Back For You.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Camille er 19 år. Hun bor i København med sin far. Da hun var 7 år, døde hendes mor af kræft. Hun har længe eksperimenteret med tanken om at stikke af til London, men da hun en morgen tager beslutningen om, at det er det, hun vil, møder hun en underlig, underholdende, sjov og åben fyr, også kaldet Harry, der ender med at blive en del af hendes lille samling af kærester. Hun laver et fotoalbum med alle hendes kærester, men hvad siger hendes far til den pludselige forsvinden? Finder Harry ud af, at han er bare er "en mere" til samlingen? Kan hun holde styr på dem alle sammen? Og er hun ligeså stille ved at falde for Harry?

5Likes
4Kommentarer
605Visninger
AA

5. Kys Og Knuste Hjerter.

Vi sad stille og stirrede på hinanden. Vores ansigter var stadig tæt på hinanden, men på en eller anden måde, var de også langt fra hinanden.

Jeg havde lyst til at kysse igen. Men nu havde jeg.. Ja, jeg har været sammen med rigtig mange, og jeg ved, at drenge ikke bryder sig om, når man bare giver efter, og kysser dem igen. Man skal spille kostbar.

Med det samme faldt mine tanker hen på bogen, som lå  kufferten. Måske skulle han være den næste. Jeg suderede hans ansigt.

Grønne øjne. Det kunne jeg ikke så godt lide. Mørkt fyldigt hår med krøller. Heller ikke det bedste. En meget spids næse, synes jeg. Men det gjorde ikke noget. For når man kiggede på ham som en helhed, var han helt fin til min fotobog.

Ja, de skal jo også egne sig til at få taget et billede.

"Hvad skete der lige der?"

Jeg tror jeg ser sexet ud, når jeg løfter det ene øjenbryn en lille smule, så det gjorde selvfølgelig nu, men uden held.

"Tjah.. Det var jo bare et kys."

Han kiggede koldt ud af ruden på det store fly. Ikke noget med at stirre, ikke noget med at smile. Fuldstændig kold!

"Fuck. Dig!"

Jeg sad med tårer i øjnene, men prøvede at skjule det. Han kiggede over til mig, og havde et glimt af medlidenhed i blikket, men også et blik der lidt viste at han var drillesyg. Jeg synes han var meget svær at finde ud af. Hvad fanden havde knægten gang i!?

"Jeg mente det overhovedet ikke på den måde. Hvad hedder du?"

Jeg kunne ikke se ham i øjnene, for så ville han se, at jeg græd.

"Hold nu kæft, og fortsæt med at være kold. Det er helt fint. Du vil jo sikkert også kun i bukserne på mig, så ba.."

"Nej!!"

Han råbte og rejste sig. Alle kiggede over imod mig og ham.

"Sæt dig ned, Harry!"

En underlig stilhed bredte sig i flyet. Alle kiggede på os.

"Sæt dig!"

Jeg rev ham i ærmet, og kom til at rive hul på hans blazer. Jeg fniste lidt.

"Ej.. Det må du altså undskylde."

Jeg grinte. Med det samme havde folk travlt med dem selv igen, og Harry satte sig stille og roligt ned. Jeg ville give ham hånden. Gad vide om han havde store hænder?

"Jeg hedder Camille. Jeg er ´19 år. Bor.. Nej, boede i København, men nu skal jeg bo i London."

"Hvorfor? Hvorfor London? Hvorfor nu?"

Ih, alle de spørgsmål.

"Jeg vil gerne væk. Danmark er alt for lille til mig, og jeg har altid været opsat på at jeg skulle bo i London. Min far har været alt for meget her på det sidste."

Han nikkede.

"Hvad med din mor?"

Det var de spørgsmål jeg bare ikke kunne, eller ville svare på. Nogensinde.

"Hende må jeg ikke snakke om."

Hans mund formede et smil, men han grinte lidt.

"Hvad?"

Han forstod åbenbart ikke hentydningen.

"Hver gang jeg fortæller nogen om min mor, sker der noget dårligt. Foreksempel skænderier og andre dårlige ting. Jeg snakker aldrig om min mor igen."

Han nikkede langsomt. Endelig forstod han. Og så alligevel..

"Men.. Der sker da ikke noget dårligt. Kan det blive værre end det er? Vi har råbt af hinanden, revet hinandens tøj i stykker, kysset og grædt. Hvad kan blive værre?"

"Harry. Nej!"

Han lagde sit hoved over på min skulder og hviskede ligeså stille til mig.

"Camille, jeg tror, jeg er ved at falde for dig."

Åh nej. Mine regler for bogen var, at jeg ikke måtte have dybe eller lange samtaler med nogen af de fyre, jeg var sammen med, og jeg måtte ikke kysse dem på en kærlig måde. Det handlede kun om sex. Intet andet.

"Du kender mig ikke. Hvad nu hvis jeg prutter som en ko?"

Han grinede.

"Jeg tror, at du er meget høflig, renlig og sød. Så jeg.."

"Harry, jeg vil ikke have en kæreste."

"Nå. Nej. Okay."

Jeg følte, at jeg havde knust hans hjerte. Men på en eller anden måde, har han lige gjort det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...