Ordinary - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Vi lever alle sammen sådan et liv. Et liv som Alaska Phelan. En helt normalt person, i et helt normalt liv. Alaska er 18 år gammel, går i skole, laver lektier, er sammen med de venner hun nu har, og arbejder. Hun lever, hvad vi ville kalde, et meget almindeligt liv. Sommeren har meldt sin ankomst, og den står på hvad alle skoleelever går og drømmer om: Ferie. Bea, Alaskas veninde, har inviteret hende til London, for at de kan tilbringe sommeren sammen der. Og med Alaska og Bea rendende rundt i byen, kan man nogengange være heldig, og knap så heldig, at støde ind i visse personer. - Og hvis man, som Alaska, er helt almindelig, kan det være underligt at møde nogen, der er knap så almindelig.

23Likes
15Kommentarer
1612Visninger
AA

6. Kapittel 4

Om ca. en halv time, ville vi være på vej hen til den natklub, som Bea snakkede om. Vi havde begge været i gang med at gøre os klar, efter vi havde spist. Nu hvor ingen af os havde de bedste egenskaber i køkkenet, blev det bare til noget take-away. Nemt og billigt. 

 

Jeg stavrede lidt rundt på mine hæle. Jeg plejede normalt aldrig rigtig at havde sådan nogen på, kun til fester. Jeg vidste at mine fødder ville komme til at gøre ondt, sikkert før vi overhovedet ankom, men de gjorde mine ben pænere og de gør så jeg ikke kommer til at forsvinde alt for meget i mængden. Når man er så lav som mig, er det let at blive slået ned af albuer, når man prøver at komme igennem folkemængder. “Al!” Bea kom gående ud fra soveværelset. Hun var virkelig pyntet op. Hun havde en ret nedringet sort kjole på, der kun lige gik hende til låret. Bea havde et eller andet med sådan noget tøj. Jeg var en gang kommet til at sige at det så billigt ud, og det gør jeg aldrig igen. Vi var uvenner i 2 uger, før hun tilgav mig. Nu holder jeg det mere for mig selv. “Du ser godt ud.” Jeg førte en tot af mit gyldne hår, om bag mit øre. “Skat, så skulle du se dig selv.” Bea blinkede til mig, mens hun for sjov lavede et elevator blik. Jeg grinte lidt, før jeg rette på min kjole. Jeg havde en rød kjole på, uden ærmer. Den havde et lille hak i den ene side, der viste det øverste af mit lår. “Tak”

 

 Jeg gik hen og samlede min pung op. “Skal vi tage afsted?” det var Bea der vidst, ligesom mig, var klar til at tage afsted. “Ja, det kan vi godt.” Jeg nikkede stille, før Bea tog mig under hendes arm, og begyndte at gå ud mod døren. 

 

Vi kunne allerede høre den høje bass udenfor bygningen. Det var en stor, meget stor bygning. Vi skulle tage en anden vej ind, end de normale gæster. Willy stod rigtig nok som dørmand, og han vinkede da han så os komme gående. Mine fødder gjorde allerede ondt, som jeg havde forudset, men jeg lod vær med at klynke og bed smerten i mig.  “Hey piger.” Willy gav Bea et kram, mens jeg bare stod akavet i baggrunden. Jeg havde faktisk aldrig mødt ham før, så det var første gang jeg så ham. Han havde langt hår. Langt mørkt hår. Det havde Bea aldrig nævnt før. Jeg prøvede at lade vær med at stirre for meget på det, men det overraskede mig bare meget. “Og du må være Alaska, jeg er Willy” Han rakte hånden ud mod mig, mens jeg akavet tog den og rystede den kort. Jeg vidste aldrig hvordan jeg skulle være overfor fremmede og nye mennesker, så jeg endte altid med at være ultra akavet. “Nå .. Men kan i havde en god aften, piger.” Willy lod os passere forbi ham, og ind af døren til VIP-afdellingen. 

 

Jeg havde altid haft i hovedet, at der ikke var lige så mange mennesker i denne afdeling, end den normale. Der var fyldt på dansegulvet, og også henne ved sidde pladserne. Jeg kunne høre at Bea prøvede at råbe noget til mig, men jeg kunne simpelthen ikke høre hende for musikken. Jeg nikkede bare, og håbede at hun spurgte et ja eller nej spørgsmål. Hun trak mig med hen mod baren, så det må havde været det hun spurgte mig om. Der var ikke flere stole tilbage oppe ved disken, men vi lænede os bare op af den. 

 

Bea havde bestilt en drink til os hver, og hun havde sagt at hun gav. Mens vi ventede på at vi fik vores drink, gav jeg mig til at få et overblik over stedet. Baren var på en platform, lidt hævet over resten af stedet, hvilket gav os god mulighed for at se resten af stedet. Der var et dansegulv, der var næsten fyldt op til randen, og ved siden af baren var der en masse sofaer, som man kunne slænger sig i. De var næsten alle sammen fyldt op, og kun et par af dem stod fri. Man kunne godt se nu, hvorfor det her var VIP. Det hele så bare bedre og mere eksklusivt ud. Der var dæmpet belysning over det hele, men der var bare et eller andet over det hele, der gjorde at det så meget .. bare meget ud. Det var gjort så meget ud af alting. 

 

Vi satte os hen i en af sofaerne, da vi havde fået vores drink. Jeg havde fået en ‘Sex on the beach’. Det var helt klart min yndlings drink. Jeg drak normalt ikke specielt meget når jeg var ude i byen, mest fordi jeg var ret dyr i byen. Jeg kunne ikke lide øl, eller sådan noget billigt sprut, så det gjorde mig dyt når jeg gik i byen. Jeg rykkede længere ind på sofaen, så Bea fik bedre plads, da hun kom ned med en lille bakke. “Hvad er det?” Jeg blev nød til at råbe, for at hun kunne høre det. Hun svarede ikke, men satte den bare på bordet. På den lille bakke stod der 6 små glas, fyldt med mystiske væsker. Shots. “Det gjorde du bare ikke ..” Jeg så overrasket på hende, men hun begyndte bare at grine. “Åh hold op Al, det er vores første aften i byen, vi kan lige så godt gøre det til et brag af en fest.” Hun tog fat om det første glas og så udfordrende på mig. Jeg bed mig lidt i læben, mens jeg overvejede det. Jeg tog forsigtigt fat om glasset, og løftede det lidt. Så også kun fordi det var vores første tur i byen her, og fordi vi skulle fejre det. Vi skålede med glassene, før vi begge lod den stærke alkohol løbe ned i halsen på os. 

 

Det samme gjorde vi med de næste 2 shots, og det var som om de blev stærkere og stærkere. “Hvad fik du dem med?” Jeg måtte tage en ordentlig slurk af min drink, for at prøve at få den stærke smag væk. Den blev siddende bagerst i mundhulen. “Det ved jeg ikke.. Jeg bad dem bare om at tage noget tilfældigt.” Bea grinede lidt, mens hun trak på skulderen. Bea har altid været meget bedre til alkohol end mig. Med min højde og min vægt, kunne jeg nemt blive hurtigt påvirket af alkohol. Bea var højere og vejede mere, hun kunne godt klare meget mere end mig. Endnu en af grundene til, at jeg ikke drak specielt meget når jeg  var i byen. 

 

Jeg kunne godt mærke at alkoholen var begyndt at virke lidt, og det var derfor jeg var blevet siddende på sofaen, selv efter at Bea var taget ud på dansegulvet. Jeg havde lidt brug for at sidde lidt, og jeg havde det fint med at kunne sidde og se ud på dansegulvet, og betragte de dansende, fulde, mennesker. Jeg lagde min pung ned ved siden af mig på sofaen, da jeg opdagede der lå et eller andet. 

 

Jeg flyttede mig til siden, og kørte hånden over stoffet for at finde det jeg havde rørt ved før. Det var et koldt stykke metal. Jeg løftede det op, og kunne se, i den svage belysning, at det var en mobil. Hvem havde tabt sin mobil her? Det var sikkert en der havde siddet her, før vi kom. Jeg havde absolut ingen idé om hvad man skulle gøre ved sådan noget, og det endte derfor med at jeg sad og stirrede på den, indtil Bea kom tilbage. “Hvad har du der?” Det var Bea der spurgte, mens hun fik sat sig ned ved siden af mig. Selvom hun havde fået mere end mig, havde hun absolut intet problem med balancen. Jeg vidste allerede, at jeg ville svaje hvis jeg rejste mig op. “Det .. Det ved jeg ikke .. Jeg fandt den her.” Jeg klappede ved siden af mig, for at vise hvor jeg fandt den. Jeg rakte hende den, for at hun kunne se på den. Jeg kørte en hånd igennem mit hår, mens hun undersøgte den. “Den er låst .. Måske skulle vi bare vente og se, om der kommer nogen og henter den?” Jeg tog mobilen fra hende igen, og så lidt på den. “Eller så skulle vi give den til nogen der arbejder her?” Jeg drejede den lidt rundt i hånden på mig og betragtede den. Jeg var ikke sikker på, om jeg havde lyst til at se hvem der ejede den. Jeg var ikke ligefrem den person, der ville sidde med den hvis der kom en eller anden. De kunne jo havde troet at vi havde taget den. Jeg så op på Bea, og kunne godt se at der slet ikke var tale om muligheder her. Hun fik sin vilje. 

 

Vi havde været her i 2 timer nu, og der var stadig ikke dukket nogen op, der ville havde den. Jeg havde den i min pung, mens mig og Bea var ude på dansegulvet. Jeg havde svært ved helt rigtig at stå lige på mine fødder. Rummet snorrede ikke rundt for mig, men det var bare som om mine fødder ikke adlød mig. Mig og Bea dansede sammen, selvom vi havde svært ved at få vejret af at grine. Vi lavede ikke andet end at danse fjollet overfor hinanden, og det var det vi fik tiden til at gå med. Jeg begyndte at få det rimeligt varmt blandt alle de mennesker, og jeg prikkede til Bea, og pegede hen mod sofaerne. Hun forstod min hentydning, og vi gik sammen hen til vores siddeplads igen. Heldigvis var der ingen der havde taget det. 

 

“Tror du overhovedet der er nogen der .. Henter den?” Jeg hentydede til mobilen vi fandt, tidligere på aftenen. Hun trak lidt på skulderen, og så i stedet for ned på hendes egen mobil, som hun havde i hånden. Hun var åbenbart optaget af noget andet. “Willy får fri fra hans vagt om lidt, og så kommer han og joiner os.. Hvis det er okay med dig?” Hun så spørgende op på mig, og jeg ledte efter et svar. Jeg havde vel ikke rigtig noget problem med det, bortset fra, at jeg ikke rigtig brød mig om, at han skulle tage Bea væk fra mig. Jeg endte med bare med at nikke. Jeg tog en slurk af mit glas, hvor jeg havde byttet min drink ud med noget vand. Jeg kunne ikke tillade mig at drikke mere. 

 

Bea var taget hen for at finde Willy, og jeg sad endnu engang alene ved vores sofa. Eller i hvert fald der hvor vi havde siddet i løbet af vores aften. Mobilen lå foran mig på bordet, og det gjorde mig underlig at se på den. Hvad nu hvis der kom en eller anden sindssyg mand, som troede jeg havde stjålet den? Med min lille figur kunne jeg umuligt forsvare mig. 

 

Måske skulle jeg bare gå op med den i baren? Nu hvor Bea var væk, kunne jeg jo bare sige at der kom en eller anden og hentede den? Jeg overvejede det lidt, før jeg rejste mig op. Da jeg fik balancen tog jeg fat i mobilen, og begyndte at gå op til baren. Jeg lænede mig ind over baren, og ventede på at bartenderen var fri, så jeg kunne fortælle ham om telefonen. Der var proppet oppe ved baren, og jeg stod lidt klemt inde mellem to personer. Den ene var en pige, som virkelig ikke kendte til ordet ‘naturlig’. Hendes ansigt var fyldt op med flere centimeters makeup. På min anden side var der en eller anden dreng, der stod og snakkede med en anden. Jeg følte mig som en eller anden lus, mellem to negle. 

 

Jeg fik en af bartenderens opmærksomhed, og jeg prøvede at forklare over musikken, om telefonen. Jeg tog den op af min pung, og viste ham den. Ham drengen der stod ved siden af mig, blev hurtig opmærksom på mig. “Jeg tror det er min.. Hvor fandt du den henne?” Bartenderen gik videre med en anden kunde, og jeg så op på ham drengen, der muligvis var ejer til telefonen. Han havde nogle store brune krøller, men jeg kunne ikke rigtig se hans ansigt pga. belysningen. “Øhh… Henne ved sofaerne..” Jeg bed mig lidt i læben, og rakte mobilen til ham. Jeg betragtede ham mens han undersøgte den. Jeg vidste ikke om jeg bare skulle krybe væk nu, for nu havde jeg jo kommet af med telefonen. Lige da jeg skulle til at bakke væk derfra, kiggede han op på mig igen. “Tak .. ?” Der gik lidt tid, før jeg opdagede at han nok hentydede tik hvem jeg var. Der gik yderligere et stykke tid, før jeg kunne tage mig sammen til at sige mit navn. “Ala .. Alaska.” Jeg kløede mig akavet på armen, for nu vidste jeg ikke om jeg kunne gå nu, eller om jeg skulle blive. Han rakte hånden frem mod mig, og jeg stirrede bare på den. Jeg vidste virkelig ikke hvad han var for en, men sådan bare at gøre det, fik mig til at føle mig dum. Det var først da han trak den til sig igen med et grin, at det gik op for mig, at han sikkert ville havde givet mig hånden. “Mit navn er Harry.” Han lod mobilen glide ned i hans lomme, før han tog imod hans glas fra bartenderen. En øl. ad. Jeg nikkede stille, før jeg så ud mod dansegulvet. Det var nu hvor Bea godt måtte komme og redde mig ud af den her. Jeg kunne ikke finde ud af hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg blev stående, mens jeg spejdede efter Bea. “Skal du havde noget? Jeg gir?” Ham drengen, Harry, havde ikke set hvordan jeg spejdede efter en udvej. “Åh, nej tak. Jeg .. Jeg skal ikke havde mere.” Jeg prøvede at sende ham et lille smil, før jeg prøvede at mase min vej væk fra baren. “Jeg må gå nu .. Jeg, øh.. Skal finde en.” Jeg var ikke sikker på om han overhovedet hørte hvad jeg sagde, for jeg var allerde på vej væk. 

 

Jeg fandt Bea henne ved vores sted, og jeg skyndte mig at sætte mig ned i sofaen, og synke helt ned i den. “Hey girl, hvor har du været henne?” Bea rykkede sig lidt længere ind, tættere på mig, da Willy kom med to drinks. “Åh undskyld Alaska, jeg vidste ikke du var kommet tilbage .. Jeg kan hente en til dig, hvis ..” Jeg stoppede ham ved at ryste på hovedet. Jeg skulle ikke havde mere. Jeg løftede mig glas med vand, for at vise hvad jeg mente. Jeg så på Bea, før jeg sukkede. “Jeg fandt ejeren til telefonen.” Jeg så ned på mine hænder, mens jeg snakkede. “Gjorde du? Hvem var det?” Bea var allerede igang med at se ud over dansegulvet. “Det var en eller anden .. Øh, Ha-et-eller-andet..” Jeg trak lidt på mine skuldre, og tog en slurk af mit vand. “Virkelig? Var han lækker?” Bea puffede til mig, men jeg forstod ikke hvorfor hun altid var sådan, hver gang jeg havde snakket med en fra det modsatte køn. “Bea, nej. Bare nej. Og det ved jeg ikke.. Jeg kunne ikke rigtig se ham, men han havde vidst krøller.” Jeg så hen mod baren, og jeg synes jeg kunne skimte ham stå derhenne. Han så heldigvis ikke denne vej, ikke at han ville kunne se eller genkende mig. Ikke at der var noget specielt ved ham, jeg havde det bare altid underligt efter hver gang jeg havde snakket med en dreng. Og det endte egentlig også altid med, at jeg fik sneget mig væk. Jeg kunne bare ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skulle være overfor dem, så derfor tog jeg altid den lette vej.  Måske en af grundene til at jeg aldrig har haft en kæreste. Jeg ender sikkert ensom og alene. “Al! Og hvorfor blev du ikke og snakkede med ham?” Bea var tilsyneladende helt kørt op omkring, ham. Og sådan fortsatte det resten af aftenen, med at hun stillede en masse spørgsmål om ham, som jeg ikke havde en eneste mulighed for at kende svaret på.

 

Vi tog hjem omkring kl. 3, og det første jeg gjorde var at gå i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...