My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26762Visninger
AA

24. Kap. 23 - Platin blondt

Amy's synsvinkel

Vi havde fået pakket vores ting og skiftet tilbage til vores gamle tøj, altså det vi havde på igår. Vi havde jo tænkt os, at tage hjem, men vores forældre havde bestilt et værelse til os, så det kunne vi ligesom ikke, vel?

"Har du husket det hele Amy?", kom det nysgerrigt fra Justin, i takt med at han skød sit ene øjenbryn op i vejret. "Hvad er der at huske?", svarede jeg flabet, mens jeg gik over mod døren, så vi kunne komme hjem. 

Natten havde desuden været okay, i forhold til alt det der var sket. Jeg åbnede døren og fik et chok, da jeg så Pattie stå med et svagt smil. "Godmorgen", grinede hun og trak mig ind i et kram. Jeg krammede hende igen og så forvirret på Justin, "hej mor", sagde han og fik også et kram.

"Hvordan har far det?", spurgte Justin med en klump i halsen, jeg kunne godt se, at han følte sig utilpas. Måske det var gået op for ham, at det var forkert gjort. Han var bare sådan. Han indså det først efterfølgende, men ville ikke stå ved sine fejl. 

Pattie sukkede og placerede sine hænder på hofterne, "for at være ærlig, så er han skuffet over dig", mumlede hun lavt og nussede ham stille og roligt på armen. Han nikkede og så ned på sine fingre, der var flettet sammen. "Jeg ved godt, at det var forkert, men han pissede mig simpelhen bare af", pointerede Justin og sendte Pattie nogle uskyldige øjne.

Hun grinede og lagde sin hånd på hans kind, "det ved jeg godt min dreng, men jeg har opdraget dig til, at være den gode, ikke? Det betyder, at du ikke skal lade dig provokere", påmindede hun ham om og tog sin hånd til sig selv.

Justin nikkede forstående og smilede lettet, "vi var faktisk på vej ud", indskød han og gik ud ad døren. Jeg rykkede mig, så han kunne komme forbi, "vil du ikke ned og sige farvel til din far og Amy's forældre?", kom det bestemt fra Pattie, i takt med at hun også gik ud. 

Jeg lukkede døren og satte kurs mod elevatoren sammen med de andre. "Jo, det må vi hellere, ikke Jus", sagde jeg og trykkede på knappen, så elevatoren kunne komme op på vores etage. 

-

Vi satte os ind i min bil. Jeg tog en dyb indånding og smilede stort, "hvad smiler du sådan over?", kom det undrende fra Justin. "Vi overlevede Jus", grinede jeg og blinkede med øjet. Han nikkede forstående, "ja, men det var godt nok tæt på, at det ikke helt lykkedes os", pointerede han. 

"Men det gjorde det, så skal vi ikke bare komme hjemad?", foreslog jeg og tændte bilen. Jeg så Justins hånd ramme anlægget, hvor han efterfølgende skruede lidt op for musikken. "Hvad med, at tage hjem til Butler?", spurgte han og puffede til min arm.

Jeg trak på skuldrene, jeg var faktisk lidt træt, men jeg var frisk. "Jo okay", svarede jeg og kørte ud af parkeringspladsen.

"Jeg har faktisk tænkt på noget Amy", lød det fra Justin, mens han kørte sine hænder op ad hinanden. "Åh nej, hvad er det?", skyndte jeg mig at sige, da jeg allerede nu kunne fornemme, at det ikke var noget godt. "Jeg er blevet lidt træt af denne her hårfarve", smilede han og kiggede sig selv i sidespejlet. 

"Hvad er det du prøver at sige, kom til sagen Jus", bad jeg ivrigt. Jeg var sgu nysgerrig. "Jeg tænkte, at det kunne være sjovt, at farve mit hår platin blondt", indrømmede han smilende. Jeg lavede o-mund. Det kunne han fandeme ikke mene, han havde en virkelig flot hårfarve. "Nej Jus, det gør du ikke", fastslog jeg straks og pegede truende på ham.

Han grinede og trak på skuldrene, "jeg har bare brug for noget nyt i livet", pointerede han spontant og lænede sig godt tilbage i sædet. "Nej, du har en flot karamel brun farve, som mange gerne vil have. Det gør du simpelhen ikke! Kan du slet ikke huske dengang da du var mindre, hvor du farvede dit hår blondt, fordi at du troede du var Eminem?", forklarede jeg og stoppede bilen, da der var rødt.

"Jo, det husker jeg. Men nu er jeg jo ældre og vi ved jo ikke hvordan, det kommer til at se ud, vel?", modsagde han målsat. "Justin du er brunette, ikke blondt", huskede jeg ham på. Jeg trykkede speederen ned, da der blev grønt igen. "Om du så vil det eller ej, jeg vil gerne gøre det, så hurtigt som muligt", fortsatte han irriterende. 

"Det gør du ikke...", sagde jeg bestemt og drejede til venstre. Vi var nok hos Ryan om 2-3 minutter. "Det bestemmer du ikke skat", kom det med en flabet stemme fra ham. Jeg sendte ham et vredt blik, "okay, hvad med at vi lader Ryan bestemme", foreslog jeg smilende. 

Jeg drejede til højre og parkerede bilen, på den sædvanlige plads. Det var der, jeg altid parkerede, når jeg var her. "Fint, det kan vi godt", svarede Justin selvsikkert og steg ud af bilen. Jeg grinede for mig selv, da jeg vidste, at Ryan ville tage mit parti. 

Så kunne han lære det, han skulle slet ikke ødelægge sit hår...Taber

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...