Back For You.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Camille er 19 år. Hun bor i København med sin far. Da hun var 7 år, døde hendes mor af kræft. Hun har længe eksperimenteret med tanken om at stikke af til London, men da hun en morgen tager beslutningen om, at det er det, hun vil, møder hun en underlig, underholdende, sjov og åben fyr, også kaldet Harry, der ender med at blive en del af hendes lille samling af kærester. Hun laver et fotoalbum med alle hendes kærester, men hvad siger hendes far til den pludselige forsvinden? Finder Harry ud af, at han er bare er "en mere" til samlingen? Kan hun holde styr på dem alle sammen? Og er hun ligeså stille ved at falde for Harry?

5Likes
4Kommentarer
598Visninger
AA

12. Vi To Er Intet, Og Intet Varer For Evigt.

Ville ønske i kunne sætte jer ind i, hvordan jeg har det. Jeg er uvenner med Harry. Min far går og snuser rundt i lejligheden, og han er glad på en uhyggelig falsk måde. Det bliver bare ikke bedre!

Gid jeg vidste, hvordan jeg fik ham hjem! Der er ikke noget, jeg hellere ville. Men.. Der er ikke noget jeg kan gøre.

 

Jeg lagde mig med ryggen til Harry i den store dobbeltseng.

 

"Hvad fanden mente du med det, du sagde i dag!?"

"At det er mig der ejer lejligheden."

"Det er mig der ejer min far!"

 

Han lagde armen rundt om livet på mig.

 

"Undskyld, men din far stresser mig ud! Han er altså pænt fucked up!"

"No shit, Sherlok!" 

 

Jeg vågnede op, og var nærmest lykkelig over at se Harrys ansigt. Han var så.. "Smuk"? Ej, det lød underligt, når det var en fyr man snakkede om. Men han var perfekt. Jeg var bare middelmådig. Han var helt perfekt! Fuck, jeg var misundelig.

Jeg stod op, og så solen var på vej op. Der var en skyfri himmel. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og så var det, helvede brød løs. 

Min far kom bragende ind i det kæmpe soveværelse.

 

"Vi to tager hjem nu!"

 

Han hviskede.

 

"Far, nej."

"Tag dine ting og skrid mens du kan!"

"Hvad?"

"Ja, jeg vågnede for tidligt og gik lidt rundt. Så var det, jeg åbnede et køkkenskab, og gæt hvad jeg fandt! En masse narko, og en pose med penge. Men jeg fandt også en pistol."

"Og?"

"Manden er farlig! Tag nu med hjem!"

 

Jeg kiggede over på Harry der lå og sov fredeligt. Kunne jeg bare efterlade ham? Var jeg stærk nok til det? Jeg var virkelig i tvivl. Jeg elskede ham som bare fanden, og jeg elskede London. Men hvad med min familie?

Men at han skulle være farlig. Det tror jeg sgu ikke på.

 

"Må jeg se det du har fundet?"

"Ja. Kom og se."

 

Vi gik ind i stuen, og hen imod køkkenet. Ganske rigtigt. Inde i en af skabene der en kæmpe stor pose med noget hvidt pulver i, en pose fyldt med penge og en pistol. Jeg var chokeret, ked af det, vred, skuffet og lettet på samme tid. Endelig havde jeg noget på ham, som gjorde at han ikke var perfekt.

Jeg pakkede mine ting, skrev et brev og lagde det på den tomme hovedpude ved siden af ham. Jeg sluttede brevet med at skrive:

 

Vi to er intet, og intet varer for evigt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...