Back For You.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Camille er 19 år. Hun bor i København med sin far. Da hun var 7 år, døde hendes mor af kræft. Hun har længe eksperimenteret med tanken om at stikke af til London, men da hun en morgen tager beslutningen om, at det er det, hun vil, møder hun en underlig, underholdende, sjov og åben fyr, også kaldet Harry, der ender med at blive en del af hendes lille samling af kærester. Hun laver et fotoalbum med alle hendes kærester, men hvad siger hendes far til den pludselige forsvinden? Finder Harry ud af, at han er bare er "en mere" til samlingen? Kan hun holde styr på dem alle sammen? Og er hun ligeså stille ved at falde for Harry?

5Likes
4Kommentarer
605Visninger
AA

17. Troublemaker.

HARRYS SYNSVINKEL!!!!!!

 

Liam gik hen for at købe flybilletterne. Vi måtte betale ekstra for at det skulle gå så hurtigt, men penge var ikke det jeg manglede.

Vi satte os ned. Flyet kom først om 1 time, men det var det hurtigste vi kunne få fat i.

 

"Såååå.. Hvad er planen, Harry?"

 

Louis spørgsmål fik de andre til at vende deres blik imod mig. Jeg gad ikke svare. Jeg gad ingenting. Jeg ville kun have Camille, om jeg så skulle dø. 

Jeg trak på skuldrene og kiggede opgivende på dem. Jeg var på randen af tårer, men også det ville være for overvældende.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle.

Jeg vidste ikke hvad jeg ville.

 

Det var nok det værste jeg nogensinde har prøvet. Intet overgår savnet efter hende.

 

"Jeg.. Jeg er ingenting uden hende."

 

De andre kiggede bare ned i jorden uden at sige et eneste ord.

Lige indtil..

 

"Lige nu kunne vi have været i studiet og gøre vores fans glade. Men fordi du, Harry, bliver forelsket i en pige med en mærkelig far, så er vi andre nødt til at ryde hele kalenderen."

 

Skyldfølelsen skyllede ind over mig. Liam havde ret. Selvfølgelig var det egoistisk at trække dem med ind i snavset, men var det ikke det venner gjorde for hinanden? Pludselig fik jeg følelsen af at jeg ikke hørte til nogen steder. Jeg følte mig alene. Jeg følte mig ligegyldig og dum.

 

"Hold nu op med at skyde skylden på ham!"

 

Louis var tydeligvis irriteret over Liams kommentar.

 

"Hold nu op med at råbe!"

 

Det var første gang Niall havde været den voksne.

 

"Undskyld."

 

De andre klappede mig på ryggen og Louis lagde armen rundt om mig.

 

"Du skal ikke undskylde, Harry. Du ville have gjort det samme for os."

 

                                                                    ***

 

Vi kunne høre over højtalerne at flyet snart kom, så vi skulle være klar. Jeg var ikke klar. Jeg var oversupermegetmega klar!

Vi løb af sted, og pludselig sad vi inde i flyet. Jeg trommede med fingeren ned i et bord fordi jeg var så stresset. Det måtte gerne flyve nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...