Ordinary - Harry Styles Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Vi lever alle sammen sådan et liv. Et liv som Alaska Phelan. En helt normalt person, i et helt normalt liv. Alaska er 18 år gammel, går i skole, laver lektier, er sammen med de venner hun nu har, og arbejder. Hun lever, hvad vi ville kalde, et meget almindeligt liv. Sommeren har meldt sin ankomst, og den står på hvad alle skoleelever går og drømmer om: Ferie. Bea, Alaskas veninde, har inviteret hende til London, for at de kan tilbringe sommeren sammen der. Og med Alaska og Bea rendende rundt i byen, kan man nogengange være heldig, og knap så heldig, at støde ind i visse personer. - Og hvis man, som Alaska, er helt almindelig, kan det være underligt at møde nogen, der er knap så almindelig.

23Likes
15Kommentarer
1616Visninger
AA

3. Kapittel 1

Gråt. Sådan var vejret udenfor. Ikke at man kunne forvente andet af England, men nu hvor vi var så tæt på sommeren, ville det være rart med lidt sol. Der var lige præcis 4 dage og 2 timer til, at vi ville få vores længe ventede ferie. Sommerferien. Men med vejret udenfor, føltes det helt underligt at tænke på.

 

Jeg balancerede mine bøger fra forrige time på min ene arm, mens jeg med den anden prøvede at få mit skab op. Jeg havde altid haft problemer med mit skab. Det var ikke på grund af koden, for den havde jeg altid kunne. Det er mere fordi mit skab har den vane med, at sætte sig fast. Det er nærmest umulig for mig nogengange at åbne. Bare lidt mere .. Jeg trak i skabslågen, som kun gav sig en lille smule. Jeg prøvede endnu engang, og denne gang synes det at lykkedes mere. Til sidst kunne jeg få presset nogle fingre imellem lågen og skabet, og få det lirket op på den måde. Jeg kunne nærmest være begyndt at juble der. Her på det sidste er det virkeligt blevet værre. Jeg burde sige det til pedellen, men jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til det. Jeg har altid bare udskudt det, gang på gang. Nu hvor skoleåret er ved at være slut, kan det vel ikke betale sig, vel? 

 

Med mine bøger i skabet, og med mine ny fundet bøger, kunne jeg lukke skabet i igen. De sidste timer plejer altid at være de værste, men jeg vidste jeg skulle havde Verdens Historie. Og ja, faget er virkelig slemt, så hele min begejstring lå i, at jeg har den time sammen med Bea. Bea er helt klart min bedsteveninde. Ikke at jeg rigtig har andre gode veninder. Jeg er ikke ‘venner’ med mange. Men jeg er heller ikke uvenner med folk. Jeg er mere neutral i alt sådan noget. Folk kan snakke med mig, og jeg kan snakke med dem. Jeg synes selv okay. Jeg klarer mig også helt fint med at havde Bea, som min eneste rigtige veninde.

 

Midt i al larmen på gangen, skar den skingre lyd fra klokken igennem. Jeg møvede mig igennem folkemængden imod min klasse. Det kan godt være det lyder som ingenting, men hvis man er mine 163cm, er det noget helt andet. Det er mere liv eller død her, eller tæt på. Jeg fandt min vej hen til klassen, og gjorde min entre igennem den åbne dør. Vores lære, Mrs. Clarkson var ikke kommet endnu, og selvom hun nok snart ville være her, var klassen kun halvt fuld. Men det gjorde det selvfølgelig nemmere for mig, at skimte Bea nede bagerst. Jeg blev mødt af et stort smil, og en stemme der hilste højlydt på mig. “Al! Åh jeg har slet ikke set dig hele dagen!” Hun begyndte at beklage sig om de timer hun har haft idag, og om en eller anden vikar, der lugtede noget så forfærdelig af kaffe. Bea har altid været mere .. af alting. Hun elsker at beklage sig over ting, mens jeg mere er den person der bare sidder og nikker og smiler.

 

“Kan du fatte det Al? Om mindre end en uge, sidder vi i London, og begynder vores storbys liv!” Jeg kunne mærke hendes store mørkebrune øjne se spændt på mig. Bea havde inviteret mig med til London hele sommeren. Grunden til det, var at hun efter sommerferien skulle fortsætte hendes uddannelse. I London. Uden mig. “Det bliver fedt” Jeg lagde min bog på bordet, mens jeg smilte. Jeg havde ellers prøvet at lade vær med at tænke på det, og bare tænke på hvor dejlig en sommer vi skal havde. Sammen, i London. “Jeg har allerede lavet en liste med alle de ting vi skal .. Du ved, ud og tjekke det hele!”  Kvidrede hun videre. Jeg kunne godt forstå hende. Det var nyt, og nyt var altid noget for hende. Jeg skulle til at give en kommentar til det, men Mrs. Clarksons højlydte hæle gjorde at alle drejede deres hoved, op mod hende. Mrs. Clarkson er en af de lærer, som alle er lidt mere bange for. Hun er en ældre kvinde, mit bedste bud ville være, at hun er omkring de 50. Det er ikke fordi hun er sur, at folk er bange for hende. Hun er plejer at være mere bedstemor-sød, men det er fordi at hun har en så alvorlig facade, og man aldrig rigtig ved hvad hun tænker på. Hun er høj, mindst 178cm, men alligevel har hun altid de samme slidte hæle på. Jeg har faktisk aldrig set hende i andre sko end dem. Der gik ikke lang tid, før hun kom hen med en masse kopiark, fyldt til randen med opgaver. Så måtte vi vel bare igang med dem. 

Hvor jeg glæder mig til ferien.

 

 

“Har du allerede pakket Bea? Der er jo 4 dage til!” Jeg så med store øjne, på de 3 kufferter der stod foran mig. Bea har altid været lidt forkant med alt det, men jeg havde ikke engang tænkt på, hvad jeg skulle havde med endnu. “Men Al, du ender jo også altid med at glemme noget.. Og nu har jeg tid til at huske alting” Hun så lærerig på mig. Hun havde ret, selvom jeg nødig ville indrømme det. Jeg glemte for det meste altid noget. For det meste var det ting som: Opladere, kamera, eller engang hvor jeg glemte min hårbørste. Jeg var heldig at kunne låne Beas, for ellers havde det været en forfærdelig tur. “Men stadig .. Jeg vil vente med det. Du ved, til vi er tættere på.” Jeg trak kort på min skulder, før jeg lænte mig bag over, for at lande nede i den store bløde seng. Bea har den blødeste og største seng, jeg nogensinde har set. Hendes forældre giver hende alt hvad hun peger på, og selvfølgelig ville hun havde en seng der fyldte over halvdelen af hendes værelse. Det ville jeg sikkert også selv havde gjort, hvis jeg kunne vælge sådan noget. Men jeg var ikke så forkælet. Jeg skulle sikkert selv betale for sengen, og jeg havde ikke råd til sådan at gå og købe senge lige nu. 

 

“Jeg har faktisk tænkt på noget, Al ..” Ved lyden af Beas luskede stemme, lod jeg mig løfte mig selv op, ved hjælp af mine albuer. Mit øjenbryn røg automatisk nysgerrigt i vejret. “Mhm..?” Jeg var aldrig sikker på, hvad der ville ryge ud af munden på Bea, når hun sagde ting som det. Det kunne faktisk være hvad som helst. “Nu hvor vi tager til London, og alt det .. Så kunne vi jo måske finde en sød dreng eller noget til dig.. Jeg ved at..” Jeg afbrød hende med et højlydt suk, mens jeg kunne mærke mine kinder brænde “Bea!” Hun havde altid haft et eller andet med at skulle finde en dreng til mig. Jeg var ikke rigtig en, som drengene var sammen med. jeg bliver altid totalt akavet omkring drenge, og hvis det ikke skræmmer dem væk, så ender jeg altid med at gøre et eller andet der gør. “Hold nu op Al, du kan ikke holde dig fra drenge foraltid.. Vi skal nok finde en super sød fyr, der elsker hvor akavet du er.” Hun så på mig med et fjoget smil. “Bea!” Denne gang brændte mine kinder mens jeg tog fat i en pude, og slyngede den afsted mod hende. I stedet for at puden ramte hende, smed hun sig ned ved siden af mig i sengen, mens hun bare grinte af mig. Jeg havde et seriøs problem med det, og hun grinte. Sikke en kær veninde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...