My wingman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2014
  • Opdateret: 15 jan. 2015
  • Status: Igang
Amy Simpson, Justin Bieber og Ryan Butler har været bedste venner i godt og vel 14 år. De kender til alle hinandens hemmeligheder og elsker hinanden meget højt, dog kun som venner. Hver eneste aften, den ene har brug for en flirt, sex eller mere, så tager de sammen ud i byen for, at hjælpe hinanden med at score en. Men hvad sker der, når Justin får følelser for Amy? Ifølge "The Golden Wingman", må man ikke bryde reglerne ved at være sammen. Bliver Justin's følelser forstærket når de igen, skal spille kærester til deres fædres virksomhedsfest (Justin er ikke kendt).

144Likes
123Kommentarer
26780Visninger
AA

2. Kap. 1 - Træt af dig

Amy's synsvinkel

Jeg hadede dette stadie! Hvorfor fanden skulle sådan en situation også findes? "Hør, du er en virkelig sød fyr Mads, men jeg tror bare ikke at jeg er klar til at binde mig. Jeg var bare ude efter en flirt, men jeg leder ikke efter noget seriøst", forklarede jeg for femte gang til den såkaldte Mads.

Han nikkede med tårer i øjnene, så mand dig dog op, tænkte jeg! "Jeg troede bare, at vi havde gang i noget seriøst", mumlede han trist og så ned på mine hænder. "Jeg er ked af, at du har forstået det på en helt anden måde, end jeg har. Men vi kan jo stadig være venner", løj jeg.

Hvorfor skulle mænd altid være så hjerte sårende? Hvorfor kunne de ikke bare smile og gå ud af døren, som om alting var som det skulle være? "Det er ikke nogen god ide. Jeg har bare ikke lyst til at omgås med en, jeg ikke kan få", svarede han og begyndte at snøfte stille.

Jeg lagde min hånd på hans kind, som jeg normalt gjorde på de fyre, jeg skulle sige det til. "Jeg gør det nemmere for dig søde", sagde jeg, kyssede ham blidt på kinden og gik ud af døren. Vi sad forresten på en cafe, ikke hvilken som helst cafe. Men den cafe Justin, Ryan og jeg kaldte for "The break up place".

Jeg grinede og fandt min mobil frem. Men med hensyn til det sted, så havde Justin, Ryan og jeg gjort det sådan, at vi ville 'slå op' med vores 'flirt/partner' der. Ingen af os ville jo noget seriøst, det hele var jo bare sjov og ballade. Jeg tastede Justins nummer ind og ringede ham hurtigt op. Ikke længe efter, hørte jeg hans stemme. 

"What up Amy", sagde han grinende. "Så er det endelig gjort, drengen begyndte jo forhelved at tude", sukkede jeg grinende. "Hvad? Jeg skulle jo have været der, når du gjorde det med ham", protesterede han højt.

Jeg rystede lidt på hovedet og trak mine bil nøgler op ad lommen, "du ved godt, hvad reglerne siger", pointerede jeg og låste min bil op.

Han prustede i telefonen, "har vi da nogensinde fulgt dem?", udbrød han grinende. "Ja...daara", fastslog jeg ironisk. Vi havde for 3 år siden fundet en bog på nettet sammen med vores bedste ven Ryan Butler. Ja jeg ved hvad i tænker? Bøger er røv syge, men ikke denne her.

Den hed 'The golden Wingman'. Så fantastisk altså. Vi fulgte næsten hver eneste regel og selvom de dog ikke måtte brydes, gjorde vi det alligevel. Vi mente bare, at nogle af reglerne var lidt latterlige, som ja ex. at ens wingman ikke måtte være til stede, når man gjorde det forbi med sin flirt, men den holdt vi ikke.

Vi syntes det var så sjovt, at se et knust ansigt, eller partneren ikke forstod det og gik amok. Justin, Ryan og jeg havde indgået pagten sammen og ville følge den til den dag, vi fyldte 25. Der var sådan set stadig 4 år til, da vi alle tre var fyldt 21 år.

"Jaja, jeg ved godt at reglerne ikke skal brydes", indskød han med en dum stemme, der fik mig til at grine. "Jeg er på vej hjem til dig, laver du mad?", spurgte jeg og hoppede ind i bilen. "Øhm...Klart, men altså, min mor er her", svarede han kort. Jeg smilede og nikkede for mig selv, "helt i orden, det er også langt tid siden at jeg har set hende", konstaterede jeg glad og satte kurs mod Justins hus. "Jeg siger det til hende, men så ses vi ikke?", kom det straks fra ham. "Ses Bieber", grinede jeg og lagde på.

Heldigvis boede Justin kun 5 minutter fra cafeen og jeg selv 10 minutter. Ryan boede ca. 20 minutter fra mit hus, dvs. at han boede 40 minutter væk fra cafeen. Vi havde kigget på huse sammen her i New York, da vi flyttede hertil. Og da der ikke var flere ledige her, så måtte vi trække lod om, hvem der skulle bo længst væk.

Til Justin og mit held, tabte søde taber Ryan. Justin og jeg havde gået i klasse sammen, hvor han så introducerede mig for Ryan. Justin og Ryan var uden tvivl mine bedste venner, da de altid havde støttet mig og bare altid været der for mig, når jeg havde brug for det.

Der var meget få mennesker, der ikke kunne lide dem. Men de kendte dem heller ikke rigtigt, eller kort sagt. Det var alle de piger de havde fået scoret med hjem, med min hjælp selvfølgelig, som de så sagde farvel til igen, før pigerne ville tage afsked. 

Efter lidt tid ankom jeg endelig til Justins dejlige bo. Han boede i en lejlighed, der lå rimelig tæt på manhatten bridge. Dog boede jeg selv tættere på, men man kunne stadig se broen fra hans lejlighed. Jeg steg ud af bilen og fik lige hevet fat i jakken, inden jeg smækkede døren.

Jeg låste bilen og traskede mod hans bygning. Da jeg kom foran døren låste jeg døren op, da jeg havde hans nøgler til huset. Jep, det sagde reglerne i bogen. Men jeg havde nu fået det før, at vi begyndte med bogen.

Reglerne var ret enkelte. En wingman måtte ikke forlade sin "mand", før han/hun havde fået sin fangst. Ja, og at de skulle have nøglen til hinandens lejlighed, i tilfælde af ex. en der følger efter den anden, så skal wingmanden hjælpe en og at man må ikke være sammen med sin wingman osv.

Jeg kom endelig op af de mange trapper, gal hvor irriterede det mig at de ikke havde fået lavet en elevator. Det var altså snart på tide. Justin boede på sjette etage, der var i alt otte. Jeg satte nøglen i og drejede, så den døren åbnede. Da jeg kom ind, stod Justin allerede klar til at modtage mig.

"Hey Amy", sagde han og krammede mig. Jeg krammede ham igen, "du skulle seriøst se hans fjæs, han var helt væk", grinede jeg og smed skoene. "Det ville jeg ønske at jeg kunne, men min mor kom jo på besøg", pointerede han og trak mig ud af krammet. Jeg nikkede sukkende, "hvor er Pattie?", spurgte jeg venligt og kiggede rundt. "Hun sidder inde i stuen", svarede han og lukkede døren.

Jeg gik hurtigt mod stuen, hvor jeg straks fik øje på Pattie. "Gud, hvor er du altså blevet stor Amy", udbrød hun højt, da hun så mig. Jeg grinede, "stor og stor, jeg er ikke blevet meget højere", svarede jeg og luntede hen til hende for, at give hende et knus. "Nej, men du er blevet en ung smuk kvinde", fastslog hun og beundrede mit ansigt. "Hvor er du sød Pattie, det er alt for lang tid siden, at vi sidst så hinanden", sagde jeg og satte mig ned på sofaen, det samme gjorde hun. "Ja, det må være 3 år siden tror jeg", smilede hun kærligt og nussede mig på kinden. Jeg nikkede enig, "hva? har du så fået scoret dig en ny mand?", kom det nysgerrigt fra mig, mens jeg grinede.

Pattie var meget åben omkring hendes kærlighedsliv, efter det jeg altså husker. "Nope, ikke efter Brian", svarede hun lavt. Brian og hende havde været sammen i 2 år, så var han hende utro og begyndte at slå hende, da hun ville forlade ham. Justin havde så taget sagen op og kom op og slås med Brian. Efter det, så ingen noget til ham, altså ikke ens betydning med at Justin slog ham ihjel. 

Men han fik en 'ordentlig' snak med ham, Justin bankede ham sikkert, så derfor har vi ikke haft kontakt med ham. Det er efterhånden 5 år siden.

"Oh...Han var fandeme også bare en nar", indskød jeg og så Justin komme ind i rummet. "Idiot, men nok om ham. Har du fundet en lækkerbiksen?", hun sendte mig nogle nysgerroige øjne. Jeg grinede og kiggede hurtigt på Justin, "nej, det har jeg ikke", svarede jeg grinende, hvilket også fik Justin til at grine.

Vi syntes at det var sjovt, eftersom at vi scorede hver uge og tog afsked med dem 1-3 uger efter. "Hvordan kan du ikke?", mumlede hun forvirret og kiggede hen på Justin, der satte sig ved siden af mig. "Justin, er du ikke enig? Hun er gude smuk, hvorfor falder mændene ikke for hende?", spurgte hun undrende.

Justin trak på skuldrene, "momse, hun er kræsen", mumlede han og prikkede sin finger ind i min kind. Jeg så hurtigt på ham og skubbede ham, "vel er jeg ej, hvis der er nogle der er kræsen her, så er det dig", konstaterede jeg bestemt og skød mit ene øjenbryn op i vejret. "Mig? U are kidding, right?", grinede han latterligt og rystede lidt på hoved. "Næ..Det gør jeg faktisk ikke lille søde Justin", sagde jeg og skubbede ham endnu engang.

Jeg mente faktisk hvad jeg sagde. Han var sådan, 'ej, hun har en for stod finger', 'hendes hår er for kort', 'hendes læber er helt tørre'. "Mor, hun mobber mig. Så gør dog noget", udbrød han og lagde sin hånd på mit ansigt, og skubbede mig ned i sofaen. "I to fjolle hoveder. I er sgu stadig de små unger", grinede hun og rystede på hovedet. 

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

Håber i kunne lide første kapitel:-) 15 likes for næste kapitel:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...