spejlt kan lyve

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2015
  • Status: Igang
vi er i 2018 kampen i mellem Rusland og Ukraine er stadig i gang , men nu er der også kommet uro i flere af de tidligere Sovjet lande, den dansk-russiske journalist Anastassia Hansen Vinnikova er sammen med sin veninde og fotograf den tyske Juliane Kampmann taget til Moskva for at dække det hele. En dag hvor de er på den Røde plads forsvinder Juliane, Anastassia begiver sig nu ud i et eventyr for at finde sin veninde, hun bliver bland andet nød til at rejse rundt i de gamle Sovjet lande og opleve dem og hun møder også nogle meget spændene mennesker. Her finder hun også ud af at Moskva ikke er hele Rusland og at hvis man skal forstå et land så er man også nød til at forstå dens fortid

2Likes
0Kommentarer
390Visninger
AA

2. kap 2

Sidste gang jeg var i Moskva og Rusland  der var jeg 6 år, den gang var min mor og far samt mine søskende med, vil skulle besøge min mormor og morfar, dengang var det første gang jeg så dem. Min bedsteforælder og min mor forhold var ikke så godt efter hun var rejst, men de have talt i telefon med hinanden og var så blevet  enig om at vi skulle komme på besøg og hjalp da også på deres forhold. I dag er min bedsteforælder henholdsvis 73 og 75 år og bor stadig i deres lejelighed som er fra Sojvet tiden." skal du ikke besøge dine Großeltern nu hvor du er her?" spøger Juliane om da vi står og venter på vores kuffert " tja.... det ved jeg ikke helt det er snart 15 år siden jeg sidst så dem( bedsteforælderne har også været i Danmark)" " ja und?", " ja und" gentager jeg og fjerne noget af det lange brune hår som var røget i øjnene på mig " de ved ikke en gang jeg er her" " nein men det kan vi fortælle dem, vi ringer til dem, de vil sikker bliv glade", jeg kigger på Juliane som have sat sit  lange lyse hår op i en hestehale som sad rigtig højt oppe, hun smilet " jeg ved nu ikke rigtig..." " nein nein, vi kan finde ud af det når vi er kommet til vores hotel" jeg nikkede.

Efter vi havde fået vores kuffert gik vi ud til lufthavnes butikker og cafeer, vi skulle have noget at spise, så vi går ind på MC Donald og bestille noget mad " ja vi vil gerne have to Mac D" sagde jeg

damen kigget på mig " i Dont speak English" sagde hun, Juliane kigget på mig " vi vil gerne have top Mac D Spasibo" sagde jeg på russisk. damen nikkede til mig og vente sig om og råbet noget til køkkenet på russisk.

 

Da vi have vores mad og fandt et sted og satte os " jeg troede jeg viste alt om dig" sagde Juliane og forsatte " hvorfor har du ikke sagt du kan tale russisk?" hun kigget på mig i mens hun tog noget af sin cola, " det ved jeg ikke jeg taler normalt kun engelsk når jeg er i udlandet" sagde jeg " ja selvfølelig gør du det, du kan jo ikke tage til Spanien og tale russisk" sagde hun og tog så et bid af sin buger og siger så " hvornår har du lært det... altså jeg mener kunne du også tale det da vi to lige have mødt hinanden." jeg nikkede, "  jeg begynde at lære det da jeg var 6 inden vi skulle besøge min bedsteforælder i Moskva, og da vi mor gerne vil gøre lidt indtryk på mine bedsteforælder.. du ved fordi de ikke var så glad for at hun var taget til Danmark" jeg tog noget am min buger og forsætter " så for at vise over for sine forælder at hun ikke havde glemt sit gamle hjemland lærte hun os russisk." Juliane nikkede " nå men så behøver vi ikke nogle tolk" sagde hun " øh det ved jeg nu ikke helt det er lang tid siden jeg sidst har talt russisk og jeg kan kun huske de nemme ord, som hej, hvordan går det, hvor gammel er du? og jeg er så gammel og tak osv", det var måske ikke hele sandheden nogle af de svære ord kan jeg stadig men, jeg er ikke russer jeg er dansker jeg vil heller tale engelsk.

 

Vi hopper ind i en taxi efter at have ventet et styke tid, vi kørte til centrum af Moskva.... eller det vil sige det tror jeg, jeg kunne se hvordan Juliane spærret øjnene op  og studeret alt det vi kørte forbi, jeg tilgængel     kigget ned på min mobil hvor jeg var i gang i at læse nyheder. Taxien stoppede ud foran et hotel, taximanden stig ud og tog vores kufferter " tak" sagde vi på russisk.    " wunderbar" sagde Juliane ligepluslig , jeg kigget på hende "  det ser fint ud udenpå" siger hun denne her gang lidt mere forståligt, jeg nikket det var et fint sted som Tv2 have valgt vi skulle på i og inden for så det også fint ud meget morderne. Vi gik ind og fik nøgle til vores værelse " vi skal til værelse 115" siger jeg da vi går ind i elevatoren. Da vi åbnet døren indtil vores værelses var det noget af det syn vi så, " wow sikke en udsigt" sagde Juliane og gik direkte hen til det store vindue og kigget ned på de mennesker som gik der nede, vi kunne også se en flod, hvor der sejlet nogle både, jeg tændte min computer for at tjekke nyhederne i Danmark, imens tændte Juliane tv'et, det flød ud med russiske ord også var det meget højt " kan du ikke skrue lidt ned du fatte alligevel ikke hvad de siger" sagde jeg lidt irriteret,  " jo  hvorfor er du så sur i dag ?" siger hun med ryggen til mig, jeg lukker computer skærmen ned." jeg er ikke sur jeg vil bare gerne have lidt stilhed"  siger jeg lidt fornærmet, hun vender sig om i mod mig " som de befaler deres højhed" hun smiler lidt, jeg ryster lidt op hoved, "skal vi ikke gå ud og se om vi kan finde det sted hvor vi kan spise ?".

 

 

 

Bilerne dytter, det lugter af benzin og mennesker går tæt sammen " ja velkommen til Moskva" mumler jeg til mig selv i mens jeg prøver at mase mig forbi de russiske kvinder og mænd som gik på gaden " Juliane er du med?"  vender jeg mig om og siger " ja ja jeg er med" siger hun i mens hun prøver at mase sig forbi en ung russisk mand som talte i mobil, han bliv lidt sur da Juliane prøvet at mase sig forbi han " undskyld" sagde Juliane, efter han har sagt et eller andet til hende i en lidt sur tonefald. Vi gik ind i en lille cafe hvor vi sad og spiste. 

”ved du hvad?” sagde Juliane efter hun have taget et slurk af sin cola, jeg rystet på hoved, ”i morgen skal vi først sende kl 12 og jeg tænke på at vi først skulle tage hen og besøge dine bedsteforælder inden ,” jeg kunne se begejstringen i hendes ansigt, ” jeg…ved nu ikke helt rigtig..de kan nok ikke genkende mig”, ”nej men det er jo det der er det gode ved det” sagde hun og slog ud med armene og forsatte ” det kan være at de bliver rigtig glade for at se dig igen”.

 

Vi gjorde selvfølelig som Juliane forslog og tog næste dag hen og besøgte mine bedsteforælder. Da vi gik ind i den nedslidte bygningen kunne jeg mærke at min hjerte bankede, vi gik op af trappen til første sal , Juliane gik hen til døren til højre og bøjede sig ned og kigget på navneskiltet, ”ja det er dem” sagde hun og vendte sig om, ” er du klar til at vi ringer på?”, jeg nikkede, jeg trykkede på ringeklokken man kan kunne høre larmen fra den inde i lejeligheden, jeg kunne se der bliv hivet ned i dørhåndtaget og op gik den, foran mig stod en ælder lidt kraftig  damen hun kigge på os. ” Hvad kan jeg hjælpe med sagde hun, ” jeg er Anastassia… dit barnebarn” hun stod lidt og kigget så vendte hun sig om og råbte et eller andet ind i huset, ” hvad sagde hun?” hvisket Juliane til mig ” det ved jeg ikke” hvisket jeg tilbage,  så kom der en halv skal mand ud, han stod og kigget lid på mig hvor efter han gav mig en krammer, min bedstemor lage sin hænder på mine kinder og sagde ” er det virkelig dig?” jeg nikkede, hun gav mig en stor krammer og det sammen gjorde min bedstefar.” Kom ind kom ind” sagde han, vi gik ind i stuen, Juliane kigget rund i stuen, ” sæt jer endelig ned, så vil jeg hente noget te” vi nikkede og satte os ned i den i den mørke røde sofa, min bedste far kom ind og satte sig i den stor brune lænestol, ” det var dejligt at du ville komme og besøge os” sagde han og smilet ” der er jo ved at være lang tid siden vi sidst så dig, sidste gang var du seks år”, ” ja jeg er også glad for at se jer igen.” Min bedste mor kom ind med te og stillede det på kakkelbordet, samt med nogle småkager. ” hvad hedder du så” siger min bedstemor i mens hun giver Juliane nogle småkager, ”jeg hedder Juliane” sagde hun, min bedstemor nikkede, ” har i været ud og se på nogle seværdigheder” sagde min bedstefar og tog en slurk af sin te ” na ikke helt rigtig…” sagde Juliane, ” og vi  får nok heller tid til det” afbrød jeg hende, ” vi skal sende klokken tolv” sagde jeg, de nikkede.

Da klokken var halv 11  vi kindkysset vi mine bedsteforælder farvel og tog i mod den røde plads, vi tog sporvognen der hen, der var mange mennesker hvilken ikke var det chok da det var en af de helt store seværdigere i Rusland at se den røde plads. Der var også andre tv-folk fra andre lande nogle af dem var fra Spanien ,Polen, Tyskland, Holland. Vi gik hen i mod Kreml hvor vi vil sende fra, jeg gik forrest og Juliane gik lige bag mig, folk gik på kryds og tværs af hinanden, ” Juliane er du med?” , der kom ingen svar, jeg prøvet igen ” Juliane er du med?”, jeg vendte  mig om og der var ingen Juliane, ” Juliane!” råbet jeg, jeg begynde at gå tilbage til der hvor vi kom fra for at se om hun var der, men det var hun ikke, jeg ringet til hende, ” kom nu Juliane..tag den” sagde jeg til mig selv men det gjord hun ikke. Jeg tror jeg gik rund på den røde plads i den time men hun var der ikke

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...