My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26753Visninger
AA

12. Kap. 11 - Lad os finde en ny

Justin's synsvinkel

"Har du set hende her dude?", spurgte Ryan spændt og pegede på sin computer skærm. Amy var taget hjem, da hun vidst skulle noget sammen med hendes veninde, Simone.

Jeg rystede på hovedet og smilede skævt, "næh". "Hun er jo overdrevet lækker, hun kommer også til festen på fredag", sagde han og gned hænderne mod hinanden. "Jeg har set kønnere", indskød jeg og så på den lille blondine.

Ja okay, hun var meget køn. Men jeg havde set mange, der var kønnere end hende. Eksempel Amy. Hun var næsten modsætning til hende Christina, som hun nu hed. Amy var faktisk den klassiske brunette. Brun hår, brune øjne osv.

"Hold nu kæft Biebs, jeg ku hende godt og jeg ved, at du tænker det samme", små grinede Ryan og klappede mig på skulderen. Jeg sukkede og rystede lidt på hovedet, "u know shit Ryan", svarede jeg drilsk og skubbede lidt til ham.

"Hvorfor fanden er du så ond?", kom det med en trist tone fra ham. Jeg grinede og slog ham med en flad hånd på hovedet, "du har godt af det", mumlede jeg og tog en tår af min øl. 

"Hva? Fortæl lidt mere om det med Amy", bad Ryan og skød sit ene øjenbryn op i vejret. Jeg kløede mig lidt i nakken og gned mig i øjnene, "der er ikke så meget at sige. Hun er bare noget for sig selv", forklarede jeg smilende. 

"Det ved jeg sgu da godt, at hun er. Men hun er forhelved vores bedsteveninde, du kan ikke bare fucke alt op", sagde han hårdt, men på en rolig måde. 

"Det kommer jeg da heller ikke til, for jeg gør jo intet ved det", pointerede jeg med en spørgende stemme. Jeg var ikke helt sikker i det jeg sagde, men det var bare det Ryan og jeg blev enige om tidligere idag. 

Ryan nikkede og kørte sine fingre igennem sit hår, som faktisk var groet pænt langt. "Lige præcis, men altså Justin", sukkede han forvirret, "hun er jo Amy", fortsatte han med en usikker stemme. 

"Hvad mener du?", spurgte jeg bestemt og stirrede med hårde øjne på ham. "Hun er jo..det er bare Amy. Hende kan du altså ikke røre", forklarede han og klappede sin computer sammen, hvor han efterfølgende lagde den ned på sofa bordet. 

"Jeg ved godt, at vi har kendt hinanden i skide lang tid og jeg forstår heller ikke, hvorfor jeg først har slået øjnene op nu", indrømmede jeg forvirret og begravede mit ansigt i mine hænder. Hvorfor fanden skulle dette være et problem?

Jeg sukkede endnu engang og lukkede mine øjne sammen i et stykke tid. "Skal vi ikke snakke om noget andet, jeg har en ide", udbrød Ryan glad og fandt sin mobil frem. "Hvad?", mumlede jeg spørgende og sendte ham et ligeglad blik. "Vi tager ud i byen og fejrer, at jeg er kommet hjem", smilede han og rejste sig op.

Jeg rystede lidt på hovedet og greb ud efter min øl, "jeg ved ikke helt Butler, lad os..", "nej Justin. Du skal ikke sidde herhjemme og lade som om du har kæreste sorger", fastslog han bestemt og gik ind på sit værelse.

Måske havde han ret. Jeg kunne ikke bare sidde herhjemme og spille trist, når jeg i princippet ikke kunne være sur over en skid. Måske skulle jeg bare have en i kanen, så var Amy glemt. Jeg rejste mig og drog ind mod Ryan's værelse. Jeg bankede på og åbnede døren langsomt.

Jeg fik hurtigt øje på Ryan, der stod og satte sit hår i spejlet. "Du har ret, jeg har nok bare slået hovedet lidt", grinede jeg undskyldende og smilede skævt. Han så på mig via spejlet og sprøjtede noget deodorant under armene, "så du tager med ud?", spurgte han undrende.

Jeg nikkede og lavede et nik med hovedet, hvilket betød at han skulle kaste deodoranten hen til mig. Han forstod min hentydning og kastede den til mig. "Godt, at det lykkedes mig at få banket noget fornuft ind i hovedet", indskød han drilsk. "Ha...Ha, du har vidst bare været væk for længe", foreslog jeg og sendte ham et falsk smil. 

"Det har jeg sikkert, men jeg skal nok finde en ordentlig tøs til dig", grinede han skummelt og rettede på sit hår. "Jeg skal nok klare det", jeg blinkede til ham. "Jaja, men lad os smutte så", sagde han og gik over til dørkammen. 

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...