Ked mig mere end du kan

Måske er jeg den normale af min omgående kreds, eller også er jeg bare omringet af ludere. Sagen er, at jeg aldrig har haft et nært venskab så jeg har ingen følelse i kroppen da jeg ser to bedsteveninder skændes med deres perfekte blonde hår og alt for små BH'er. Her sidder jeg. En smule alene, men i en atmosfære der er beroligende. Uden drama, uden problemer spiser jeg lige så stille min mad mens jeg bestirrer og dømmer, det mine brune øjne kan få øje på. En høj pige med en alt for stor bagdel med en lav blondpige løber rundt om stigen, som to fugleunger der er blevet væk fra deres mor. Bare med dere munterhed da der står en kreds fyre og beglorer deres såkaldte "flotte" kroppe. Det er trist. Alt ved denne skole er trist, jeg vil egentlig bare gerne have niende klasse overstået og smutte væk. Ude af øjenkrogen bemærkede jeg noget der altid får mit humør op igen hver dag. Med et akavet "Hej"-tegn, passerede han mig lige så stille med de slentrende fødder han nu havde. Klokken ringede. Jeg tog min taske og gik ind til time.