Back For You.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Camille er 19 år. Hun bor i København med sin far. Da hun var 7 år, døde hendes mor af kræft. Hun har længe eksperimenteret med tanken om at stikke af til London, men da hun en morgen tager beslutningen om, at det er det, hun vil, møder hun en underlig, underholdende, sjov og åben fyr, også kaldet Harry, der ender med at blive en del af hendes lille samling af kærester. Hun laver et fotoalbum med alle hendes kærester, men hvad siger hendes far til den pludselige forsvinden? Finder Harry ud af, at han er bare er "en mere" til samlingen? Kan hun holde styr på dem alle sammen? Og er hun ligeså stille ved at falde for Harry?

5Likes
4Kommentarer
601Visninger
AA

4. Harry.

Jeg satte min kuffert op på båndet. Jeg stod og så hvordan min kuffert, ligeså stille kørte væk. Lidt ligesom mit liv. Det kørte væk på et bånd, hvor jeg ikke kunne se, hvor jeg var på vej hen.

Jeg kom ind i flyet som den sidste. Havde haft ret travlt, men nåede det. Blev stoppet af et par gamle damer, en hund og nogle fucked up tyskere. Men endelig stod jeg oppe i flyet.

Med det samme mærkede jeg to øjne der stirrede. Ikke bare stirrede, men klædte mig fuldstændig af med øjnene. Det eneste der stod tilbage, var et skelet. Jeg vendte og drejede mig for at se den person der stirrede, og da jeg fik øje på ham, gik min verden i stå. Det var uhyggeligt som han stirrede, og selv da jeg kiggede på ham, blev han ved. En pige ville have kigget væk, men han.. Han stirrede. Virkelig. Meget!

Hvad skulle jeg gøre? Han ville ikke stoppe.

"Undskyld, vil du være venlig at finde en plads?" Stewardessen kiggede undrende på mig. Jeg fik et chok.

Jeg kunne ikke se nogen frie pladser. Der var absolut ingen. Fuldstændig. Fyldt.

Stewardessen viste mig hen til en plads, og jeg fulgte efter. Da jeg så, hvem jeg skulle sidde ved siden af, var jeg på randen til at flygte ned fra flyet. Hvorfor ham!? Af alle de mennesker på flyet, vælger han at sidde alene. Typisk.

Da jeg havde sat mig, kunne jeg mærke hans øjne falde på mig igen.

"Gider du lige!?"

Jeg kiggede undrende, men samtidig surt på ham.

"Hvad?"

"Ja, du sidder og stirre på mig. Det er pænt træls. Har du ikke noget andet og bedre at kigge på?"

Han smilede ned i gulvet. Hvem gør sådan noget overfor fremmede. Det gør man normalt, når man flirter?

"Måske noget andet. Men ikke bedre."

Han smilede. Og stirrede igen.

"Stop!"

"Hvad har jeg nu gjort!?"

I stedet for at svare ham, sendte jeg ham et par vrede øjne og vendte ryggen til ham, så godt som jeg kunne. Men det var svært når man sad ved siden af hinanden.

"Mit navn er Harry. Harry Edward Milward Styles. Men.. Ja, bare kald mig Harry!"

Han ´ville give mig hånden. Som om jeg ville give den pedo hånden. Nej tak.

"Godt for dig. Jeg vil slet ikke kalde dig noget.. Andet end stalker."

"Hvad fa.."

"Bare ti stille, okay!?"

"Nej. Du har været offensiv overfor mig siden du satte dig. Fortæl mig nu hvad jeg har gjort!?"

Offensiv. Det sagde ingen normale mennesker?

"Ehm.. Offensiv?"

"Ja, du er sur på mig, og vi kender ikke engang hinanden."

Det har jeg heller ikke lyst!

"Bare stop med at stirre sådan på mig. Jeg kan ikke lide det!"

"Hvad nu hvis jeg kan lide hvad jeg ser?"

Åhmagart!

"Hva.."

Han stoppede mig, som om han ville sige noget. Men han sagde ingenting. I stedet for kyssede han mig. Han kyssede direkte på munden, og satte sin hånd på min kind.

I starten gjorde jeg (lidt) modstand. Men jeg gav op. Han havde allerede overtaget mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...