Back For You.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Camille er 19 år. Hun bor i København med sin far. Da hun var 7 år, døde hendes mor af kræft. Hun har længe eksperimenteret med tanken om at stikke af til London, men da hun en morgen tager beslutningen om, at det er det, hun vil, møder hun en underlig, underholdende, sjov og åben fyr, også kaldet Harry, der ender med at blive en del af hendes lille samling af kærester. Hun laver et fotoalbum med alle hendes kærester, men hvad siger hendes far til den pludselige forsvinden? Finder Harry ud af, at han er bare er "en mere" til samlingen? Kan hun holde styr på dem alle sammen? Og er hun ligeså stille ved at falde for Harry?

5Likes
4Kommentarer
600Visninger
AA

15. London Er Ikke Det Samme Uden Hende.

HARRYS SYNSVINKEL!!!!!

 

Jeg kunne høre drengene låse døren op. Ja, vi har nøgler til hinandens lejligheder.

 

"Harry!"

 

Det var Niall.

 

"Hvad så? Narrykram?"

 

Han stilte sig med armene ud til siden. Men da jeg kiggede på ham, kunne han se, at jeg var grædefærdig. Jeg var helt nede og skrabe bunden.

 

"Louis til tjeneste! Fortæl os alt!"

 

Jeg fortalte dem alt. Hvordan jeg stirrede og hvordan hun rev min blazer i stykker. De fulgte spændte med, og Niall sagde faktisk også, at det var en fantastisk historie. What ever. Jeg ville bare have Camille.

 

"Så vi har to muligheder: Hendes far har lagt narkoen, pengene og pistolen ind i skabet for at overbevise Camille om, at hun skulle rejse. Eller også.."

 

Niall afbrød. Liam lød ellers lige så klog. Øv!

 

"Eller også kom der en hval og slugte dem begge to!"

 

Han grinede, men han var den eneste der grinede. Noglegange var han for sjov til min smag.

 

"Hold din kæft, Niall! Det er ikke dig der lige har mistet den eneste ene."

 

Jeg kiggede på ham med grædende øjne. Nok mest for at få sympati.

 

"Vil i ikke tage til Danmark med mig!?"

 

De kiggede rundt på hinanden. Og så tilbage på mig.

De nikkede.

 

Vi tog en taxa ud til lufthavnen. Da vi kørte forbi Tower Bridge, græd jeg. Broen og vandet mindede mig om aftenen med Camille. Den aften hvor jeg smed hendes hemmelige bog væk. Og hvor hun valgte mig.

 

Men uanset hvad var London ikke det samme uden hende!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...