A Part of me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2014
  • Opdateret: 12 sep. 2014
  • Status: Igang
Everlin Sander er den uskyldige overklasse rytter, som bliver fanget i et af den charmerne Player Tom Jefferson og hans venners væddemål. Men rytteren har ben i næsen og Tom for sin sag for. Hans væddemål om Everlins blomst falder hurtigt til jorden, da den lille Everlin sætter verden i et nyt billed for ham. Men al ny vej er sværd og Tom træder hurtigt ved siden af, hvilket vil koste ham...

4Likes
2Kommentarer
345Visninger
AA

3. Har man ikke held i spil, har man held i kærlighed

Søndag formiddag var vi alle igen samlet. Denne gang var det Sebastians lagunes som dannede rammer om os. De stilede rum lå ud til palæets kæmpehave, hvorfra vi havde udsigt over havesøen. Normalt en udsigt som kunne tage vejret fra de fleste, men i dag var det bare trist og gråt, mens regnen fald ustoppeligt ned over haven, på bedste London manere.  

Men regnen generede ikke os indenfor.

Vi sad med kortene på hånden, pengene lå på boret og der stod en god flaske whisky mellem os.

Vi have ikke talt mere om jagten, siden Roberts var kommet med listen, så det var et nærliggende emne.

”Hvordan gik din frokost i går, Charles?” Spurgte Sebastian og askede sin cigarret, før han satte den tilbage i mundvigen.

”Jeg dukkede ikke op.” Mumlede han stillede og løftede ikke blikket fra sine kort. Jeg skævede til ham.

Charles var pigernes ven; høj og bred, på undertøjsmodel måden. Halvlange mørke krøller og et smil, som fik pigerne til at sukke. Han var sidste år, løbet af med guldet, da ingen af os havde været i stand til at nedlægge sidste års diamant.

”Så du er stadig med i løber om Everlin.” Kommenterede Sebastian og lod ham ikke slippe så let.

”Er vi ikke alle det?” Spurgte Smith langsomt.

Der var helt stille. Hvilket ikke var et normalt tilfælde mellem os. Men det var heller ikke almindeligt at vi alle gik efter det samme bytte.

Normalt gik man efter hvilket type pige, som de anså for at være et let bytte, hvilket kun gjord det endnu mere usædvanligt. For vi vidste alle sammen at Everlin Sander ville være alt andet end et let bytte.

”Det ser sådan ud,” Svarede jeg, da ingen sagde noget.

”Jamen, det skal jo nok blive interessant.” Sagde Robert og lagde sine kort ned. Jeg skævede til dem og smilede.

Så lagde jeg mine.

”Udfordringer er altid interessante.” Sagde Sebastian roligt og lænede sig ind over bordet, for at se kortene.

”Røv!” Udbrød Smith højt og smed sine kort ned.

”Når ja, har man ikke held i spil, så har man held i kærlighed,” Sagde Sebastian, blinkede til mig og lagde derefter også sine kort.

”Jeg er med dig der,” Sagde Charles og vise os sine kort. Jeg smilede endnu stører, jeg  løb af med runden.

”Men, De Herrer, dette er jo et spil, og ikke kærlighed,” Sagde jeg med overdreven ro i stemmen og blinkede tilbage til Sebastian, som hævede sit whiskyglas mod mig.

 

Mens jeg skrabede pengene sammen ,spurte Charles; ”Rob? Kunne din veninde skaffe Sander’s skolepapirer?”

Robert rystede på hoved; ”Nej, Mr. Sander har søgeret for det kun er rektor som kom rode ved hendes papirer. Ingen af de ansatte, ved hvilke fag hun er på endnu.”

”Når, det er da underligt.” Sagde Smith og hældte endnu et gals whisky op til sig.

”Hvorfor det? Det er der da mange af vores forældre der gør. Det holder rygterne ude af pressen.” Sagde Sebastian roligt.

”Men Everlin Sander er kun i pressen når hun blevet set sammen med sin far, eller har vundet et eller andet hesteløb, så hvad er der at holde ud?” Forsatte Smith.

Jeg kiggede på Sebastian som træk på skulderne. Det kunne han ikke svare på.

”Mit bud er at hun enten læser noget helt ubrugeligt, eller så er hun en stræber, som læser alle markeds fag som hun kan komme i nærheden af.” Sagde jeg og samlede min gevinst.

”Hvorfor tror du det?” Spurgte Robert.

”Fordi enten er hun den type som ved hun aldrig behøver at gøre noget for penge, og derved bare læser fordi hun skal, eller så er hun typen som overtager fars forretning, når han er færdig.” Svarede jeg sikkert.

Der var ikke mange andre muligheder i vores verden.

”Jeg tvivler lidt på du har ret,” Sagde Sebastian.

”Også mig,” Stemte Charles i.

Sebastian kiggede på Charles, de to var normalt aldrig enige om noget og nu var det anden gang på en samtale.

”Everlin er jo ikke lige frem kendt for at gøre som alle andre, måske har hun helt andre planer? Hvem ved?” Forsatte Sebastian så.

Der blev ikke sagt mere til det. Og samtalen gled over på nogle af de andre kandidater til listen.

 

Efter kortene var blevet delt igen og der var faldet ro over os igen, faldt samtale tilbage på Everlin pigen.

”Bør vi stramme reglerne, nu vi alle har udset os samme bytte?” Spurgte Smith og kiggede rundt med sine glasblå øjne.

”Er du bange for vi snyder, Smith?” Spurgte Charles.

”Nej, nej,” Svarede Smith hurtigt.

”Roligt nu I to, jagten bliver ikke spor anderledes end de andre år; på nær at i år, er det ikke tiden vi er oppe imod, det er hinanden.” Sagde jeg og kiggede ned på mine kort.

”Jeg er enig med Tom,” Sebastian lage en hånd på min skulder. ”Det bliver bare en mere intenst i år, intet andet. Så vi må bare rubbe neglene.”

”Skål på det!” Udbrød Robert.

”Hørt!” Sagde Charles og hævede sit glas. Med et højt klir slog vi glasende sammen og derved var jagten klar til morgendagens starts skud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...