Back For You.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Camille er 19 år. Hun bor i København med sin far. Da hun var 7 år, døde hendes mor af kræft. Hun har længe eksperimenteret med tanken om at stikke af til London, men da hun en morgen tager beslutningen om, at det er det, hun vil, møder hun en underlig, underholdende, sjov og åben fyr, også kaldet Harry, der ender med at blive en del af hendes lille samling af kærester. Hun laver et fotoalbum med alle hendes kærester, men hvad siger hendes far til den pludselige forsvinden? Finder Harry ud af, at han er bare er "en mere" til samlingen? Kan hun holde styr på dem alle sammen? Og er hun ligeså stille ved at falde for Harry?

5Likes
4Kommentarer
603Visninger
AA

19. Hjem.

HARRYS SYNSVINKEL!!!

 

Jeg tog min kuffert med op til skranken, hvor jeg skulle købe billetter. Medarbejderen var i gang med at sætte et skilt op.

 

"Undskyld, jeg skal have en billet til London. Og det må gerne gå hurtigt." Sagde jeg utålmodigt. Jeg havde lidt hjemve.

 

"Vi sælger ikke flere billetter til London inden i morgen klokken 10. Desværre." Hun sendte mig et smil, som så ufattelig falskt ud.

 

"Jo, det gør i!! Jeg vil gerne betale ekstra!! Mit navn er Harry St.." Hun afbrød mig med et halvkvalt skrig.

 

"Oh my god! Kunne ikke kende dig med hatten og solbrillerne! Jeg er One Direction fan!!" Råbte hun, og jeg kunne se hun havde tårer i øjnene. Herre gud.

 

"Jeg kan måske aflyse to billetter, og så få jer til London om en halv time. Så aflyser vi to ældre damer." Sagde hun smilende. Efter et stykke tid kom vores billetter ud af en maskine: "Værsgo', Mr. Styles og alle jer andre." Hun smilede til os, men da hun fik øjenkontakt med Camille, blev hendes øjne store.

 

"Hvem er hun!?" Råbte den irriterende medarbejder efter Camille og mig, som gik med hinanden i hånden.

 

"Det er min kæreste!" Sagde jeg arrogant. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at hun sendte dræberblikket til Camille.

 

"Er vi det?" Spurgte Camille med et skjult smil. Hun kiggede håbefuldt på mig. Jeg lod som om jeg skulle tænke over det, men blev hurtigt nødt til at overgive mig.

 

"Ja, selvfølgelig." Jeg kyssede hende på munden og holdte hende tæt ind til mig.

 

 

 

Vi gik op i flyet, og satte os. Alt det her med at rejse frem og tilbage var ved at gå mig på nerverne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...