My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26762Visninger
AA

7. Kap. 6 - Vennetid

Amy's synsvinkel

Jeg kom kørende forbi bus stoppet, hvor jeg straks fik øje på Justin. Han sad op ad skiltet, hvor der stod Redding på. Jeg grinede lidt og bremsede foran ham.

Jeg smilede og rullede mit vindue lidt ned, "hej din taber", sagde jeg. Han kiggede hurtigt op og rejste sig fra jorden, "det var fandeme på tide", prustede han træt. Han tog fat i dør håndtaget og prøvede, at åbne døren men den var låst.

"Lov mig at du kalder mig Gud resten af ugen, så åbner jeg døren", forklarede jeg overlegen og sendte ham et flabet smil. "Fuck lige af med det der Amy, jeg er slet ikke i humør til det lige nu", udbrød han surt. "Når...Så ses vi bare, ikke?", kom det grinende fra mig, hvor jeg derefter trykkede speederen i bund, så jeg kørte 5 meter frem.

Jeg kiggede tilbage på Justin, hvor han kom gående med tunge skridt, "Amy, jeg mener det", sukkede han pist. Jeg trak på skuldrene, "sig det, eller jeg kører uden dig", gentog jeg og smilede stort.

Han kiggede ud til siderne og så ned på mig igen, hvor han begyndte at grine. "Du er så dum din mongol, men jeg lover at kalde dig Gud, resten af ugen", fnisede han sødt og blinkede med øjet. Jeg nikkede og godtog hans løfte, hvilket gjorde så jeg trykkede på nøgle knappen, så bilen blev låst op. Justin satte sig hurtigt ind og kiggede med et 'er-du'seriøs' blik. "Jeg ved godt, at jeg er interesant at kigge på, men jeg magter det ikke lige nu", grinede jeg uskyldigt og gav ham et blidt slag med en flad hånd i ansigtet.

Han rystede på hovedet og smilede, "jeg har fucking tømmermænd", indrømmede han og lænede hovedet tilbage i stolen. "Det kan ses", svarede jeg ærligt og lavede en uvending, så vi kunne komme hjem igen.

Tænk, at jeg havde kørt 40 kilometer for, at hente drengen. Han burde lære det med at man ikke bare kunne ringe til en og få et lift. Vi andre har altså også et liv, okay måske ikke mig. Men jeg lavede sgu ikke andet end at score, træne, sove og dovne den en smule af. Men pga. bogen "The Golden Wingman", så skulle jeg hente ham. Ja okay, hvis bogen ikke fandtes, så havde jeg nok stadig hentet ham. Han var min bedste ven og når han havde brug for mig, var jeg der altid og omvendt selvfølgelig. 

"Du kører bare hjem til dig ikke? Jeg vil bare slappe af", afbrød Justin mine tanker. Jeg så hurtigt på ham og trak på skuldrene, "jeg har ikke noget mad", pointerede jeg. "Vi bestiller bare pizza", sagde han og lukkede øjnene, han var nok pisse træt. "Okay, det kan vi godt", smilede jeg venligt og satte noget roligt Jazz musik på. Jeg elskede selv at køre i bil, hvor der bare var stille og roligt musik på. Det var bare så fredfyldt og noget fantastisk musik at falde i søvn til. "Væk mig, når vi er hjemme", bad han sødt og lænede sig op ad ruden. "Jaja", mumlede jeg og fokuserede på vejen.

Efter en lang kørsel var vi endelig hjemme igen. Jeg havde faktisk tænkt mig, at tage op og træne. Men så ringede idioten, som ikke havde en anelse om, hvor han var henne. Heldigvis havde han sådan en cool bedste veninde. Well...Nogen gange måtte man vel bare komplementere sig selv. 

"Biebs, we are here", sagde jeg stille og ruskede i ham. Han slog øjnene op og kiggede ud på vejen. Klokken havde nærmet sig 19.00 og solen var ved at gå ned. "Kan du ikke bære mig?", mumlede han med en hæs stemme og gned sig i øjnene. "Mener du det?", grinede jeg og rystede lidt på hovedet. Han kiggede på mig med et irriteret blik, "ja, hvorfor skulle jeg ellers spørge?", vrissede han surt. Ja, jeg hadede faktisk at være sammen med Justin, når han lige var stået op eller vågnet. Han var så pisse sur og det kunne i den grad mærkes. Hvorfor kunne hans humør ikke bare gemmes væk?

"Vil du ikke godt pakke det der humør væk?", spurgte jeg og åbnede døren, hvor jeg efterfølgende smækkede det hårdt i. Det var ligesom problemet med os. Jeg blev altid sur, når han var skide sur. Jeg hørte en dør åbne, "undskyld Amy, men du ved hvor træt jeg er", sagde han undskyldende. Jeg vendte mig om og så på ham, "hvorfor skal det så altid gå ud over den person, du er sammen med?", kom det spydigt fra mig. Han trak på skuldrene og skubbede bildøren, så den lukkede. Jeg låste bilen og gik mod min lejlighed. Jeg hørte nogle skridt komme nærmere og derefter et greb om mit håndled. Jeg skar en grimasse, da jeg stadig havde ondt fra gårdagens situation. Ja, den blonde fyr havde som sagt, holdt rigtig hårdt om mit håndled. 

Justin slap hurtigt, da han så min grimasse. "Du ved godt, at jeg ikke mener noget ondt", konstaterede han og sendte mig nogle triste øjne. Jeg nikkede stille, "det er bare pisse irriterende", sagde jeg og låste døren op. "Jeg skal nok arbejde på det", fastslog han stille og sukkede lavt. Jeg trak i smile båndet, "det siger du hver gang", grinede jeg drilsk og slog ham blidt på armen. "Jaja, men denne her gang mener jeg det", sagde han dybt seriøs, men ikke nok, da jeg begyndte at grine. 

"Seriøs, jeg mener det", gentog han med et stort smil på læben. Jeg nikkede fnisende og klappede ham få gange på skulderen, "selvfølgelig", mumlede jeg lavt op stoppede ved min dør. Altså der var som sagt indgangen, hvor man så skulle tage elevatoren til 3. sal, også var min lejlighed der. 

Jeg fik låst døren op, hvor jeg åbnede så vi begge kunne komme ind. Vi smed vores sko det sædvandlige sted, ved siden af døren. Jeg lukkede øjnene i kort tid og da jeg åbnede dem igen, var Justin allerede smuttet ind på mit sove værelse. Han plejede altid at føle sig meget gæstfri her, og derfor havde ham og Ryan selvfølgelig også noget tøj her hos mig, hvis de skulle overnatte eller andet. 

"Hvilken film vil du se?", råbte han højt. Jeg smed min jakke på stumtjeneren og satte kurs ind mod soveværelset. Han lå allerede under dynen og havde smidt sit tøj på stolen. Altså han havde stadig sine boxers på, det plejede han i hvert fald. "Er der ikke en god en i tv'et?", spurgte jeg udmattet og kastede mig ned i sengen. "Det ser ikke sådan ud", svarede han og skimmede rundt på de forskellige kanaler. "Hey, hvad med at se en gyser?", foreslog jeg spontant og sendte ham et bedene smil. Han skar en grimasse, "du vil altid se dem", sukkede han. "Ja og?", smilede jeg flabet. Han nikkede efter kort tid, "okay da, hvilken en?", spurgte han og kiggede undrende på mig. "Jeg sætter HDMI stikket til min mobil, så kan vi se Nattens dæmoner over Netflix", forklarede jeg og fandt min iphone frem. Han nikkede lidt lige glad og rejste sig op, "hvor skal du hen?", kom det spørgende fra mig, mens jeg så op på ham. "Vi skal vel æde chips og drikke sodavand?", sagde han oplagt. Jeg smilede og nikkede, "du ved hvor det lægger". 

Jeg låste min mobil op, fandt filmen og satte min mobil til tv'et. Efter 5 minutter havde vi fået alt i stand. Jeg havde fået skiftet tøj til en top og et par løse korte shorts. 

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...