Back For You.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Camille er 19 år. Hun bor i København med sin far. Da hun var 7 år, døde hendes mor af kræft. Hun har længe eksperimenteret med tanken om at stikke af til London, men da hun en morgen tager beslutningen om, at det er det, hun vil, møder hun en underlig, underholdende, sjov og åben fyr, også kaldet Harry, der ender med at blive en del af hendes lille samling af kærester. Hun laver et fotoalbum med alle hendes kærester, men hvad siger hendes far til den pludselige forsvinden? Finder Harry ud af, at han er bare er "en mere" til samlingen? Kan hun holde styr på dem alle sammen? Og er hun ligeså stille ved at falde for Harry?

5Likes
4Kommentarer
598Visninger
AA

20. Sidste Kapitel.

CAMILLES SYNSVINKEL!!!!

 

Harry sad og sov ved siden af mig. Vi burde snart være i London.

 

Vejret var ikke godt. Der var grå skyer, og noglegange lyn rundt omkring flyet. Pludselig begyndte flyet at flyve op og ned. Det blev værre, og jeg vækkede Harry.

 

"Hvad sker der?" Spurgte Harry forvirret.

 

"Jeg tror, det er det dårlige vejr." Jeg var bekymret. Det blev værre og værre.

 

Pludselig begyndte flyet at flyve mere og mere ned af. Jeg tog Harry i hånden, og klemte til. Vi kiggede over på hinanden og jeg kunne se frygten i hans øjne. Det gik stærkere og jeg var sikker. Vi var ved a styrte ned. Jeg ville egentlig gerne skrige, men hvad skulle det hjælpe. Jeg håbede bare, jeg måske var heldig. Harry lukkede øjnene, og klemte hårdere til i min hånd. Jeg lukkede også øjnene og ventede bare på at det var ovre. Jeg tænkte tilbage på mit liv. Min mor, da jeg mødte Harry. Alle de ting der betød noget. Tiden nede i kælderen var det hele værd. Jeg nåede at tænke, at jeg bare gerne ville se Harry igen. Og så hørte jeg braget. Det blev sort.

 

____________________________________________________________________________

 

 

3 uger senere!

Harrys synsvinkel.

 

"Du ser godt ud." Sagde Louis. Og prøvede tydeligvis at smile overbevisende. Men man kunne se det på ham. Han var ikke okay.

 

Jeg krammede ham, og prøvede at smile. Hans øjne plejede at være glade, men i dag var de så kolde som is. Og hans kram var ikke varmt mere. Jeg tror aldrig han kommer sig over tabet.

 

Vi gik ud i stuen til de andre. De sad som sten. Fuldstændig stille. Ingen vidste rigtig hvad de skulle sige til Louis. Der var jo ikke så meget at sige.

 

"Vi møder Camille ude foran kirken. Hun sendte en sms her for noget tid siden, og der er ingen fans, der har fundet ud af noget om begravelsen endnu." Sagde jeg og lagde min hånd på Louis skulder. Han nikkede stille og det samme gjorde de andre.

 

"Nå, men.. Skal vi køre?" Spurgte Louis. Han kiggede ned i gulvet.

 

"Ja. Lad os få det overstået." Sagde Liam. Jeg tog mine bilnøgler, og låste døren.

 

Uden foran kirken stod Camille og ventede.

 

"Begravelsen starter om 20 minutter. De har lige gjort hendes grav klar, så vi har egentlig tid nok til at kigge på den. Hvis du har lyst, Louis?" Spurgte Camille. Men han græd allerede. Vi gav hinanden et gruppekram alle sammen, og forsøgte at trøste Louis så godt som vi kunne.

 

Vi fik ind på kirkegården og fandt gravstedet. Der lå en masse søde blomster omkring hullet hvor kisten skulle ned i. Små kort lå over det hele, og der var en fin sten.

 

Eleanor Calder.

I hjertet gemt.

 Men aldrig glemt.

 

Vi græd alle sammen. Men Louis græd ikke. Troede vi. Lige indtil han gik ned på knæ foran gravstedet, og slog sin hånd ned i stenene. Jeg satte mig ned ved siden af ham, og krammede ham.

 

Vi gik ind i kirken, og satte os ned. Louis, Liam, Zayn og Niall satte sig på en bænk for dem selv. Der var ikke plads til flere, så mig og Camille satte os ned bagi. Jeg græd. Hvor var det uretfærdigt at hun skulle dø i den åndssvage bilulykke.

 

Hun var på vej ud til hospitalet, hvor Louis lå. Hun kørte overfor rødt, fordi hun ville skynde sig. Og i samme sekund kommer en lastbil kørende direkte ind i siden på hende.

 

Jeg kiggede over på Camille. Hun kyssede mig blidt på kinden.

 

"Jeg elsker dig." Sagde hun stille. En tårer trillede ned af kinden på hende.

 

Hvor er jeg heldig, tænkte jeg. At have en pige som hende ved min side.

 

____________________________________________________________________________

 

Tak fordi i har læst den. Håber i kunne lide den.

 

Håber i skriver en kommentar. Vil meget gerne høre jeres meninger. :)

 

KH Martine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...