My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26780Visninger
AA

15. Kap. 14 -

Justin's synsvinkel

Okay...Nu blev det en smule svært, at score Amy, når hun bare forlod mig sådan. Fair nok så efterlod hun mig med sin vild lækre veninde, men hende var jeg slet ikke interesseret i. 

"Så...Hvor lang tid har i kendt hinanden?", kom det fra Simone, der smilede flirtende til mig. Jeg bevægede mit hoved med takten i musikken, "siden folkeskolen, nok omkring de 8 år mener jeg", svarede jeg og lænede mig tilbage i sædet. 

"Hvad med jer?", kom det fra mig. Egentlig var jeg slet ikke nysgerrig, men det her var for lamt. Jeg er sikker på, at Simone var en skide skøn pige, men jeg var bare så pisse tiltrukket af min bedste veninde, Amy.

Hvorfor tænkte jeg også lige pludselig sådan her? Det burde slet ikke dukke op, måske har det bare ligget godt gem i min underbevidsthed. 

"Ja..Det var sådan", grinede Simone sødt og tog endnu en slurk af sin drink. Jeg nikkede forståliget, selvom jeg ikke havde en anelse om hvad, hun fablede om.

Okay, sådan her var jeg ikke normalt. Men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på skide Amy. Hun sad klistret på min nethinde.

"Dejligt", sagde jeg og smilede, hvor jeg hurtigt trillede blikket over på Amy. Jeg så straks, at der sværmede 2 fyre omkring hende. Hun så sgu også godt ud idag, ikke at hun ikke gjorde normalt, men idag var hun bare ekstra flot. 

De stod nærmest og savlede over hende, det var lige til at brække sig over. "Justin?", jeg blev trukket ud af mine tanker, da Simone kaldte på mig. Jeg vendte hurtigt hoved og så uskyldigt på hende, "jeg ved godt hvad der foregår", grinede hun akavet og sukkede. 

Jeg trak hurtigt på skuldrene og skød mit ene øjenbryn op i vejret, "hvad mener du?", spurgte jeg med en forvirret tone. Jeg havde en ide om, hvad hun ville sige.

"Jeg kan godt se, at du er helt vild med A", pointerede hun og rykkede med hovedet over mod hende. Jeg grinede tåbeligt, spørg mig ikke hvorfor. Men jeg kunne ikke have det, hvis Simone ville fortælle Amy det. "Justin. Jeg kan se den måde du kigger på hende", forklarede hun sikkert og smilede skævt.

Jeg sukkede og nikkede så, "undskyld. Det er slet ikke for at være uhøflig. Jeg skal nok koncentrere mig om dig", undskyldte jeg og sendte et trist blik. Hun rystede hurtigt på hovedet, "nej Jus. Jeg tror Amy har brug for en kæreste, sådan en rigtig en, ikke de der korte forhold", fastslog hun og gav mig hendes drink

"En rigtig kæreste?", gentog jeg forvirret og tog en lille tår af den næsten tomme drink. "Ja, hun har brug for at vide, hvordan man elsker og bliver elsket", "det gør hun da også", indskød jeg bestemt.

Igen begyndte Simone at grine og ryste på hovedet, "nej, jeg er lige kommet ud af et forhold. Og hun tror det hjælper, at være sammen med en ny. Jeg har brug for tid og jeg kan slet ikke tænke på andre end ham", indrømmede hun ærligt. 

"Det er jeg ked af at høre, men Amy hun er også anderledes. Og hvis hun finder ud af, at jeg måske er lidt varm på hende, så ved jeg sgu ikke helt hvordan hun vil reagere", sagde jeg usikkert og begravede mit ansigt i mine hænder. 

Jeg mærkede en hånd på mit håndled, jeg trillede hurtigt øjnene op på Simone igen. "Godt nok har jeg ikke kendt Amy særlig længe, men jeg kender hende nok til, at hun gerne vil have sådan nogle ting afvide. Du kan ikke gå og holde det skjult for hende Justin", fastslog hun smilende.

Jeg rystede lidt på hovedet, da jeg ikke var helt enige med hende. "Jeg kunne ellers lige forestille mig, at hun ikke ville se på mig, som hun gør lige nu. Hun ville i den grad prøve, at holde afstand osv.", forklarede jeg sikkert og skubbede den tømte drink ud på kanten af bordet, så tjeneren der kom gående, kunne tage den med.

Hun trak lidt på skuldrene, "det finder vi jo aldrig ud af, hvis du ikke gør det", smilede hun flabet og grinede stille. "Jeg ved ikke, men please....Du må ikke fortælle hende noget", bad jeg og sendte hende et bedende blik.

"Amar halshuk", svarede hun og lavede kors tegnet ved hjertet. Jeg nikkede taknemlig og smilede, "men lad mig hjælpe dig", pointerede hun og blinkede med øjet. "Hjælpe...mig?", gentog jeg og grinede. "Det mener du ikke vel?", fortsatte jeg og fik hurtigt øje på Ryan, der dansede inde på danse gulvet med en brunette.

Havde han allerede ordnet hende den rød håret? Hun var i hvert fald ikke til, at få øje på. "Jo jeg mener det, jeg kan jo give hende lidt hints", fastslog hun og rejste sig op. Jeg holdt min opmærksomhed på hende i stedet, "hints? hvilke..og hvor skal du hen?", spurgte jeg ivrigt

"Jeg vil kun hjælpe dig Justin. Jeg ved godt, at det er svært at bryde ud af friendzone, men jeg har selv været der og det gik fantastisk. Lad mig nu hjælpe dig forhelved, jeg vil bare tale lidt om dig sammen med Amy", svarede hun ud i en lang køre. 

"Jeg..Jeg ved ikke", sagde jeg og kløede mig i håret. "Det skal nok gå Justin, det her bliver imellem os, okay", smilede hun sødt og satte kurs ned mod Amy. Hvad fuck? Ville hun starte nu?

Jeg sukkede og vendte igen mit hoved ned mod dansegulvet, hvor jeg kunne se, at Ryan prøvede at virke charmerende med hans danse moves. Det skulle lige nævnes, at drengen ingen rytme i kroppen havde. Han var nok en af verdens værste dansere. Han misbrugte dans, hvis man så på, hvordan han dansede. 

Jeg mener, kunne man overhoved kalde det dans, det som han foretog sig på dansegulvet? Det virkede da lidt, siden at brunetten begyndte at grine og trak ham ind i et kys. Jeg grinede og kiggede så over mod Simone og Amy. Jeg så, at Simone havde fået de 2 fyre til at forsvinde, og sad og snakkede med Amy. 

Hvad mon de snakkede om, forhåbenligt mig, men om hvad? Var det godt, var det dårligt? Kunne jeg overhoved stole på Simone? Jeg kendte hende knap nok og hun burde være lidt irriteret på mig, når jeg bare var interesseret i hendes veninde.

Jeg fik plantet et falsk smil på læben, da jeg så de begge kiggede på mig. Amy prøvede at vinke mig henimod dem og mimede, "kom", med munden. Jeg forstod hendes besked og rejste mig langsomt. Jeg nåede ned til dem og hev nogle penge op ad lommen, "en øl tak", sagde jeg til bartenderen, mens jeg efterfølgende kiggede på Amy.

"Simone her siger, at", mit hjerte sad oppe i halsen, da hun sagde det. "at du havde det lidt dårligt", smilede Amy og lagde sin hånd på min kind. Jeg mærkede en varm følelse sprede sig i kroppen, da hendes glatte hud rørte min. "Øhm..Jeg skal nok bare have noget mere ned", grinede jeg charmerende og tog fat i hendes hånd, hvor jeg derefter fjernede den fra min kind.

"Hvis du har det dårlig Jus, så skal du nok hellere tage hjem", foreslog hun sødt og så hen på Simone. "Jeg kørte med Ryan, så må jeg vel bare drikke mig så stiv, at jeg kan tage taxaen", sagde jeg og tog imod øllen, som bartenderen rakte mig. Jeg gav ham nogle penge, hvor han efterfølgende gav mig nogle små mønter tilbage.

"Eller jeg kunne give dig et lift, jeg er heller ikke lige så tilfreds med udvalget", svarede hun skuffet og kiggede på sin mobil. "Justin her er da et glimrende valg", hørte jeg Simone sige, hvilket fik Amy til at nikke. "Enig, du er sgu en af de kønneste her Jus... Så kan du selv fornemme, at de er rimelig grimme", grinede Amy drillende. "Ha..Ha", sagde jeg ironisk og nev hende i siden.

"Jaja, undskyld", sagde hun og rejste sig op. "Så smutter vi Mone, skal du med?", spurgte Amy spørgende og rodede rundt i sin taske. "Vi? Jeg skal ingen steder", pointerede jeg. Jeg ville gerne være alene med hende, men jeg ville heller ikke have, at hun skulle tro, at jeg var anderledes.

Jeg blev altid til klubben nærmest lukkede. "Jus..Hvis du har det dårligt. Du tager hjem", gentog hun og tog fat om mit håndled. Jeg sukkede og sendte et lille smil til Simone. Amy kunne ikke se det, da hun stod med ryggen til mig. "Nej, jeg tror også jeg bliver. Jeg skulle jo score, ikke sandt", svarede hun og blinkede med øjet.

Hende Simone var sgu en sød pige. Tænk, at hun gad at hjælpe mig. "Jeg troede at du ville have ham", mumlede Amy forvirret og så på mig. "Jeg har hans nummer, vi kunne jo altid ringes ved ikke?", grinede hun smilende. 

"Øhm..Okay, men så smutter vi, ses smukke", udbrød Amy og krammede hende. Jeg trak også Simone ind i et kram, "tak for hjælpen", hviskede jeg i hendes øre. Hun smilede og blinkede med øjet til mig, "velbekomme".

"Jeg skal også lige sige farvel til Ryan", skyndte jeg mig at sige til Amy. Hun nikkede og slap mit håndled, "hils ham fra mig. Jeg er alt for træt til at sige farvel", indrømmede hun udmattet. Jeg nikkede og gik ind på danse gulvet. "Ryan..Ryan", råbte jeg og fik øje på ham. 

Han stod og snavede brunetten fra før. "Ryan"; gentog jeg og skubbede dem væk fra hinaden. "Come on bro, find din egen", råbte han gennem musikken. "Jeg smutter hjem nu, jeg kører med Amy", informerede jeg ham om. "Amy, er hun her?", spurgte han undrende og skød sine øjenbryn op i vejret. 

Jeg nikkede hurtigt, "mm..lang historie, jeg forklarer imorgen", mumlede jeg og trak ham ind i et mande kram. Han nikkede og smilede skummelt, "husk nu Justin, ik prøv på noget", han pegede på mig og blinkede derefter.

Jeg nikkede bare og forlod ham og brunetten.

 ♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...