My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26749Visninger
AA

16. Kap. 15 - Fest imorgen

Amy's synsvinkel

"Hun var da meget sød", sagde Justin og satte sig ind i bilen. Jeg tog min sikkerhedssele og spændte den. "Ja Simone, hun er da lige en pige for dig", smilede jeg sødt til ham.

Han rystede hurtigt på hovedet, "Amy, hun fortalte mig om hendes ex og j..", mere nåede han ikke at sige, før jeg afbrød hende, "det gjorde hun bare ikke". Justin nikkede straks, "hun er ikke klar til et nyt forhold, hvilket jeg udmærket forstår", fastslog han sødt og lænede sig tilbage i sædet.

Jeg sukkede og satte min nøgle i, så jeg kunne starte bilen og køre hjem til Justin. Ja, justin boede tættest på her, så jeg regnede med at overnatte hos ham, selvom jeg dog boede 10 minutter fra ham. 

Vi sov altid sammen, hvis vi ikke havde fået bid på krogen. Det var faktisk sjovt, at Justin ikke var sammen med en, for når han var ude sammen med Ryan, forlod de altid bygningen med 2 tøser. Ja og i kunne nok selv gætte jer til, at jeg ikke var en af dem.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg så Justin's hånd placere sig på radioen. "Kan du huske den her sang?", udbrød han glad og skruede helt op på 30. Jeg grinede og nikkede hurtigt, "hvem glemmer den?", råbte jeg gennem musikken og puffede ham med albuen.

Sangen, "Move your feet", kom på og Justin, og jeg begyndte straks at synge med. Vi var begge helt vilde med den sang. Lige siden vi var helt små, havde vi hørt den. Vores fædre var glade for sangen, hvilket betød at de spillede den ofte, når de var sammen.

Sangen sluttede og Justin skruede ned for musikken, "hva, glæder du dig til imorgen?", spurgte Justin og smilede til mig. Jeg rynkede på panden og tænkte mig om, men intet kom frem. Jeg var da også bare den bedste til, at glemme ting.

Jeg rystede hurtigt på hovedet og så hen på Justin, "ik sig, at det er noget vigtigt", bad jeg. Han grinede og rystede på hovedet, "ikke for dig måske, men din far", pointerede han og blinkede med øjet. Jeg så hen på vejen, hvor jeg kunne skue Justins lejlighed. Jeg fandt hurtigt en fri parkeringsplads, som jeg holdt ved.

Noget vigtigt for min far? Øhm.."Altså..Nej...Nej Shit", udbrød jeg panisk. "Det er ikke", "lige præcis, deres fest for deres 20 års jubilæum", fortsatte Justin tilfreds og steg ud af bilen. Jeg slog mig selv hurtigt i hovedet, hvordan fanden kunne jeg glemme det? 

Min far havde ikke snakket om andet, når jeg kom og besøgte ham. Han havde gået og glædet sig til den fest så skide længe, at man næsten skulle tro, at det var noget meget mere betydningsfuldt. Men nu ville jeg trodse op og opføre mig, som fars pæne pige.

Jeg sukkede endnu engang og steg ud af bilen, "Jus?", mumlede jeg lavt, i takt med at jeg låste bil døren. "Hva så?", spurgte han stille og rykkede sit ene øjenbryn op i vejret. "Betyder det så...at vi to...", sagde jeg forvirret og pegede på os begge to. 

Han grinede og fiskede sine smøger op fra lommen, uh jeg hadede når han røg. "Er jeg så slem, at være kærester med?", kom det drillende fra ham. Jeg rystede på hovedet og gik hen til ham, "hvorfor gjorde vi det overhoved?", spurgte jeg dumt og tog fat i hans cigaret pakke, og lagde dem ned i hans lomme igen.

Praktisk info. Justin's far, Jeremy og min far, John troede at Justin og jeg var kærester. Det syntes Justin og jeg var sjov, så vi havde ladet som om, at vi var kærester. Men lige pludselig så holdt de taler og snakkede med kollegaer om det, så nu hang vi lidt på den. Derfor var vi blevet enige om, at "lade som om", at vi var kærester. 

"Fordi vi er dumme, umodne og nogle pisse belastende unger", svarede Justin og grinede. Jeg grinede også og skubbede ham svagt, "øhm..hvornår stopper du med, at ryge?", spurgte jeg nysgerrigt. Jeg havde efterhånden forsøgt, at få ham til at stoppe i 2 måneder. Det havde dog hjulpet, men han var ikke stoppet.

Han røg 1 cigaret her og der, dvs. 2-4 smøger om ugen. Det var faktisk ret godt i forhold til, at han plejede at ryge 5 om dagen. Så lidt credit skulle jeg vel have, hvem snakker jeg dog om? Jeg fortjente sgu det hele.

"Det kommer ikke til at ske Amy", forsikrede han mig om og tog en cigaret ud. "Du kommer til at dø hurtigere, og jeg ved at du vil savne mig i helvede", indrømmede jeg sødt og prikkede ham på kinden. Han smilede og nikkede enig, "jeg ved hvad der kan ske, men jeg tager alligevel chancen. Er det ikke også det, som livet går ud på?", svarede han spørgende. 

Jeg rystede på hovedet, "sgu ikke, hvis det koster en livet", konstaterede jeg flabet og hev cigaretten ud af hans mundvig. "Vi går ikke ind, før jeg har røget den", fastslog han med krydsede arme. Jeg sukkede og lænede mig op ad døren. "nå hvor synd, så kommer vi ikke indenfor idag". 

Han rystede på hovedet og fandt sin pakke frem igen. Jeg smilede tilfreds og proppede hans smøg ned i pakken, hvor jeg efterfølgende rykkede mig væk fra døren, så han kunne låse op. Jeg vandt altid over Justin. Han vidste, at jeg var pisse stædig. Jeg ville sgu ikke give op.

Hvis han heller ikke havde givet op, så tvivlede jeg sgu på, om vi ville nå til vores fædres jubilæumsfest.  

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Undskyld for, at afsnittet først er kommet ud nu! Jeg har enormt travlt for tiden og har faktisk mistet lysten til at skrive lige pt. Men det skal jeg nok få rettet op på:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...