Ordinary - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Vi lever alle sammen sådan et liv. Et liv som Alaska Phelan. En helt normalt person, i et helt normalt liv. Alaska er 18 år gammel, går i skole, laver lektier, er sammen med de venner hun nu har, og arbejder. Hun lever, hvad vi ville kalde, et meget almindeligt liv. Sommeren har meldt sin ankomst, og den står på hvad alle skoleelever går og drømmer om: Ferie. Bea, Alaskas veninde, har inviteret hende til London, for at de kan tilbringe sommeren sammen der. Og med Alaska og Bea rendende rundt i byen, kan man nogengange være heldig, og knap så heldig, at støde ind i visse personer. - Og hvis man, som Alaska, er helt almindelig, kan det være underligt at møde nogen, der er knap så almindelig.

23Likes
15Kommentarer
1614Visninger
AA

8. Kapittel 6

"Bea nej, bare nej.” Jeg smed mig ned i sengen, mens hun fortsatte med hendes lange historie om, hvorfor jeg skulle ringe til nummeret der havde stået på min arm siden igår. Jeg havde lige været i bad, og havde prøvet at få skrubbet det af, men uden held. Bea havde fundet ud af, hvad jeg havde prøvet på, og var gået i gang med en kæmpeforklaring omkring hvor heldig jeg var, at flere milioner piger ville dø, for at få det nummer. Jeg tror virkelig, at hun tror at det er hans rigtige nummer. Altså det er jo klart, at det ikke er hans nummer. Hvis jeg var lige så kendt som ham, ville jeg da også rende rundt og give tilfældige numre ud, bare for at se dem tro på det. 

“Al, du kan ikke mene, at du ikke engang vil prøve at ringe til nummeret?” Hun sukkede, og så skuffet på mig. “Bea .. Det er jo ikke derfor, jeg ved jo at det bare ikke er hans, og .. Så har jeg ikke lyst til at ringe.” Jeg lagde mine arme over kors, og så op på hende. Jeg vidste ikke hvem af os, der var den mest voksende. Mit bedste bud ville være: Ingen af os. Jeg havde ikke lyst til at ringe til nummeret. Selv hvis det nu skulle være ham (Hvilket virkelig er usandsynligt) havde jeg ikke lyst til det. 

 

Jeg er sikker på, at grunden til at Bea var så meget efter mig med det, er fordi hun synes det er spændende. Ingen af os havde nogensinde snakket med en kendt før, og pludselig mødte vi Harry Styles. Jeg kunne ikke rigtig modsige at jeg havde snakket med ham den aften, men jeg kunne klart modsige at han ville give mig hans nummer. Jeg havde da overvejet det: At han faktisk havde givet mig hans nummer, men det virkede bare så dumt, set fra hans side af. Jeg var ikke andet end en tilfældig pige, der havde fundet hans mobil ved et tilfæde. Der var intet specielt over det. 

 

Jeg trak en oversize trøje over hovedet, og løftede mit hår ud over trøjen. Jeg havde tigget og bedt Bea om, bare at glemme det med nummeret for en stund, mens vi ville spise vores take-away mad foran fjernsynet. Hun havde været med på den, selvom hun sikkert vil fortsætte igen bag efter. Jeg gik ud i køkkenet og tog et glas, som jeg fyldte op med vand fra vandhanen af. Jeg tog en lille slurk af det kolde vand, mens Bea kom ind i stuen med vores mad. “Er du sulten, girl?” Hun satte posen med take-away på køkkenbordet, mens jeg skyndte mig at drikke det sidste af mit vand. Jeg kom hen til hende, og tog boxene ud af posen. 

 

Vi havde besluttet os for at få china-boxe. Nemt, billigt, og perfekt. Jeg tog spisepindene der hørte med, mens Bea fandt en gaffel. Jeg har aldrig fortrudt at jeg lærte at spise med pinde. Der gik engang en udvekslingsstudent på vores skole, fra Japan. Hun havde lært mig hvordan man gjorde det, og jeg havde straks forelsket mig i måden at spise det på. “Du gør det kun for at irritere ..” Bea skulede irriteret på pindene i min hånd. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt, da jeg tog min box hen til sofaen. Bea fulgte efter, og tændte for fjernsynet. Den kørte på The Big Bang theory, en af vores yndlings programmer. 

 

“Du er så belastende, Al” Det var Bea der stønnede i irritation, da jeg næsten havde taget hele sofaen. Vi var blevet færdig med at spise, og vi lå nu bare og så en eller anden virkelig dårlig film, der kørte i fjernsynet. Jeg havde lige lagt mig ned, og da der ikke rigtig var plads, havde jeg bare lagt mine fødder oven på Bea’s skød. Hun havde prøvet at skubbe dem ned, men da jeg blev ved med at ligge dem op igen, tror jeg hun gav op. Jeg var faktisk virkelig træt, og det gjorde virkelig noget at komme ned og ligge. Jeg lænede mit hoved op af armlænet, og så hen på fjernsynet. Jeg havde ikke rigtig fuldt med, men det var også ligemeget.

 

Filmens sluttekster gjorde sin entré på skærmen. Både mig og Bea gabte, og fik os sløvt rest os op. Klokken var også blevet mange, så vi rodede op i stilhed, før vi gik ind på soveværelset. Siden der kun var et soveværelse, delte vi bare sengen. Det var intet problem, da vi normalt plejer at sove sådan, når vi overnatter hos hinanden. Jeg kravlede under dynen, og trak min dyne hen over mig. Bea var først lige gået på toilet, så jeg havde lidt førsteret over, hvor meget jeg ville fylde i sengen. Bea kom lidt efter, og lagde sig ned ved siden af, og trak hendes dyne over sig. Vi var heldige at vi ikke skulle dele dyne, for vi var begge en af de personer, der foretrak at havde hele dynen for os selv. “Godnat..” Det blev kun til en mumlen fra min side af, men heldigvis fik jeg det samme svar fra Bea’s side af, og efter det, faldt jeg i søvn.

 

Jeg havde absolut ingen planer for i dag, hvilket var grunden til at jeg stadig rente rundt i mit nattøj, da klokken viste 13:14. Jeg sad med et glas juice, og så MTV. Bea var taget afsted for omkring et par timer siden, så hun havde været tidligt oppe. Hende og Willy skulle vidst ud og spise morgenmad sammen, så jeg måtte sidde her alene og spise selv. Efter jeg havde mødt Willy, havde jeg ikke så meget imod ham igen. Det eneste der irriterede mig ved ham, var at jeg vidste at Bea så godt kunne lide ham. Normalt var hun ikke typen der rigtig faldt for fyre, og jeg var mest af alt bange for, at hun måske ville blive såret. Jeg kunne ikke trøste hende hvis det skete, for jeg var ikke ligefrem den mest erfarene inde for det emne. Det var ikke en af mine ekspertiser. Jeg drak og det sidste af min juice, før jeg tog min laptop op på skødet af mig. Jeg surfede bare lidt rundt på facebook.

 

Jeg kunne høre døren åbne, og Bea’s stemme rungede igennem lejligheden. “Hey, er du oppe sovetryne?” Bea kom gående ind og lagde hendes taske på køkkenbordet. “Jeg har da været oppe i flere timer .. “Jeg prøvede at lyde oprigtig, men hun kendte mig bedre. “Eller ikke..” Hun kunne ikke lade vær med at grine, og hun kom stille gående hen til sofaen. Hun satte sig ned, ved siden af mig i sofaen. “Og du har, du ved tilfældigvis, ikke skrevet eller noget .. Til et specielt nummer?” Hun kunne bare ikke holde tilbage med det. Automatisk så jeg ned på min blottede arm, hvor tallene stadig stod, dog mindre tydelige. Jeg ved ikke hvilken kuglepind han bruger, men det er da godt nok en besværlig en. Jeg så op på Bea igen, med et strengt blik. “Nope.” Jeg så hen på min skærm igen, mens jeg lod som om jeg havde travlt med et eller andet, selvom jeg i virkeligheden ikke lavede noget som helst. Der skete absolut ingenting, så jeg begyndte i stedet for at stalke folk, jeg ikke rigtig kendte. Jeg kunne mærke Bea’s blik ligge på min arm, med tallene. Hun var sikkert lidt mopset over at jeg ikke gad at bruge nummeret, men det var mit valg.

 

“Bea?” Jeg løftede puderne op fra sofaen af, og så bag ved dem. Ingenting. Jeg sukkede og satte puderne pænt på plads igen. “Ja, hvad er der?” Bea kom gående ind i stuen, med et håndklæde rundt om kroppen på hende. “Du har vel tilfældigvis ikke set min mobil, vel?” Bea kiggede lidt rundt, sikkert efter den. “Jeg har ledt overalt, men jeg har ikke kunnet finde den..” Jeg så rundt i stuen, som jeg efterhånden havde gennemrodet. Jeg smed normalt ikke mine ting væk, i hvert fald ikke så tit. “Har du tjekket soveværelset?” Bea så hen mod værelset, og jeg skyndte mig forbi hende, og derind. Jeg skulle lige til at løfte op i dynen for at lede, da jeg så min mobil ligge oven på dynen. “Men .. Jeg har slet ikke været herinde hele dagen.. Jeg havde den lige før inde i stuen ..” Jeg så op på Bea, men hun undveg mit blik. “Det ved jeg ikke noget om .. Måske havde du været inde med noget, og så glemte du at du lagde den der? Kan det ikke også være lige meget..” Bea gik hen for at finde noget tøj at tage på, mens hun snakkede. Jeg lagde min mobil ned i min lomme, før jeg rejste mig op igen. “Jo, det kan det vel ..” Jeg kunne ikke helt blive enig med mig selv, om Bea var i et dårligt humør eller hvad. Hun virkede i hvert fald ikke lige så positiv, som hun plejede.

 

“Knocked on your door with heart in my hand. To ask you a question. Cause I know that you're an old fashioned ma..” Sangen som jeg sang med på, stoppede pludselig. Jeg så beabrejdende op på Bea, der stod med fjernbetjeningen i hånden. Gerningsmanden. “Hvad laver du?” Jeg rejste mig op fra sofaen, for at se på hende. “Skal du ikke til at gøre dig klar?” Hun så spørgende på mig, mens hun tjekkede mit nattøj ud. “Hvad? Jeg skal ikke noget i dag?” Jeg så undrende på hende, for jeg havde jo absolut ingen planer for idag, så jeg havde aftalt med mig selv at jeg bare kunne tage en dag, hvor jeg bare lavede ingenting. “Nej? Vi er snart på vej ned, for at få kaffe?” Hun så på mig som om jeg var dum, og jeg forstod det langsomt. Hun havde aftalt med sig selv, at vi skulle ud og drikke kaffe. “Jeg kan ikke lide kaffe..” Da jeg mumlede det som svar, kunne jeg godt se jeg havde tabt den her. Jeg sukkede stille, og tøffede dovent ind på vores værelse. Jeg fik trukket i et par skinny jeans og en beige top. “Vi tager afsted om 10!” Det var Bea der skyndede på mig. Hun kunne da ikke mene at hun bare kunne komme, og tro at jeg ville være klar på så kort tid? Jeg havde ikke tid til at beklage mig, jeg skyndte mig ud på badeværelset, for at gå i gang med at ligge makeup. Heldigvis var jeg ikke den der brugte alt for meget makeup, som ville tage en evighed om at tage på. Lidt eyeliner hist og her, en smule mascara, primer og måske lidt bronzer også var jeg kørende. 

 

“Al! skynd dig nu..” Bea kom beklagende ud på badeværelset til mig, mens jeg var i gang med at dræbe mit hår med min hårbørste. Jeg havde haft det oppe i en rodet knold, men nu var jeg i gang med at prøve at redde det ud. Bea stønnede bare da hun så det, og tog børsten fra mig. Hun tog børsten fra mig, og hjalp mig med at redde det ud. Da det nogenlunde var okay, lagde hun børsten ved siden af vasken igen. “Her..” Hun sprayede lidt parfume ud over mig, og jeg så undrende op på hende. “Lugter jeg virkelig så slemt?” Hvis vi bare skulle ud og havde kaffe, forstod jeg ikke hvorfor det var nødvendig. Hun kørte hendes hænder igennem mit hår, og sprayede noget hårspray i det. Igen, noget der ikke var nødvendigt. Det ville give mit hår den volume den sikkert manglede, mens stadig. “Vendt .. Det er kun os to, ikke?” Jeg så spørgende på hende, mens hun rakte mig mine sko. Nogle udsædvanlige sko til bare at tage ned og få kaffe. Et par sorte tiptoe. Jeg og dem på, før jeg så op på hende. Hun svarede mig ikke, og undveg mit blik. “Bea?” Hun gad ikke at svare endnu engang, og hun skubbede mig i stedet for ud af badeværelset og mod døren. “Bare rolig Al, det er ikke nogen særlig.” Hun rakte mig min jakke, jeg vidste ikke om jeg skulle tro hende, men jeg tog i mod jakken. Jeg tog selv min taske, og så på hende. Hun åbnede døren op, og gik hen til elevatoren udenfor. Jeg fulgte efter hende. Hun havde åbenbart ikke nogen planer om, at komme med flere detaljer. “Hvem er det? er det nogen jeg kender?” Hvis det bare havde været Willy, ville hun sikkert havde sagt det. Kendte hun andre her i byen?

 

Vi sad i en taxa, på vej hen til den café vi skulle på. Jeg havde synes den lød lidt for fin til bare et kaffe besøg, men Bea havde insisteret på den. Taxaen holde, og vi skyndte os at splitte turen. Vi steg ud, og jeg så på hende. Det var hende der vidste hvor vi skulle hen, og hun førte mig frem af Londons tætbefolkede gader. “Beaa?” Jeg sukkede og fulgte lige i hælene på hende. Det var ikke fair, at hun ikke gad fortælle mig hvem det var. 

 

Hun stoppede først op, da vi stod foran caféen. Jeg var på vej ind af døren, da Bea afbrød mig. “Vendt, Al..” Jeg stoppede op, og så hen på hende. Hun ledte i hendes lommer efter et eller andet. “Jeg tror jeg har glemt min pung i taxaen .. Bare gå ind, jeg kommer..” Bea skulle til at vende sig om, og gå. Jeg skyndte mig at gribe fat i hendes arm. “Vendt, Bea .. Hvad så med den anden, jeg ved ikke hvem det …” Det gik stille op for mig, og jeg så vredt på Bea. “Det gjorde du bare ikke!” Det var hende der havde taget min mobil, og sikkert skrevet til nummeret. Jeg skyndte mig at fiske min mobil op af min taske, og rigtig nok.. Inde på mine beskeder var der en samtale med ‘Harry Styles’. Jeg så vredt på hende. “Undskyld Al, men helt ærlig, det ville være dumt af dig ikke at gøre det ..” Hun så undskyldende på mig, men jeg synes ikke det var okay. Langt fra. Jeg så over min skulder, ind mod caféen. Det var jo ikke engang sikkert det var ham, hvad nu hvis det var en eller anden klam person? “Du har ikke tænkt dig, at jeg faktisk skal gå derind, har du?” Jeg så spørgende på hende, men jeg kunne ikke ignorere at hun faktisk havde gået bag min ryg med det her. “Al, du kan jo ligesom ikke bare brænde ham af, vel?” Hun fik det til at lyde som om jeg var dum. “Faktisk er det dig der brænder ham af, siden det var dig der har skrevet med ham.” Jeg lagde mine arme over kors, og så strengt på hende. “Nej, for han troede jo at det var dig .. Al, gå nu bare derind .. Du er allerede mindst 10 minutter forsinket!” Jeg sukkede, og så overvejende hen mod caféen.

 

 Skal, skal ikke?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...