Dukke tåre

#danish#newin#fantasy#14#novel#tryit Congrats!!💝💝💝

0Likes
0Kommentarer
160Visninger
AA

3. Lux-smaragd

Sif vågnede af lyden af kogende vand og klirrende kopper, hun havde kun sovet i et kvarter. Hun listede ud i stuen fulgte lydene og kiggede gennem en sprække i døren ind til køkkenet. Hendes mor og søster lavede the. Drik det her, det beroliger dig. Kira tog i mod kruset satte sig ned på en stol med rykken til moren og drak. Hendes mor hev hurtig en stor guldfarvet saks op af forklædet og klippede en lok af pigens hår. Hun knyttede hånden rundt om lokken. Og smilede hemlighedsfuldt og skummelt ud i luften. Kom med jeg skal vise dig noget. Moren begyndte at gå hen mod døren. Sif smuttede hurtigt rundt om hjørnet. I det hendes mor og the-drikkende søster kom ud. De gik ind af en lille smal blå dør med udskårne roser på. Sif fulgte efter og kiggede gennem nøglehullet efter døren knirkende blev lukket i.

Inde i rummet stod en lille taburet. Jeg er så træt. Kira begyndte at svaje. Sæt du dig bare her hendes mor førte Kira hen til stolen, hvor hun straks satte sig ned og faldt i søvn. Moren tog Kiras hånd og satte pegefingeren på den grønne sten og mumlede lux-smaragd Stenen glødede og løsnede sig selv, damen tog stenen og puttede den ned til en masse andre i en stor glaskrukke.

Damen fandt en dukke frem or rev hovedet af den. Hun bandt lokken, fra pigens hår, fast inden i, med en tynd kobbertråd. Så begyndte hun at nynne en mørk og tung melodi. En lyd af barnegråd blev højere og det samme gjorde damens nynnen. Sif begyndte at blive svimmel, men pludselig stoppede det hele brat. Der var så stille at hun kunne høre sit eget hjerte slå. Kira sad ikke længere på skamlen, hun var slet ikke i rummet, hun var væk. Damen satte en dukke med lyst krøllet hår der gik den til dets lænd. Dukken lignede Kira utroligt meget.

Moren fandt en anden dukke frem, som var mørk i huden og havde brunt flettet hår. Hun fiskede sin store bronze saks op af forklædet, rev hovedet af dukken, tog en kobbertråd, med en flettet hårlok fastbundet, op af dukkekroppen og klippede den over. Lydene af gråd steg igen og damen nynnede taktfuldt og dystert. Da lydene var stoppet stod en afrikansk pige foran damen, med et fortabte blik i øjnene. Og et stort sår i panden. Sif lagde mærke til at pigen også havde en grøn sten på håndledet ligesom hende selv. Hvem er du? Spurgte pigen. Jamen dog kære barn, jeg er da din mor, det husker du vel nok. Du må have haft slået hovedet alvorligt. Sif skyndte sig ind i det lille soveværelse, hun havde set nok. Damen var ikke hendes mor, men hvem var så?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...