spejlt kan lyve

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2015
  • Status: Igang
vi er i 2018 kampen i mellem Rusland og Ukraine er stadig i gang , men nu er der også kommet uro i flere af de tidligere Sovjet lande, den dansk-russiske journalist Anastassia Hansen Vinnikova er sammen med sin veninde og fotograf den tyske Juliane Kampmann taget til Moskva for at dække det hele. En dag hvor de er på den Røde plads forsvinder Juliane, Anastassia begiver sig nu ud i et eventyr for at finde sin veninde, hun bliver bland andet nød til at rejse rundt i de gamle Sovjet lande og opleve dem og hun møder også nogle meget spændene mennesker. Her finder hun også ud af at Moskva ikke er hele Rusland og at hvis man skal forstå et land så er man også nød til at forstå dens fortid

2Likes
0Kommentarer
385Visninger
AA

3. Kap 3 kongeriget Danmark den danske ambassade

 

Jeg har ikke sovet hele natten, Det eneste jeg har tænk på var Juliane og hvor hun er. Jeg havde selvfølelig ringet til TV2, for at sige at Juliane er væk, de bliv selvfølelig også bekymret og sagde at jeg skulle kontakte den danske ambassade og det er det jeg er på vej til nu, jeg gik der hen da der ikke var så langt fra mit hotel. Det var en fin lidt ælder hvidt hus som var den Danske ambassade, uden foran stod der to vagter, jeg gik hen til dem og viste dem mit pas de lukkede mig ind. Der var en dele mennesker der inde, de flest var nogle der arbejde der, ” undskyld mig men har de en tid”  var der en dame som sagde henne ved en disk, jeg gik hen i mod hende, ” nej det har jeg ikke men det er noget meget vigtig” sagde jeg, lige da damen skulle til at svare var der en der sagde ” jeg skal nok tage mig af hende” den var en lidt hæs mande stemme og vende mig om og så at det var Thomas. Han havde sort hår som var lagt lidt over til den anden side og blå/grønne øjne, han stod i skjorte og stort busker, ” godt at se dig igen” ” sagde jeg og prøvet at smile ” ja ja” sagde han bare. Jeg kendte Thomas fra den gang han arbejde på den danske ambassade i Tyskland, det var hvis noget med at han bliv fyret fordi han ikke var så god til at sammenarbejde med de andre kollega også var ham måske og lidt negativ og lidt selvfisk, hvor jeg vil sige at nogle af de ting passet meget godt på ham. Vi gik ned af en gang også op af en trappen oppe af den trappe gik vi lidt længer hen af en anden gang, jeg kunne næsten ikke følge med ham  han gik med raske skidt og åbne døren ind til højre side, han holdt døren for mig og fulgte med mig inde i rummet. Inde i rummet sad der en mand ved et skivebord, han kigget op fra sine papir som lå på skivebordet og smilet, han rejste sig op og gik hen og rakte mig hånden "  Victor Slavovic " sagde han så og smilet. Han var en pæn mand både i tøjet og på udseende han have lidt køllet hår som var leverpostej brune og grønne/ blå øjne.   "Anastassia Hansen Vinnikova" sagde jeg  han nikked og gjorde tegn for at jeg skulle sætte mig ned og det gjorde jeg  og det gjorde han " mange tak Thomas fordi du fulgte hende her hen" sagde og forsatte " vi ses senere", Thomas nikkede og gik ud, " hvad kan jeg så hjælpe dig med" sagde han også begynde jeg " jo ser du min veninde forsvandt i går på en røde plade" han nikkede " ja-ha" sagde han og forsatte " og du har prøvet at ringe til hende", " ja selvfølgelig har jeg det, det var det første jeg gjorde" " kender i nogle her i Moskva eller Rusland" " nej eller jo mine bedsteforælder" " og hun kunne ikke være der ?"  " nej...nej der vil hun ikke tage hen uden at sige det til mig", han nikkede og tænde computeren " hvad er hendes navne"  "  Juliane.....Juliane Kampmann" sagde jeg , han søgte. " ah der har vi hende jeg kan se hun har dansk opholdtilladelse men er tysk statsborger jeg er ked af det men jeg kan ikke hjælpe dig". Det hele gik meget hurtig så jeg forstod det ikke helt " undskyld hvad? " sagde jeg, han smilet " jeg kan desværre ikke hjælpe dig hun er tysk...så du er nød til at henvend dig på den tyske  ambassade" sagde han. han rejste sig op og gik hen i mod døren og og åbnet døren for mig. jeg gik hen i mod døren. Da jeg kom hen til den stoppede jeg op og kigget på ham, " vi skal nok kontakte tyskerne" sagde han og forsatte " tak fordi du kom " jeg nikkede blot og gik ud af døren.  Uden for var Tomas han stod som om han have overhørt det hele. jeg var rasende, jeg gik men hurtig skidt ned til informationen, Thomas fulgte efter. Da jeg kom der ned var jeg på vej ud af døren, men jeg stoppede op og gik hen til disken hvor damen sad og kigget på computeren, jeg hamret min hånd hårdt ned i disken, damen kigget chokeret op på mig " NU VIL JEG GERNE TALE MED AMBASSADØREN !" råbet jeg, " ja...ja men han har ikke tid lige nu " sagde hun meget bange. " Det tror jeg også er meget godt" sagde Thomas og lage en hånd på min skulder " jeg har lige modtage en besked fra Victor hvor der står at at du skal tilbage til Danmark", jeg vendte mig om " og hvem siger det" sagde jeg rigtig smart  " din chef" sagde han helt alvorligt. " jeg forlader ikke Moskva uden Juliane" sagde jeg  "jo du gør" sagde  han og greb hård fat i min arm, " slip mig.....giv nu slip på mig" sagde jeg i mens han gik hen til døren med mig, han åbnet den og nærrmest smid mig ud, "kom godt hjem" sagde han og lukkede døren i hoved på mig.På hotellet var jeg begyndt at pakke, chefen fra TV2 havde også ringet til mig og fortalt at jeg skulle hjem nu. " men hvad så med Juliane?" havde jeg spurgt " tagdet helt roligt Anastassia det skal tyskerne nok klare" " og hey" havde han forsat "husk at du skal med det fly her klokken 5."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...