jeg ikke mor." Svarede jeg.

"Hvorfor ikke?" Spurgte min far undrende.

"Jeg har ikke rigtig nogle venner..." Svarede jeg.

"Jo, hvad med de der One Direction drenge?" Spurgte han. Øh NEJ far! Men han kan selvfølglig ikke vide, at jeg ikke er på talefod med Niall.

"Altså ... " Mere nåede jeg ikke at sige.

"Jeg har altså inviteret dem og din klasse, så du kan ikke sige nej." Sagde min mor. Seriøst mor!?

"Mor kan du ikke aflyse det?" Spurgte jeg bedende.

"Nej! De har sikkert allerede købt gave og alt muligt. Det ville være strengt." Svarede hun mig.

"Men mor..."

"Det kan jeg altså ikke." Sagde hun bestemt. Argh! Det er så typisk! Og min klasse kommer også!?

 

••••••••••••••••••••••••••••

 

De tre dage gik og fødselsdagen var lige om hjørnet. Det bliver bare SÅ akavet.

Min mor havde lejet et ret fedt lokale til festen, så man kunne godt sige, at jeg glæder mig en lille smule... Men kun lidt!

Jeg var selv ret godt tilfreds med mit udseende. Jeg havde taget en mørkeblå kort kjole på, med sølvglimmer foran ved taljen. Og jeg havde taget nogle sølv-højhælede på som matchede. Jeg havde krøllet mit hår, og havde lavet en ret flot makeup.

Min mor havde købt alkohol. Men ikke meget. Jeg drikker ikke, så det er nok mest for de andres skyld. De fleste synes at det er mærkeligt, at jeg ikke drikker, men det er jeg fuldkommen ligeglad med. De må gøre som de vil, bare jeg har lov til at lade vær. Jeg smagte det engang til en fest, men det fortrød jeg hurtigt. Jeg blev på en måde tvunget til at drikke det så ... Det her en en smule akavet men ... Senere kastede jeg det op. Klamt? Ja. Folk holdte sige væk fra mig resten af aftenen. Det forstår jeg egentlig godt.

"Bank bank"

Clara trådte forsigtigt ind i lokalet sammen med Sally. "Er... Er de kommet?..." Spurgte Clara nervøst.

Jeg vidste selvfølgelig hvad hun mente med de.

"Nej ikke endnu." Svarede jeg smilende. Og så virkede hun pludselig normal igen. Men er du gal jeg er selv ret nervøs. Jeg ville ønske, at drengene ikke kom.

Lidt efter var de fleste kommet, og festen var allerede godt igang. Mærkeligt nok var nogle af dem allerede lidt halvfulde.

"IHHHH!" Jessica's stemme lød pludselig, og lidt efter kunne man også høre de andre pigers skrig. Drengene var kommet. Jeg har ikke set dem endnu, men jeg ved bare, at det er dem. Celia løb hen mod dem, men stoppede da hun var henne ved mig. "Du er bare så sej Lucy! Tænk at du virkelig kender dem!" Også løb hun videre. Det er fedt, at jeg har nemt ved at få venner efter, at de ved, at jeg kender One Direction. (Host host! Ironisk.)

Jeg vendte mig om mod skrigende og fik øjenkontakt med Niall. Jeg vendte mig hurtigt om, og gik hen mod min jakke, hvor jeg tog min mobil op, og lod som om jeg sms'ede. Jeg lod som om jeg havde venner. Haha hvor sjovt Lucy! (Igen ironisk) Akavet ...

 

Niall's synsvinkel:

 

Drengene og jeg var lige trådt indenfor, og vi var allerede bombaderet med skrigende piger overalt. Jeg havde lige fået øjenkontakt med Lucy, men hun havde hurtigt vendt sig om og gået. Jeg prøvede at komme væk fra pigerne men det var umuligt.

"Lad mig lige komme hen og sige tillykke til Lucy." Prøvede jeg, men det skreg de bare endnu mere af.

"Hey piger! Harry giver sit mobilnummer til jer hvis i går hen til ham nu!" Råbte Louis. Jeg kiggede hen på Harry, som så meget forbløffet ud, men da det gik op for ham hvad Louis lige havde sagt, sendte han ham dræberblikket.

"Tak Louis!" Råbte jeg, og gik hen mod Lucy, da der nu var massere af plads.

Jeg kunne se ryggen af Lucy som kun var 3 meter væk.

"Hej fødselsdagsbarn." Sagde jeg forsigtigt.

Hun vendte sig om. "Hej." Sagde hun koldt.

"Du er godt nok smuk!" Sagde jeg, og gav hende elevatorblikket-

"Tak." Sagde hun stadig koldt, men jeg kunne se, at hun rødmede.

"Værsgo." Sagde jeg og rakte hende en gave, som jeg havde gemt bag ryggen.

Hun tog imod den, uden af sige noget. Hun tog båndet af og løftede låget. Hun kiggede overrasket op på mig med et smil om munden. "Hvor er den sød!" Sagde hun glad.

"Det er ingen ting. Det er jo bare sølv men..."

"Det er lige meget. Den er fantastisk! Mener du virkelig, hvad der står på den?" Spurgte hun sødt.

Jeg grinte. "Jeg synes jeg har sagt den her sætning før. Men ja, hvert et ord!"

 

 

___________________________________________________

 

Hvad tror i Niall har givet Lucy?

Kan i lide min movella ? :-)

Tak til alle jer søde mennesker der læser med! <3

Knuss...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...