My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26755Visninger
AA

21. Kap. 20 - Sig undskyld

Amy's synsvinkel

Jeg låste døren op til Justin og mit værelse. "Læg dig ned", sagde jeg med en bestem tone og gik ind på badeværelset. Jeg fandt et lille håndklæde, sådan et man tørede sine hænder i og skyllede det med koldt vand, hvor jeg efterfølgende vred håndklædet, så vandet røg ud. 

Jeg drog ind på værelset, hvor jeg så, at Justin havde lagt sig ned. Jeg sukkede og satte mig på sengekanten. Hvorfor fanden skulle han også slå igen? Jeg lagde kluden på hans læbe og tørrede blodet væk, "av..av forfanden", jamrede han sig og skubbede min hånd væk.

Jeg skød mit ene øjenbryn op i vejret og sendte ham et snerpet blik, "ikke nu også dig", sukkede Justin og himlede med øjnene. "Hvad mener du med det?", vrissede jeg koldt og lagde igen kluden på hans læbe, han kunne dog stadig snakke. 

"Du så da godt, at Chris startede", sagde han surt og slog ud med hånden. "Jeg er da fuldkommen ligeglad, om hvem fuck der startede. Du skulle bare ikke slå igen", pointerede jeg og tog kluden væk, så jeg kunne dreje det. Da jeg fik vendt det, tog jeg det op til hans næse, da han også havde fået en blodtud. Det så sgu ikke godt ud.

"Ikke slå igen?", gentog han med en forvirret stemme, "så ville han sgu da havde banket mig sønder og sammen", fortsatte han vredt og spændte i kæben. Jeg sukkede og tog igen kluden væk, "og hvad så? Så lad da for fanden den dreng slå dig. Du skal bare opføre dig, som den modne. Jeremy han så virkelig sur og skuffet ud, det er ikke første gang Justin", konstaterede jeg hårdt.

"Jeg er da ligeglad, jeg er sikker på, at enhver anden, ville have gjort det samme som mig, i min situration", fastslog han og tog en dyb indånding. Jeg lagde min hånd på hans kind, "du er så dum, ved du godt det?", spurgte jeg med et skævt smil. Han nikkede og udstødte et lille grin.

"Hey øhm...Hvorfor kyssede du mig egentlig?", kom det nysgerrigt fra ham, mens han tog kluden ud af min hånd og begyndte, at tørre det sidste væk. "Fordi...Fordi, at jeg vidste, at du ville blive rolig", svarede jeg ærligt og smilede sødt.

"Rolig? øhm..", mumlede han forvirret og kløede sig nervøst i nakken. "Har du glemt det eller hvad?", grinede jeg og rystede lidt på hovedet. "I 8. klasse? Michael og co. tog dine bøger og kastede dem ned på gulvet i mellemgangen? Du var ved, at flippe helt ud, men mit kys gjorde dig helt rolig", mindede jeg ham om og blinkede med øjet.

Han begyndte at grine og nikke, "så må du kysse mig noget oftere, så jeg kan slappe af", pointerede han og slikkede sig hurtigt på læberne. "Hvad fanden er der galt med dig Biebs? Det er kun i nødstilfælde", fastslog jeg fnisende. Han trak på skuldrene, "ellers må jeg bare ende i sådan nogle siturationer igen", smilede han dumt. 

Jeg rystede lidt på hovedet og hørte lige pludselig nogen bank på døren. "Det kan være, at ham Chris er kommet for, at få flere slag", udbrød jeg drilsk og satte kurs over mod døren. Jeg åbnede den og så Jeremy stå derude. "Er Justin derinde?", spurgte han oprevet. Jeg nikkede og trådte til side, så han kunne komme ind. 

"Øhm, vil i være alene eller skal je..", "ja, det må du gerne Amy", afbrød Jeremy mig og smilede falsk. Jeg nikkede og fik ud ad døren. Jeg havde tænkt, at gå ned til min mor og far, men det kunne jeg godt glemme, da de stadig var til jubilæumsfesten. Suk.

Justin's synsvinkel

"Justin, det er ikke første gang det her. Forstår du virkelig ikke noget fra sidst, det her ødelægger mit og John's ry", råbte min far surt og fægtede med armene. 

"Hold da kæft, du så selv, hvordan han fortsatte", svarede jeg vredt og hentydede til Chris. "Du havde nok sagt et eller andet, ellers var det jo slet ikke startet, vel?", kom det irriteret fra ham. Jeg sukkede og så dumt på ham, "står du virkelig og beskytter idioten, du kan selv spørge Amy. De sad og svinede hende til, jeg støttede hende bare op for fanden", udbrød jeg surt og sparkede til en stol ved siden af mig. 

"Det er sidste gang, du lader sådan noget her ske", sagde han og slog sin finger ind i min bryst kasse, "ER DU MED", råbte han surt. Jeg nikkede og så ligeglad på ham, "du kan bare lade være med, at invitere mig med næste gang", foreslog jeg flabet og skubbede hans hånd væk.

"Den der attitude, kan du godt pakke væk Justin. Jeg finder mig ikke i din opførelse", svarede han oprevet og gik hen til døren, "du kommer ned og siger undskyld til Chris", "HVAD...Ts..Nej, det kan du godt glemme", indskød jeg bestemt og stillede mig hen til ham. 

Han åbnede døren og så hurtigt hen på Amy, og derefter hen på mig igen. "Det var ikke et valg, du gør det bare", vrissede han og gik henimod elevatoren. Jeg sukkede og rystede på hovedet, "Jus..er du o..", "ikke lige nu Amy, bare lad mig være", bad jeg og drog ud på terrasen. 

Jeg lukkede døren og nød udsigten fra balkonen. Solen var ved, at gå ned. Vinden var ikke særlig kold, heller ikke varm, men tilpas. Hvorfor fanden var min far sådan. Ja okay, sådan havde han altid været, men den der skulle sige undskyld, var Chris. Det var fandeme ham der startede, og han bad jo nærmest selv om, at få flere slag.

Det kunne godt være, at jeg skulle have stoppet, men det kunne jeg bare ikke. Han fortjente de slag og jeg fortrød dem på ingen måde. 

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Håber i nød kapitlet. Hvis i ikke har liket eller favoritiseret, må i meget gerne gøre det:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...