My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26776Visninger
AA

6. Kap. 5 - Tømmermænd

Justins synsvinkel

Jeg vågnede af den vildeste hovedpine. Jeg satte mig op i sengen og tog mig til hovedet, kæft det gjorde ondt. Det kunne kun betyde, at jeg havde drukket mig helt væk. Jeg kiggede til siden, hvor brunetten fra igår lå og sov. Hvad fanden var det nu hun hed? Anne? Anni?...God, det kunne jeg slet ikke huske.

Vi var i hendes lejlighed, eller det regnede jeg da med, eftersom jeg ikke kunne genkende stedet. Jeg sukkede tungt og rejste mig langsomt op, hvor jeg efterfølgende drog ind på badeværelset. Jeg skulle tømme blæren og børste tænder. Min ånde stank af ren alkohol. Jeg åbnede hendes skuffe og fandt noget tandpasta. Jeg fik smurt noget på tænderne, i takt med at jeg skyllede det ud med vand. Så var stanken sgu væk. 

Jeg kunne stadig høre brunetten snorke højt, hun snorkede jo højere end mig. Jeg fandt mine boxershorts, bukser, t-shirt og halskæde. Altså nu når jeg siger halskæde, så mente jeg ikke det lille fine smykke, som pigerne gik rundt med. Men en slags kæde, jeg havde fået af min far. Jeg så ikke så meget til ham, han troede bare at så længe han gav mig penge, behøvede han ikke at se til mig.

Det samme gjaldt også Amy's far, Steven. Vores fædre havde begge travlt med deres virksomhed. Men det ville jeg sgu ikke bruge min tid at tænke på lige nu, jeg ville faktisk bare pleje min tømmermænd.

Den bedste måde at gøre det på var, at ligge i sofaen, se film og bestille pizza og cola. Det var en rutine jeg benyttede hver uge. Hvis ikke så hver 3. dag. Jeg kunne nu godt bruge noget selskab, så hvis Amy ville komme over, ville det være perfekt.

Hvis det ikke var Amy der kom over, så kom Ryan. Vi plejede for det meste vores tømmermænd sammen med fifa. I undrer jer sikkert over, hvordan mig og Butler drengen mødtes. Well...Vi spillede hockey sammen, da vi var yngre. Jeg introducerede Amy og ham for hinanden, hvor de straks svingede. Det var sgu dejligt, at ens bedste venner kunne lide hinanden. Selvfølgelig ikke som kærester, men som venner.

Nu var vi alle så blevet en slags "tre-kløver". Wow, jeg lød som en bøsse alligevel. Jeg fandt min mobil, som lå i min lomme. Klokken havde sgu allerede passeret 13:40. Jeg sukkede og begyndte stille at tage mit tøj på, nu skulle jeg bare hjem.

Jeg fandt en gammel avis, hvor jeg rev et lille stykke af. Heldigvis lå der en kuglepind ved siden af, så derfor behøvede jeg ikke at lede efter sådan en. Jeg fik skrevet et lille slags "brev". Jeg skrev bare det, som jeg altid plejede. 

- Tak for en hyggelig aften babe. xoxo Justin.

Jeg smilede tilfreds og gik ud ad døren. Min smerte i hovedet var i den grad steget. Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg mærkede at min mobil vibrerede i lommen. Jeg skyndte mig at tage den, da jeg helst ikke ville vække brunetten.

Altså nu var jeg som sagt gået ud af døren, men hvis hun vågnede af lyden, så ville hun sikkert også undre sig over, hvor jeg var? "Justin her", sagde jeg og skyndte mig ned af trapperne, ja jeg ville sgu bare hjem og pleje tømmermænden som sagt.

"Bieber, hvad så?", kom det fra en stemme, jeg havde savnet at høre. "Ryan?", udbrød jeg glad og trådte ned af det sidste trin. "Hvordan går det bro? Jeg savner sgu dig og Amy", grinede han. Jeg smilede stort og åbnede døren, så jeg kunne komme ud af bygningen.

Jeg havde faktisk ingen ide om, hvor helvede jeg var henne. "I lige måde Butler", grinede jeg og brugte min hånd for at skygge for solen. Jeg hadede, når solen ramte mine øjne, så jeg næsten ingenting kunne se. "Hva...Hvad har du gang i?", spurgte han undrende.

Jeg gik med få skridt over mod bus stop stedet, der ville nok stå hvor jeg var henne. "Jeg har lige dusket en lækker brunette", svarede jeg tilfreds og undslap et lille grin, "får du da scoret nogle italienske piger?", fortsatte jeg, i takt med at jeg skimmede skiltet. Fedt...Jeg havde sgu ingen ide om, hvor Redding lå.

Jeg kunne høre Ryan grine, "øhm...tro på det eller ej, jeg har kun været sammen med 1 i hele 3 uger", mumlede han flovt. Jeg rystede lidt på hovedet, "sådan går det jo, når man ikke har sin wingmens med", fastslog jeg alvorligt og sukkede stille. "Hold nu kæft Bieber", sagde han drilsk og hostede lavt. "Er du syg?", spurgte jeg nysgerrig og tog telefonen på medhør. Så kunne jeg lige skrive til Amy, at hun skulle hente mig i Redding, hvor det nu lå.

"Nej nej, jeg har bare fået en lille forkølelse", indrømmede han med en glad tone. Jeg nikkede, "well...lad os håbe, at det snart går over, men jeg må smutte nu", sagde jeg og sparkede til en sten, der lå på jorden. "Helt i orden dude, ses", svarede han og lagde på. Selvom han var på ferie i Italien, så ringede han da til tider. Ja okay, han havde faktisk kun ringet 2 gange i alt, mens han har været væk.  

Jeg sukkede og tog mig til hovedet. Hvorfor i helvede skulle brunetten også bo herovre i Redding? Jeg havde jo ingen anelse om, hvor satan det lå? Altså...Nu var jeg jo kun bekendt med de nærmeste byer ved New York, men det her...

Jeg prustede og trillede igen blikket ned på mobilen, nu var der da nærmest kun 1 løsning. Jeg fik ringet Amy op, hvor hun straks tog den. Ja hun var altid på mobilen, hvilket var virkelig dejligt til tider. "Hey Bieber? Hvad laver du oppe på den her tid?", sagde hun drilsk og grinede. Jeg trak i smilebåndene, "ha..ha", vrissede jeg sarkastisk, "du bliver nød til at hente mig", fortsatte jeg og så bussen komme kørende imod mig. "Hvor er du henne?", spurgte hun nysgerrigt, "Redding...Jeg har ingen anelse om, hvor fanden det ligger", indrømmede jeg og så bussen stoppe foran mig.

Jeg ville så gerne stige på, men jeg havde ingen penge på mig. "Redding? Er du syg? Ved du hvor langt det ligger herfra", udbrød hun chokeret. "Jeg har sgu da ingen anelse! Hørte du mig ikke første gang?", vrissede jeg irriteret. Jeg ville igen igen, bare hjem. Jeg havde tømmermænd og jeg orkede slet ikke at diskutere nu. "Okay okay rolig, altså af hvad jeg mener, så er det ca. 40 kilometer herfra", forklarede Amy usikkert. "40 fucking kilometer?", gentog jeg vredt. "Ja, det kommer til at tage noget tid, men bare vent...Jeg skal nok skynde mig", forsikrede hun mig om.

Jeg nikkede stille, "tak Amy, du er den bedste", sagde jeg lavt. "Jeg ved det, men jeg må hellere lægge på, hvis jeg altså skal komme og hente dig idag", grinede hun sødt. Jeg smilede stort, "ja, ses", svarede jeg og lagde på. Hun var sgu en dejlig pige. Hun var der altid, når jeg havde brug for det og omvendt selvfølgelig. Jeg kunne slet ikke være mere taknemlig. 

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...