My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26775Visninger
AA

22. Kap. 21 - Vreden

Amy's synsvinkel

Jeg sad og stirrede på Justin. Han havde stået ude på balkonen i godt og vel et kvarter. Jeg sukkede og rejste mig op, hvor jeg efterfølgende stillede mig op ad glasruden. Jeg skubbede døren op og gik ud til ham.

"Vil du ikke fortælle mig, hvad Jeremy sagde?", spurgte jeg bedene og gik et skridt længere frem, så jeg stod ved siden af ham. Jeg kunne føle hans blik kigge ud på udsigten, mens han bare udstødte et suk.

"Justin, kom nu, du kan fortælle mig alt", fastslog jeg og lagde min hånd på hans arm, der begyndte at spænde, da jeg rørte ham. Jeg nussede hans arm og hev i ham, så vi havde front mod hinanden.

"Han vil have, at jeg skal sige undskyld", sagde Justin koldt og så mig direkte i øjnene. "Det kan du da sagtens, bare uden at mene det", forklarede jeg og smilede skævt. Han rystede på hovedet og drejede hovedet, så han igen kiggede ud. 

"Det er slet ikke det Amy, kan du slet ikke forstå det", udbrød han en anelse vred, i takt med at han spændte i kæben. Jeg fjernede hurtigt min hånd fra hans arm, da jeg slet ikke brød mig om hans væremåde lige nu. "Det er svært at forstå din situration, når du intet vil fortælle mig", vrissede jeg og krydsede mine arme. 

Jeg skulle til, at gå indenfor, da jeg blev stoppet af en arm, der hev mig tilbage. Jeg så irriteret på ham og slog hans hånd væk, "hey, jeg mente det ikke sådan, undskyld", sagde han og trak mig ind i et kram. Jeg tog en dyb indånding i krammet og trak mig derefter væk fra ham.

"Hvad er det, der går dig på?", spurgte jeg undrende og rykkede med hovedet, hvilket hentydede til, at han skulle komme med indenfor. Det var begyndt, at blive ret koldt. 

"Jeg er sgu ligeglad med, at sige undskyld, selvom jeg ikke forstår hvorfor. Men det er bare, min far han er fuldstændig ligeglad med mig, han vil bare have, at hans forretning kører", fortalte Justin og trådte med indenfor. Jeg lukkede glasdøren og vendte mig om, så jeg kunne se ham. 

"Jeg tror slet ikke, at han mener det på den måde Jus. Det kan være, at du forstod det anderledes", foreslog jeg usikkert. Hvad skulle jeg sige?

"Nej, han har altid været sådan. Den usle slange", mumlede han for sig selv og satte sig surt på sengen. Jeg stillede mig foran ham, "du kan ikke ændre på ham, men gør ham nu bare glad og gå ned, og undskyld til Chris", sagde jeg og fangede straks Justins blik, da jeg sagde det. 

"Det mener du ikke, vel?", kom det lettere forvirret fra ham, i takt med at han rynkede sin pande. "Det er fandeme ikke mig, der gjorde nog...", "ja, men det betyder noget for din far og vil du ikke gøre ham glad?", pointerede jeg og slog ud med armene. 

Justin rejste sig op og gik hen mod døren, "kommer du med eller hvad? Jeg skal fandeme give ham en undskyldning jeg skal", vrissede han vredt og åbnede døren. Jeg løb hurtigt ud til ham og lukkede døren, jeg fik lige fat i kortet inden jeg forlod værelset.

Justin's synsvinkel

Nå..Så min far ville have en undskyldning til Chris, det skulle han da fandeme få. Han fortjente ikke andet end flere slag, gid jeg havde slået ham noget mere. 

Elevatoren ringede og dørerne åbnede. Jeg blev hurtigt hevet tilbage af Amy, hun så en anelse bange ud. Hvad var der galt? "Justin, du må ikke gøre noget forkert nu, okay", hviskede hun stille og så bedende på mig. Jeg smilede selvsikkert til hende, det kunne hun sgu lige tro. "Justin...Stop, det gør du ikke", vrissede hun og tog hårdere fat om min arm, men det gjorde ikke ondt. 

Jeg tog fat om hende hånd og puffede den væk fra min arm. Jeg vendte mig om og gik mod alle gæsterne, hvor min far straks så mig. "Justin", udbrød han på en glad falsk måde, da han sikkert troede, at jeg ville stå og undskylde for noget, det slet ikke var min fejl. 

"Hvor er han?", spurgte jeg afslappet, men jeg var vred. Jeg havde bare brug for, at komme af med den dårlige energi. Om det skulle gøres på den ene eller den anden måde, var fuldstændig lige meget. Min far pegede over på det bord, vi tidligere sad ved. Jeg nikkede forstående og satte kurs mod ham.

Da jeg kom tættere på, fik Susan øje på mig. Hun sendte Chris et blik, hvilket fik ham til at vende sig om, så han kunne se mig. Da han så mig, fik han i starten et chok, men valgte at sætte en facade op. "Hvad bringer dig herhen? Du lave fandeme ikke andet end ulykker", sagde han snerpet og fik de andre ved bordet til at grine. Ha...Ha tænkte jeg.

Hans fjæs så ikke særlig kønt ud, hævet læbe og øje, flækket øjenbryn og blodtud ligesom mig. Jeg grinede falsk og lagde mine hænder på bordet, "nu skal du høre her, din lille snotvalp. Jeg er fandeme blevet tvunget til, at undskylde overfor dig, men det har jeg på ingen måde tænkt mig", indrømmede jeg og sendte ham nogle dræber øjne. 

Han sank en klump og skuede over til en person, der stod bag mig. Jeg vendte mig om og så Amy, hun så skuffet på mig. Hvad fanden var der også galt med hende? Fair nok var jeg helt vild med den pige, men lige nu pissede hun mig faktisk bare af. Skulle hun ikke være her for, at støtte mig?

"Uh...Nu er Bieber boy's kæreste kommet for, at gøre ham rolig med et magisk kys", grinede han hånende og fik endnu engang bordet til at grine. Lol, det ville være sjov, hvis han rent faktisk fik bordet til at grine, men jeg mente selvfølgelig de folk, der sad omkring det. 

Det gjorde meget vred, at han talte sådan til mig. Hvad fanden bildte han sig ind, han snakkede om mig, som om, at jeg ikke kunne noget selv uden Amy. Det kunne jeg i hvert fald. 

"Nu holder du din kæft Chris", udbrød jeg surt og pegede på ham. Han grinede falsk, men man kunne sagtens se hans paniske blik. "Jeg er så pisse træt, at skulle se på dit klamme fjæs, din ulækre stemme og din virkelig dårlige humor. Du skal bare holde dig væk, er du med din lille hund", sagde jeg hårdt og blev trukket væk af en hvis person. Gæt hvem, jep Amy...IGEN.

"Hvad fanden er der galt med dig Justin?", hviskede hun lavt ved mit øre. Jeg skulle lige til, at svare hende, da Chris' irriterende stemme afbrød mig, "uh...nu bliver du måske single", kom det kækt fra ham. 

Jeg kunne mærke vreden boble over. Nu var det fandeme nok, den lille nar. 

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Undskyld, at kapitlet først udkommer nu! Har været ude og fejre Black Friday:) God weekend alle sammen:-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...