spejlt kan lyve

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2015
  • Status: Igang
vi er i 2018 kampen i mellem Rusland og Ukraine er stadig i gang , men nu er der også kommet uro i flere af de tidligere Sovjet lande, den dansk-russiske journalist Anastassia Hansen Vinnikova er sammen med sin veninde og fotograf den tyske Juliane Kampmann taget til Moskva for at dække det hele. En dag hvor de er på den Røde plads forsvinder Juliane, Anastassia begiver sig nu ud i et eventyr for at finde sin veninde, hun bliver bland andet nød til at rejse rundt i de gamle Sovjet lande og opleve dem og hun møder også nogle meget spændene mennesker. Her finder hun også ud af at Moskva ikke er hele Rusland og at hvis man skal forstå et land så er man også nød til at forstå dens fortid

2Likes
0Kommentarer
384Visninger
AA

4. kap.4

Nu har jeg snart været i Danmark en uge og jeg kan stadig ikke glemme det der er sket med Juliane, at hun bare sådan forsvandt i Moskva midt i menneske mængden og hvor er hun om nu. Jeg har svært ved at sove om natten jeg sover ca. 4 timer det kan være fordi jeg har haft maridt eller også så kan jeg ikke sove fordi jeg tænker på så meget og når jeg mener tænker på så meget så mener jeg på Juliane. "Du ser træt ud min skat få du overhoved sovet?" havde min mor spurgt mig da hun var på besøg hos mig "nej...ikke rigtig" sagde jeg imens jeg hældte te op i min tekop, "jeg havde maridt i nat.Jeg drømt noget om Juliane  at hun blev holdt fanget,hun bliv ved med at råbe på mig, at jeg skulle komme og hjælpe hende", "skat..." sagde min mor og tog min hånd "det var bare en drøm, det er ikke noget som er sket i virkligheden" jeg hiv min hånd til mig " bare en drøm? du kender Rusland det er ikke bare en drøm du ved at det bliver kidnappet folk lige fortiden" "ja men hvem siger at hun netop er blive kidnappet det kan også være at var faret vildt og at hun sikkert er komme hjem til Danmark lige nu", " tror du selv på det?" sagde jeg meget vredt. jeg rejste mig op "jeg vil gerne være lidt for mig selv nu mor" sagde jeg og gik hen i mod døren, jeg åbnet den og kigget på min mor "jamen..godt så pas på dig selv"sagde hun og gik, jeg smækket døren i og gik hen og satte mig på sofaen  jeg tog en af de aviser som lå på mit sofabord og kigget lidt i den og her fanget mit øje ligepluslige noget en aktikel hvor der stod der for vil Rusland ikke lade de tidliger ex-sojvet lande rykke tætter på EU i aktikel fortæller en Mikhail Slavovic omkring det. SLAVOVIC! det lød meget bekendt, jeg tændte for min computer og googlede hans navn, der dukkede en masse aktikler op med ham og ved en af dem stod der noget i stil med brøderne Slavovic, jeg trykket på den også dukkede der en aktikel efterfulgt det billede op og lige der på billede stod Victor Slavovic, der stod også under billede Mikhail Slavovic sammen med hans bror Victor. jeg må prøve se om jeg kan få fat på ham Mikhail det kan være at han kan hjælp mig tænkte jeg.

Jeg fandt ud af at han arbejde på københavens universitet,så jeg tog der hen.jeg gik i gemmen flere gange det var bare som om man igen veje kom, jeg havde fået at vide at han skulle befinde sig i lokale 311 og  jeg var kun ved 210, så der var langt.til sidst fandt jeg lokale 311 " der er som sagt den beste måde at afhøre folk på....."  kun jeg høre inde fra lokalet, jeg tog en dyb indånding og åbnet døren med en fart, alle som befandt sig i lokalet vendt sig om og kigget på mig " ja?" kunne jeg høre at om som stod og fortalte sagde " er du Mikhail Slavovic ?" spurgte jeg "ja...ja det er jeg"," det er fordi jeg skal bruge din hjælp.." " jamen det bliv ikke lige nu vel... jeg er i gang med undervising" sagde han og kigget grund på de unge som sad og lyttet på ham " jamen så venter jeg da bare", "det er du meget velkommen til. Efter en time var han færdig."jeg skal spøgre dig om noget" sagde jeg men vi gik ned langs en lange gang, " hvad hedder du?" spøger han om " mig... jeg hedder Anastassia" " Anastassia hvad ?" Anastassia Hansen Vinnikova" han nikkede, " og jeg ved at du hedder Mikhail Slavovic" " Michael Slavovic" rettet han mig " jeg har læst dine aktikler du ved meget om Rusland og de andre gamle sojvet-lande", " ja.." svaret han bare kort " du er professer eller noget i den stil?" " nej jeg  er udannet psykolog med det gad jeg ikke rigtig mere så jeg droppt det og valgt at arbejde her... hvad var det du gerne vil fortælle mig?", vi stod ved udgangen nu, jeg kigget mig lidt rundt for at sikker at det ikke var andre som kunne høre det jeg skulle til at sige " se du jeg arbejder som jounalist" han nikkede " og her fornylig var jeg i Moskva sammen med min veninde det var også hende som filmet. men problmet er at hun er forsvundet jeg jeg ved ikke hvor hun er" " nej...men sådan noget sker jo i Rusland inde for det sidste halv år er flere en 20 personer forsvundet i Rusland" han vendte sig om og begyndte at gå  " men problemt er at din lorte bror ikke gør en skid ved det!", han vendte sig om igen "hvor kender du min bror fra?" " Victor  ham kender jeg fra ambassaden" " og han gider ikke at efterlyse din veninde..... siger du" jeg nikkede, han kigget lidt rundt og grab så fat i min arm " kom..." sagde han " "hvad skal vi?" spurgte jeg mens vi gik tilbage af den gang vi kom fra " vi skal op på bibloteket der er fred og ro til arbejde". Da vi kom der en fandt vi det sted godt gemt af,af alle de bøger som står der, han tog sim bærbar frem og tænde den, " hvad sker der spurgte jeg?", han søgte på sin bærbar og fandt en hjemmeside, jeg kunne se at det var PET´s hejmmeside " PET..."sagde jeg " hvad laver du på PET´s hjemmeside ", "inden jeg kom her til arbejde jeg hos PET og politiet jeg var med til at afhøre folke og anyleser der adfærd" " som psykolog" sagde jeg, han nikkede " ja som psykolog"  han logget ind, " her inde af de dansker som er forsvundet i Rusland en for de sidste 3 år" der var omkring 6 personer " hvorfor forsvinder de?" " det ved jeg ikke mafian, oprørs grupper eller nogle amatør som gerne vil havde penge. men problemet er at der er svært at få de russiske mydigheder til at hjælpe når det gælder sådan noget her og selvfølelig gør ambassaden hvad de kan og presser på men der er svært og især når det ikke er en selv som bestemmer i det land.jeg er ked af det at sige det men meget tit blive det aldrig løst ." " så du mener at aldrig for hende at se igen?" "nej det er ikke det jeg siger men jeg siger at der er svært at få de russiske myndigheder til at hjælpe med i denne her sag,det kræver at man har forbinelser og at man kan give lidt penge væk" " altså du mener korruption" sagde jeg, han nikkede "og selvom man så giver dem nogle penge skal man stadig ikke forvente at de hjælper og hvis de gør kan det tage lang tid, det kræver at man har tålmodighed", " jeg har ikke andet end tålmodighed" mumlet jeg, " Victor kommer hjem på ferie på fredag det kan være at vi kan aftale det sted og mødes der" " jo..jo det lyder som en god ide"," ja...altså så skal jeg lige havde din nummer sagde han, " jo.. det er 33541228" sagde jeg "super...skal vi så ikke skives ved jeg se kom vi kan finde en løsing på det her problme" "jo..jo det kan vi" sagde jeg og tog min takse og gik ned igemmen gangen igen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...