Escape - Oneshot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 21 nov. 2014
  • Status: Færdig
Det er menneskeligt at fejle. For uden fejl og uden skrammer, ville vi ikke leve det liv, som skal leves. Dette oneshot er en dedikation til alle jer, kære læsere, der enten har haft en dårlig dag eller måske føler, at I er mindre værd. Om det end er i dag eller imorgen. Dette er et vidne om, at I ikke er alene. Vi alle har oplevet det, og vi vil opleve det igen. Nogle gange har alle brug for at stoppe op og døse hen til det sted, hvor virkeligheden ikke kan nå. Men uanset hvor mange skrammer, hvor mange uheld og hvor mange fejl vi begår, vil vi altid være elsket. Det vil du også.

37Likes
19Kommentarer
784Visninger
AA

2. Escape

 

 

Træk vejret. Til tre. Afspil musikken. 

 

 

9. september 2014

 

 

Min kære ven. Min dejlige ven. Smukkeste ven. Sødeste ven. Bedste ven.

 

Ja, det har været én af de dage. Jeg gættede helt rigtigt. Igen sidder du med en tom fornemmelse i maven, et hoved der føles tungt og kunne falde bagover hvornår det skulle være. Dets tanker har svømmet i dag. Dets bekymringer har gjort sig sin gerning, og det vil det stadig gøre. Alle problemerne har hobet sig op i dag. Intet ville fungere efter dit hoved. Du vågnede med en dundrende hovedpine, en tung krop og et snoozende vækkeur, der blev ved med at plage dig om at skulle stå op og komme igennem endnu en lang dag. Dit hår stod ud til alle sider. Du kiggede væk fra spejlet, så snart du fik muligheden for at se dig selv for første gang med øjne i flere timer.

Morgenmaden smagte af vand og føltes som pap. Gang på gang fulgte du dine forældres sædvanlige morgenkys over Politiken. Så suste far, som sædvanlig, ud af døren med et ønske om en god dag. Op på sin sædvanlige cykel og afsted på sin sædvanlige tur til arbejdet.

 

Du var i forvejen forsinket. Tiden var allerede knap, og der var intet tøj som du ville have på. Enten kunne du ikke finde noget, der passede til dit humør, eller også var der intet, der passede sammen. Uanset hvor meget du prøvede på at få buk med den irriterende hårtot, som stod imod alle slags forsøg. Glemte helt, at det ikke kun var dén hårtot, der sad forkert. Det gjorde alt. Håret tog din tid, og du måtte give op uanset hvor meget du prøvede.

Du følte dig frastødt fra alle vinkler i spejlet. Det viste den nøgne sandhed. Du følte dig så stor, så tyk, så grim.

 

Den sædvanlige tur til skolen. Baghjulet på cyklen var halvfladt. Busserne var overfyldte med morgentrætte mennesker. Busserne var forsinkede. Du var forsinket. Mest af alt havde du lyst til at sove. Græde. Sove lidt mere og glemme alt om denne dag. Du tog dine kig på telefonen. Rullede tidsløst igennem Facebook væggene. Negative nyheder over det hele. Dine venners nye billeder fra festen forleden lå overalt. Dine venner havde et fedt liv. De hang ud med alle sammen hele tiden. De havde mange venner. Hvor var du, da der var fest i byen?

Og prikken over i'et på mandag morgen var den mugne kvinde, der klagede over sin spildte morgenkaffe.

 

Tiden føltes så langsom. Så stille og så tom. Du sad bare og gloede søvnigt ud i luften imens din kedelige lærer rablede løs med sit klirrende kridt. Dine tanker fløj ukontrolleret rundt. Først hen på alle de ting, som du ville nå. Som du skulle nå. De ting, som du havde gjort og som du ville have gjort bedre. Så kom bekymringerne også. Hvad tænkte folk om dit udseende? Om dig? Hvem ville dig egentlig? Hvorfor var alting den største omgang håbløshed i dag? Intet ville dét, som du ville. Og du havde lige fået nogle dårlige nyheder om din ven, der i virkeligheden havde svigtet dig og brændt dig af. Om din veninde som bagtalte dig. Lod dig betroe alt dét, som hun havde fortalt. Hvor meget hun holdte af dig.

Alt hvad du havde lyst til var, at komme hjem og gemme dig langt væk. Der var alligevel ikke nogen, som du skulle ses med bagefter skolen. Du følte dig ensom. Du følte dig som et tredje hjul. Måske, i virkeligheden, et femte. Ensom, ikke specielt vigtig og hvem skulle alligevel være der til at tørre tårerne væk? Den veninde som alligevel ikke var din veninde.

 

Så kom du hjem efter en hård skoledag. Du havde slet ikke styr på alle de lektier, som du havde fået for. Dine ben føltes så tunge og trætte. Den mandagstrætte energi kunne mærkes i kroppen, når du fik sat dig ned. Alene i dit hus. Ingen var hjemme. Igen følte du dig ensom og fortabt. Flere ting var gået galt i dag. Og det var nok til, at du ikke kunne klare presset længere. Det negative pres, den ensomme følelse og ulykken var for tungt for dine skuldre. Så græd du. Tårerne piblede ud, løb ned ad dine røde kinder, der var ømme af at skulle smile til alle og forsikre dem om, at du var i den skønneste orden. Du vidste ikke længere hvad du skulle gøre af dig selv. Og hvad du havde allermest lyst til var, at falde i søvn og sove resten af dagen væk. Sove dig ind i smukke drømme indtil du vågner i morgen tidlig med en ny energi, et smil på læben og klar til endnu en dag med alle dine venner. Grine timerne væk, måske en kop kaffe på caféen og slutte dagen af med et besøg hos din længesavnet veninde, der endelig er vendt hjem langvejs fra.

 

Imorgen er ny. I går er væk.

 

Hvad der skete i dag, er ikke sket i morgen.

 

 

Du havde en dårlig dag. Og jeg forstår dig. Jeg forstår dig godt. Rigtig meget. De dage, hvor håret ikke vil sidde, hvor tøjet er frygteligt og hvor man føler sig tyk og grim. Intet flasker sig, og man synes kun, at der sker dårlige ting gang på gang. Man føler sig ensom og glemt af de venner, som man savner. Men lad mig fortælle dig, min ven, at du ikke er alene. Du hørte som rigtigt. Ja, du er ikke alene. Disse dårlige dage har jeg selv af og til. Og man har fornemmelsen af, at de heller aldrig har en ende; disse dage.

Men en dårlig dag er en del af os alle. Det er menneskeligt at fejle. Dårlige dage er en del af dem vi er. Det er en del af os, at føle os forkerte – at være forkerte. Uperfekte. Det er okay at være ked af det, det er okay at græde; det er okay, at du ikke smiler hele tiden. Det gør os stærkere bagefter.

For uanset hvor mange af disse dage, du har, så er du elsket. Der vil altid være nogen, som vil huske dig på, at du er noget værd, at du har en betydning. At det der skete i dag alligevel ikke var så slemt. For du kom om på den anden side af det.

Og dét er jeg stolt af.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...