Dukke tåre

#danish#newin#fantasy#14#novel#tryit Congrats!!💝💝💝

0Likes
0Kommentarer
158Visninger
AA

2. grønne sten

Pige barn, hvordan er det dog du ser ud? Hun kiggede ud i rummet, træ skabe gamle sofaer med broderedes puder, jo det virkede bekendt men hun kunne ikke huske hvorfor. En gammel rynket hånd holdte et stykke vådt vat og brugte til at tøre blodet af pigens pande. Blod, hvad var der mon sket? det kunne hun heller ikke huske. Et rundt og rynket ansigt med stort rødt krøllet hår og ravgule øjne kiggede bekymret ind i hendes. Hvem er du? Hun smilede venligt, rystede så på hovedet, det har været et ordentligt slag i hovedet du fik da du besvimede. Besvimede?? Det kunne hun ikke huske noget om. Kira kommer du ikke med en forbinding? En Pige på hendes alder, med lyst krøllet hår, som gik hende helt ned til lænden, kom med forbinding og saks, jo mor værsågod. Hvor er min mor? Kære dog, jeg er din mor kan du ikke huske det? Hun prøvede at huske tilbage men det lykkedes ikke, det forblev tåget.

Hun åbnede hoveddøren og tog et skridt ud i natten, da hun tog endnu et var der noget som træk i hendes arm. Hun kiggede men der var ingen at se, hun prøvede igen, men blev lige som før revet tilbage i armen. Hun gik ind i huset igen. Aftensmaden var sat på bordret. De skulle have stuvet hvidkål og indbragt kalv. Det var det bedste hun nogensinde havde smagt, eller i hvert fald kunne huske hun havd smagt.

Da Kira og hendes mor havde spist op spurgte pigen hvorfor hun ikke kunne gå ud af huset. Kik på dit håndled svarede hendes mor. En skindende blank sten på størrelse med en 5 krone var smeltet ind i hendes hud. Dens grønne farve mindede om en slanges skind. Hvad er det? hun holdte håndledet frem. Det er et smykke som passer på dig, verden er farlig. Kira havde også det her mærkelige smykke på sit håndled. Men det virkede ikke som om hun undrede sig over pigens spørgsmål.

Efter aftensmaden og den tilhørende opvask, som Kira og pigen var fælles om at klare, viste Kira pigen ind i et lille soveværelse med to alkover og en gammel kommode, tykt belagt med støv, du han sove i den nederste,sagde hun og gik ud af rummet. Pigen satte sig på sengen og opdagede et lille spejl ved fodenden, hendes hår så uredt ud og forbindingen om hovedet var fuld af blod. Hun viklede den forsigtigt af, såret var allerede ved at blive betændt. Hun pillede ved sin halskæde. Hvad var det egentlig der stod på den? Hun tog den af, hendes navn, tror hun det var, stod med krøllede bokstaver Sif. Hun lagde sig Ned i sengen og kiggede på årene i træloftet, og så sagde hun højt. Jeg hedder sif jeg har et grønt smykke som holder mig i sikkerhed, min søster hedder Kira og min mor fandt mig bevidstløs med et forslået hoved. Det var det hun vidste og sig selv, hun kunne ikke huske andet, ingen ting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...