Ordinary - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Vi lever alle sammen sådan et liv. Et liv som Alaska Phelan. En helt normalt person, i et helt normalt liv. Alaska er 18 år gammel, går i skole, laver lektier, er sammen med de venner hun nu har, og arbejder. Hun lever, hvad vi ville kalde, et meget almindeligt liv. Sommeren har meldt sin ankomst, og den står på hvad alle skoleelever går og drømmer om: Ferie. Bea, Alaskas veninde, har inviteret hende til London, for at de kan tilbringe sommeren sammen der. Og med Alaska og Bea rendende rundt i byen, kan man nogengange være heldig, og knap så heldig, at støde ind i visse personer. - Og hvis man, som Alaska, er helt almindelig, kan det være underligt at møde nogen, der er knap så almindelig.

23Likes
15Kommentarer
1609Visninger
AA

10. Kapittel 8

Jeg smækkede døren i, og gled ned langs døren. Jeg havde virkelig svært med at forstå, hvad det var der var sket. Det var som en stor pærevælling. Som om jeg havde set det hele udefra, som om det ikke havde været mig. Efter Harry og jeg havde været på caféen, havde han forslået at vi kunne gå en tur. Jeg havde uden at tøve, været med på idéen. Vi gik turen mest i stilhed, men når vi snakkede, var det som om vi havde kendt hinanden i længere tid. 

 

Jeg hørte en dør åbne, og kort efter så jeg Bea stå i døråbningen. “Hey love bird.” Hun så tilfreds ud, mens hun så ned på mig. Jeg fik stavret mig op på benene igen, og rettede på mit tøj. “Jeg ved ikke hvad du snakker om ..” Jeg trådte ud af mine sko, og skrumpede næsten 8 cm. Bea begyndte bare at grine, mens hun spærrede for min vej. “Du ved godt, at du har været væk i 3 timer, ikke?” Hun så alt for selvsikker ud, da hun sagde det. Jeg kunne næsten mærke, hvordan hendes tanker skreg: Hvad sagde jeg. Jeg sukkede bare, og lagde mine arme over kors. Jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle hende om vores ‘møde’ sammen, mig og Harry altså, eller om jeg bare skulle ryste det væk. Jeg havde en underlig trang til at sidde hele aftenen, og snakke om Harry. Om alt ved ham, men jeg ville hade at skulle give Bea ret. Jeg trak lidt på min skulder, og så ned i jorden. Mine kinder begyndte at brænde, og jeg forbandede det så inderligt. Bea kunne jo let gætte hvorfor, og hun flyttede sig da endelig også. Jeg styrtede forbi hende. 

 

Bea havde været som en høg over mig, sikkert efter at jeg skulle begyndte at snakke om Harry. Jeg vidste egentlig ikke om det var dumt af mig, altså at tænke så meget på det. På ham. Jeg tænkte på ham, ret meget. Måske fordi jeg aldrig har prøvet, at der var en dreng der faktisk gad at snakke med mig? Jeg havde langt fra fået specielt meget opmærksomhed fra drenge, og jeg var ikke van til det eller tryg ved det. Det kunne selvfølgelig være at han ville være venner, og bare det. Men bare det at tænke på ham, får mit hjerte til at banke. Så ja, mit kærlighedsliv afslører vidst sig selv..

 

 Jeg tørrede min krop med et håndklæde, før jeg stille hængte det op. Jeg trak min kåbe rundt om min krop, og bandet snorrene. Jeg havde altid elsket den. Jeg lod mine hænder glide ned over det bløde og rene hvide silke. Jeg fjernede håndklædet fra mit hår, og lod mit våde hår hænge ned af ryggen på mig, mens jeg også hang dette håndklæde op. Bea og jeg havde allerede spist, og hun havde kastet milliarder af spørgsmål i hovedet på mig, alle var om Harry. Jeg havde følt mig så ynkelig, da jeg havde siddet med brandrøde kinder og et smil, jeg ikke kunne få væk igen. Bare navnet af ham. Det gjorde mig sindssyg. Det der var værst er, at jeg ved, at det kun er mig der har det sådan. Uanset om hvad han synes om mig, er det ikke normalt efter bare at havde mødt hinanden en gang. Eller faktisk havde vi mødt hinanden flere gange, men det var den første gang, hvor vi snakkede. Det var jo komplet unormalt, og det var derfor jeg ikke gad at svare på Bea’s spørgsmål. Jeg ville ikke virke for lillepige agtig, der havde fået et crush på en, man næsten ikke havde snakket med. 

 

Jeg bevægede mig ud i stuen, hvor Bea sad og snakkede i telefon. Jeg tøffede lydløst ud i køkkenet. Jeg fandt et kop frem, mens jeg satte noget vand over i elkedlen. Jeg fandt et tebrev, og satte mig derefter op på køkkenbordet mens jeg ventede på min te. Jeg kunne mærke Bea’s blik på mig, men jeg prøvede at ignorere det. Hun snakkede stadig i telefon, men jeg kunne høre hendes fødder mod gulvet. Hun kom ud i køkkenet, og fandt et kop i et af skabene. Jeg sagde intet, og lyttede med til den halvesamtale, jeg kunne høre. “Hvad? Nej, det er først i morgen. Ja. Omkring kl. 15, tror jeg. Jeg er ikke helt sikker. Det skal jeg huske. Årh, hold nu op. Hvad? Nej. Ja, okay. Så ses vi i morgen. Farvel.” Hun lagde på, og fandt et tebrev. “Willy kender et sted, ikke langt herfra ..” Elkedlen gjorde os begge opmærksomme på, at den var færdig. Bea hældte vand op i begge vores kopper, før hun færdiggjorde hendes sætning. “Vi tager derhen imorgen.. Og du er også inviteret med, jo mindre du har andre planer ..” Jeg kunne høre, hvad Bea mente med det sidste, og jeg måtte sukke irriteret af hende. Hun blev ved med at køre i det. “jeg har ikke nogen planer for imorgen ..” Jeg sagde det med en lav stemme, for hun skulle jo ikke tro, at mig og Harry pludselig skulle begynde at mødes helt vildt. Han var bare en ven. Eller, i hvert fald en jeg bare snakker med. Ikke mere eller mindre. Jeg vidste godt, at det måske ikke var helt sandt, i hvert fald ikke for mit vedkommende, men alle bliver nød til at lyve overfor sig selv en gang imellem. “Okay så .. Men vil du så med?” Bea dyppede hendes tebrev ned i hendes kop, mens jeg hoppede ned fra bordet igen. Jeg trak lidt på skulderen. “Hvis i gerne vil havde mig med..?” Jeg så kort på hende, før jeg fandt en ske og noget sukker. Jeg har aldrig drukket te, uden min sukker. Jeg tog 2 skefulde sukker ned i koppen, før jeg rørte i min te med skeen og satte sukkeret på plads igen. Jeg tog en lille slurk af koppen, men jeg fortrød med det samme, da den brændende varme væske ramte min tunge. Jeg stiledehurtigt koppen fra mig, mens jeg tog tungen ud og åndede ligesom en hund, for at få smerten til at gå væk. Bea hældte mælk op i hendes te, og tog en slurk mens hun så på mig. Hun rystede lidt på hendes hoved af mig. “Du er jo håbløs, Al ..” Hun himlede for sjovt med hendes øjne, men kunne ikke helt lade vær med at grine. Jeg så bare såret på hende, og gik hen for at drikke fra vandhanen af. Jeg tørrede mig om munden efter, og så på hende. “Hvad?” Jeg så for sjovt spørgende på hende, for jeg vidste jo godt hvad det var hun mente. “ingenting .. Vi tager afsted omkring kl. 15” Hun tog hendes te, og gik hen til sofaen med den, og jeg var hurtig efter hende.

 

“Hvor er det overhovedet vi skal hen?” Jeg sad på sengen, og så på Bea der var igang med at krølle hendes hår. Vi havde gjort os klar til at skulle et eller andet sted hen, som Willy kendte. Eller, jeg havde gjort mig klar. Bea var stadig ikke færdig endnu. Hun var en af de piger, der altid var for sent på den, pga. makeup eller sådan noget. Hvor jeg, derimod, startede tidligere så jeg ville være klar til tidspunket. “Det ved jeg ikke, han har ikke rigtig sagt så meget om det ..” Hun trak lidt på skulderen, og tog en ny lok hår, og snoede den rundt om krøllejernet. Jeg betragtede hendes flotte mørke hår, mens jeg lod min hånd glide igennem mit glatte, lyse hår. Jeg ville give alt i verdenen, for at få Bea’s hår.. Men jeg måtte leve med mit kedelige blonde hår. “Har han slet ikke sagt noget om det?” Jeg sukkede og smed mig ned i sengen. Grunden til, at jeg nok gerne ville vide hvad vi skulle lave var, at jeg ikke havde valgt mine sko endnu, og jeg gad ikke til at tage hæle på, hvis vi alligevel bare skulle gå hele dagen. Bea var anderledes, hun kunne gå i hæle hele dagen, uanset hvor meget hun gik. Hun sagde, at det handlede om at vende fødderne til det, men det lød mere som tortur for mig. “Nej, Al. Det har jeg snart sagt til dig et par gangen nu..” Bea krøllede det sidste af hendes hår, før hun gik hen og tog stikket ud af stikkontakten, og lagde krøllejernet på bordet. Hun sprayede noget parfume på, før hun kom hen til mig. “Er du klar?” Hun så spørgende på mig, men jeg kunne ikke andet end at se dumt op på hende. Jeg havde siddet og ventet i snart 10 minutter på hende. “Ja, det har jeg været i sådan ca. 10 minutter nu ..” Jeg rejste mig op fra sengen, og rettede på mit tøj. Jeg havde taget en oversized sweater på, der gik mig til midt på låret. Under den havde jeg et par indershorts på, og nogle hvide knæstrømper på. Det var okay vejr udenfor, så jeg tog chancen. Det bankede på døren, og kort efter stod Willy i døråbningen. “Hey, piger. Er i klar?” Han kom hen og gav Bea et kys på kinden, før han så spørgende på os. Jeg nikkede bare kort, før jeg rejste mig op. Jeg vidste stadigvæk ikke om vi skulle gå meget, men jeg måtte tage en beslutning. Jeg tog hurtigt mine hvide Dioon sko på, fra Vegabond. Dem kunne jeg godt holde ud at havde på idag, plus, så gjorde de mig lige 5 cm højere. Det kan godt være, at det ikke lyder til meget .. Men det gør altså en forskel. Jeg snuppede min taske, min mobil og min pung før jeg fulgte med de andre. 

 

Udenfor lejlighederne holdte Willys bil. Det var en stor sort bil, men jeg anede intet om mærket og modellen. Jeg er blank overfor biler, og jeg tror altid det ville være sådan. Så længe den kan køre, er jeg ligeglad. Jeg satte mig ind bag i, mens Bea satte sig i passager sædet, ved siden af Willy. De snakkede livligt, mens vi kørte, mens jeg sad i stilhed omme bag i. Den eneste lyd, der komme omme fra mig af, var en underlig brummen fra min taske. Jeg sad lidt efter, og undrede mig over lyden før jeg tog mig sammen til at åbne min taske. Jeg tjekkede min mobil, og sad og stirrede på den med store øjne. Der var kommet en besked fra Harry, og jeg tøvede lidt før jeg gik ind på den. Jeg tænkte bare alle mulige urealistiske ting, han kunne havde skrevet. Jeg bed det i mig, før jeg gik ind på beskeden. ‘Hey Alaska, tænkte på om du måske ville lave noget sammen idag? x Harry.’ Jeg stirrede længe på beskeden, før jeg tog mig sammen. Der havde plantet sig et smil på mine læber, der næsten gjorde helt ondt i kinderne. Jeg prøvede at skjule det, ved at bide mig i læben. Jeg havde dog på fornemmelsen, at det bare gjorde det hele meget værre. 

 

Heldigvis havde Bea og Willy travlt med en samtale, så jeg kunne sagtens sidde omme bagi, og smile som en idiot uden de ville opdage det. Jeg skyndte mig at svare på beskeden ‘Jeg ville gerne, men jeg er på vej til et eller andet sted, som jeg ikke ved hvor er, med en veninde .. x Alaska’ Jeg stirrede længe på beskeden, og blev ved med at slette det hele, og skrive det på ny. Jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle svare, men det blev det. Jeg trykkede på send, og ventede spændt på svar. Jeg havde valgt at udelukke Willy fra beskeden, da det ville være for indviklet at skulle forklare hvem han var, og jeg tror, ærligtalt, at det også er ligemeget. 

 

Der gik 5 minutter, før min mobil brummede i hånden på mig igen. Denne gang var jeg hurtigt inde på samtalen, og skyndte mig at læse beskeden. ‘Åh, det er okay. Vi kan vel altid lavet noget andet en anden dag, hvis det er. Hvor er det I er på vej hen til? x Harry.’ I min hjerne, fantaserede jeg til et eller andet med, at han var skuffet over vi ikke kunne være sammen, men jeg er rimelig sikker på det kun fandt sted i min hjerne. Jeg ville så gerne havde tilbragt dagen i dag sammen med mig, men jeg var jo sammen med Bea og Willy nu, og det kunne jeg ikke lave om på. Bea og Willy snakkede om et eller andet, og jeg prøvede stille at afbryde. “Willy?” Jeg fandt et lille hul i deres samtale, så jeg ikke virkede uhøflig. “Jaer?” Jeg kunne se Willys blik i bakspejlet, da han så på mig. “Hvor er det vi er på vej hen?” Jeg havde mest brug for svaret, så jeg kunne videregive det til Harry. Det var ikke så vigtigt for mig længere. “Åh, vi er på vej hen til Chessington park .. Det er en slags forlystelses park. Jeg tænkte det kunne være hyggeligt.” Han smilede venligt til mig, da jeg sagde tak, før jeg skyndte at svare Harry. ‘Vi er på vej hen til noget der hedder Chessington Park, jeg ved ikke rigtig hvor det er henne. x Alaska.’ Jeg trykkede send, og ventede så ellers bare på svar. Jeg så op fra min mobil, da jeg mærkede et blik på mig. Det var Bea der havde drejet sig i sædet, og så om på mig. “Behøver jeg at spørge?” Hun så uskyldigt på mig, mens hun næsten telepatisk sendte mig svaret. Hun hentydede selvfølgelig til Harry, og jeg himlede med mine øjne af hende. “Jeg ved ikke hvad du mener ..” Jeg sank bare ned i sædet, og så ud af vinduet. Bea begyndte bare at grine, hun vidste jo godt at hun havde ret. Min mobil brummede igen, og jeg prøvede diskret at tage den. Jeg kunne mærke Bea’s blik på mig, så det var derfor. Jeg prøvede at skjule mit smil fra beskeden, selvom det var komplet umuligt. ‘Det ligger i West London, darling. x Harry.’ Jeg læste den nok igennem over 100 gange. Han havde kaldt mig darling, eller han havde skrevet det, men det er en mindre detalje. Jeg blev ved med at læse beskeden, om og om igen, indtil bilen var parkeret ved Chessingtons parkeringsplads. Det tog omkring 40 minutter at komme derud, eller, det var i hvert fald hvad Bea fortalte mig, da hun jokede med at spørge mig, hvem jeg skrev med. Jeg gad ikke engang at svare, jeg havde bare himlet med mine øjne af hende og sukket irriteret af hende. Jeg fulgte bag de andre ind mod indgangen, og jeg kunne lidt fornemme at jeg sikkert ville blive det tredjehjul i dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...