My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26779Visninger
AA

19. Kap. 18 - Fin tøj

Amy's synsvinkel

Jeg hørte nogle skridt komme nærmere og fik øje på min mor. Mine forældre levede også her i New York, men det var først sidste år. Min far og Jeremy's virksomhed skulle flytte fra Washington D. C til NY. Det var jeg faktisk ret glad for, da vi kunne ses lidt oftere. Men ofte blev det sgu ikke, de havde travlt med at arbejde.

"Hej skat og hej Justin", sagde hun glad og kom gående mod os med 2 dragter i hånden. Hun lagde dem andagtsfuldt på single stolen, som Pattie sad på før. "Hej mor", svarede jeg og rejste mig. Derefter gik jeg hen til hende og trak hende ind i et kram. "Hej Juliet", kom det fra Justin, hvor han efterfølgende også gav hende et kram.

"Hvordan har i to turtelduer det?", spurgte hun glad os nussede vores begge's skuldre. Justin smilede hurtigt og stillede sig ved siden af mig, "det kunne ikke gå meget bedre", løj han og sneg sin arm om min hofte.

Mange ville sikkert spørge, hvorfor og hvordan Justin og jeg kunne fortsætte med at holde vores hemmelighed skjul, men nu skulle i bare høre. Min mor elskede Justin så sindssygt højt, at man skulle tro, at Justin var hendes egen søn, i det her tilfælde, dog kun "svigersøn". 

Hun fortalte mig sidste år, at hun var så glad for, at vi stadig var sammen og jeg ikke skulle give slip på ham. Min mor havde sagt, at det Ikke kun ville være mig der ville være knust, hvis Justin og jeg fik fra hinanden, men også hende.

"Det lyder dejligt", grinede min mor sødt og nev Justin i kinden, jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg vidste hvor meget Justin hadede det, altså når folk nev ham i kinden. Han kunne generelt bare ikke lide, hvis folk rørte ham i ansigtet, det var derfor, at jeg gjorde det tit. 

"Men jeg har tøj med, som sædvanlig", pointerede min mor og rakte Justin et jakkesæt, der så meget fint ud. Stoffet var lidt tyk og strøget. "Gå ind og skift", bad hun og så derefter hen på mig. "Er du klar til at se din smukke kjole?", spurgte min mor spændt og sendte Pattie et smil, da hun stod ved siden af os. 

Jeg nikkede smilende og så hurtigt på kjolen, min mor fandt frem. Hold da op, den var smuk. En lang stropløs laksefarvet kjole, med de lækreste matchende sko. Så havde min dejlige mor også fundet tilbehør, hvilket bestod af en neglelak, der havde den samme farve, som skoene og kjolen. Et par guld ørering og 2 guld ringe. (SE BILLEDE)

"Hold da kæft", udbrød jeg chokeret og beundrede kjolen endnu engang, men blev trukket ud af drømmen af et niv i armen, "Amy, styr dit sprog", vrissede min mor med nogle dræber øjne. "Sorry mommy, men det er helt perfekt", takkede jeg og tog imod kjolen.

Hun nikkede tilfreds og lagde en hånd på min ryg, "jeg vidste at du ville elske den, smut ind og skift tøj", grinede hun glad og kørte sin hånd op og ned ad ryggen på mig. "Javel moder", sagde jeg med en falsk tone, der fik hende og Pattie til at grine. Jeg gik overmod det værelse, Justin og var i, "skal i ikke også have skiftet tøj?" spurgte jeg ved dørkammen. 

"Jojo, det skal du slet ikke tage dig af Amy, vi skal jo have styr på vores børn først", svarede Pattie og smilede. Jeg grinede lidt og bankede på døren, hvor Justin efter lidt tid kom til syne. Han stod i boxershorts og skulle til, at tage sine bukser på. 

Vi havde set hinanden mange gange i undertøj, så det var der ikke noget mærkeligt i. "Hold da op en kjole", grinede Justin og pegede på kjolen, som lå placeret over min arm. Jeg nikkede og lagde den forsigtigt ned på sengen. "Den er så skide flot", lo jeg og tog min skjorte af. 

Jeg havde lige fået kjolen på og manglede bare at få bundet båndet bagved. "Jus?", spurgte jeg lavt og rettede på kjolen. "Hvad så?", kom det smilende fra ham. Jeg vendte ryggen til ham, "kan du ikke lige binde?", kom det undrende fra mig, mens jeg pegede på båndet. Jeg hørte nogle skridt komme nærmede og kunne mærke Justin tage fat i båndet.

Da han havde bundet den, vendte jeg mig om igen, "hvad synes du?", spurgte jeg nervøst om og bed mig i læben. "Du ser...", begyndte han og gav mig elevator blikket, "Justin? Se hvad?", indskød jeg usikkert og sukkede. Jeg lignede sikkert en klemt ko. "Nej Amy...Du ser så smuk ud", komplementerede han og tog fat i mine smykker. "Lad mig", sagde han og tog fat i min venstre hånd. 

Jeg smilede sødt og tænkte lidt over, hvorfor han sagde det på den måde. Før i tiden var han bare sådan, "det ser flot ud". Nå, jeg gad ikke at tænke mere over det. "Sidder det fint nok?", spurgte han nysgerrigt, efter at have sat den sidste ørering i mit øre.


 "Du ser også rigtig godt ud Jus", sagde jeg, da vi begge stod foran spejlet. Han sendte mig en af sine charmerende smil, "I know baby", svarede han selvsikkert og kørte en hånd gennem sit u-satte hår. Jeg grinede og fik en ide, til at irritere ham. "Ej, du har noget i håret", udbrød jeg og pegede på midten af hans hoved. "Hvad er det?", spurgte han straks, "ad...ad...Det er en edderkop", skreg jeg bange og lavede nogle små pige hop. 

"HVAD..FJERN DET", råbte han højt og begyndte at ryste sit hoved, i håb om, at den ikke eksisterende edderkop ville falde ud. "Hold dig væk", skreg jeg panisk og løb ud på toilettet. Justin ko løbende efter mig, "Fjern det forhelved", skreg han bange, hvilket fik mig til at grine højt. 

"Det er ikke sjovt, få den ud", bad han og så seriøst på mig, i takt med at han kørte en hånd gennem håret. Jeg kunne slet ikke stoppe mit latter, "der var slet ikke nogle, var der?", mumlede han lavt og sendte mig irriteret øjne. Jeg rystede hurtigt på hovedet og stillede mig foran ham, "næ", svarede jeg kort og smilede flabet.

"Hvorfor er du så irriterende, hva?", spurgte han med hænderne i lommen. Jeg trak på skuldrene, "født sådan desværre", fastslog jeg oprigtigt og grinede. "Ja desværre", sukkede han og fandt voksen frem, så han kunne sætte sit hår. Han var næsten lige blevet klippet, så meget hår, havde han ikke igen.

-

Vi var alle sammen færdige og havde taget elevatoren ned til etage 4, hvor alle udlejningslokalerne fandt sted. Vi havde hilst på både min far og Justins far, Jeremy. De var rigtig glad og stemningen var super god. Justin havde flettet sine fingre ind i mine og vi stod ved bordet, og drak vores velkomstdrink.

Der var kommet omkring 100+ mennesker, som sagt var vores fædres virksomhed meget kendt. Jeg mærkede Justin stramme min hånd, "Amy, se hvem der kommer der", udbrød han irriteret og lavede et ryk med sit hoved mod et par...The Harrison parret. "Husk nu vores aftale, men kun når de er alene", hviskede jeg til Justin. Han spændte kæben og så skuffende på mig.

"Jeg ved ikke rigt..", mere nåede han ikke at sige, før jeg hørte en skinger stemme. Susan...Susan Harrison. 


♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...