Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

591Likes
642Kommentarer
115149Visninger
AA

16. Ⓗ KYS 9 | I have loved you since we were 18


18. december  ❅ Kys 9) Skub ind i væggen-kysset | Laura

Det var det aller sidste møde hos pladeselskabet inden vi gik på juleferie for i år. Vi skulle aftale de sidste ting, og hvad vi individuelt skulle lave, mens vi var skilt fra hinanden for at fejre årets sidste højtid. “Jeg tænker bare, at I hver især prøver at få skrevet nogle nye sange,” fik vi at vide og nikkede. Det var ikke noget stort at få den opgave, da jeg tit var i humør til at skrive og tit fik en masse inspiration. Det hjalp også, når vi var samlet med dem, der betød mest for os  og en masse kærlighed fyldte mit liv, både fra familie og venner.

“Og Harry, du skal kun fokusere på din sang.” Jeg kiggede på John og nikkede blot. Nu var stemningen omkring mig altså lige meget, da det nok kun var, når jeg var tæt på Olivia, at jeg kunne få inspiration. Altså ville mine mors søde ord julemorgen ikke hjælpe med at få den sang skrevet. En sang, jeg ikke havde skrevet noget på endnu, andet end at at jeg havde fundet titlen. Den skulle hedde 18.

“Nå, men vi når nok at ses, ikke?” Louis gav mig et venligt smil, da John havde givet os fri, og vi nu skulle sige farvel til hinanden. Zayn var allerede smuttet, da han havde et tog at nå, men vi andre var stadig samlet i lokalet. Det var en helt mærkelig stemning, da det var sjældent vi var splittet. Det var altid os alle fem, så mange dage om året. Heldigvis mødtes jeg allerede med dem igen lige efter jul, og så havde vi heldigvis en nytårsfest at se frem til.

“Har jeg noget valg?” spurgte jeg med et grin min ven om, og regnede stærkt med at nå at se ham inden jeg selv tog hjem til Holmes Chapel.

Louis rullede med øjnene, og droppede at svare mig, så istedet valgte vi at lytte til Liam og Niall’s samtale. “Nu må du endelig komme forbi, hvis det bliver for svært uden Grace, ikke?” lovede Liam. Han skulle selv holde jul i London for første gang, da det var Clarice’s far, der havde inviteret hele Liams familie med til jul. Niall skulle selv tilbage til Irland og holde jul hos sin bror, men han skulle først afsted sent den 23., da dette var den dato, Grace ville komme hjem fra Amerika. I hele december havde han været alene, men endelig var han tæt på at kunne se sin kæreste og tage hende med hjem til Irland.

“Det vil jeg huske, tak Liam,” smilede Niall. Det var tydeligt at mærke, at han ikke var helt ligeså glad som han plejede, da det blev længere og længere tid siden han sidst havde set hende. Han havde dog fået udnyttet humøret til at skrive en fantastisk sang til vores nye album, men jeg ville hellere være sangen foruden, hvis bare min bedste ven var glad.

Jeg tog mit halstørklæde rundt om halsen, mens vi ønskede hinanden en god jul. “Husk nu at gå til den i aften,” råbte Louis højlydt, da jeg havde vendt ryggen for at vende hjem. Irriteret drejede jeg rundt på hælen og kiggede på ham. Selvfølgelig kunne han huske, hvilken kysse-udfordring Olivia og jeg skulle igennem i dag - han havde sikkert talt ned til den.

“Du så dum, Louis,” brokkede jeg mig og rullede med øjnene. Dagen i dag ville blive ekstra speciel for Olivia og jeg, da jeg skulle skubbe hende ind i væggen, hvorefter kysset skulle udvikle sig til en makeout-session. Jeg anede ikke, hvordan det ville komme til at fungere, men efter Spiderman-kysset, hvor vi begge havde holdt den lidt længere, var jeg positiv. Hvis Olivia ville leve sig lige så meget ind i det, som jeg havde tænkt mig at gøre det, skulle det nok blive en speciel oplevelse.

Da jeg ankom til lejligheden efter en kold gåtur i Londons centrum, hang en seddel på køleskabet i vores lejlighed.

Jeg er ovre hos Ella. Ses senere x

Med et forsigtigt smil lod jeg sedlen hænge og gik ind i stuen. Når Olivia var sammen med en af pigerne, kunne der gå timer og mange af dem, før hun var hjemme. Typisk forløb det også sådan, at jeg ingen beskeder fik i løbet af dagen, og så lige pludselig åbnede hun bare døren og var hjemme. Jeg måtte bare håbe, at hun ikke glemte, hvilken dag det var, og at hun kom hjem smilende, så det ville blive lidt lettere. Ellers måtte jeg vente til , at jeg kunne finde et smil på hendes læber, da det var mig, der skulle starte kysset.

Eftersom jeg havde indset, at mine eneste muligheder for at få startet min sang, var når jeg var tæt på Olivia, valgte jeg at sætte mig ind på hendes værelse og finde min guitar frem. Jeg kunne lige så godt prøve at starte sangen nu, end at udskyde det hele tiden. Det var automatisk også lettere at koncentrere mig, når Olivia ikke var i huset. Sangen var også til hende, så jeg ønskede at holde den hemmelig, indtil hun kunne høre den på albummet.

Mit blik frøs sig fast, da jeg kiggede på Olivias månedlige kalender, mens jeg tænkte. Jeg skulle skrive om hvordan den her oplevelse var med Olivia, men hvordan skulle jeg dog starte? Jeg hørte sekundviseren rykke sig på hendes ur, der fik mig til at tænke tilbage på de første kys. Tanken om det allerførste kys, hvor vi havde drukket alkohol fyldte mine tanker, og jeg prøvede at eksperimentere med noget tekst.

So pour me a drink

Oh, let’s split the night wide open

Jeg var en smule skeptisk omkring stykket og vidste ikke helt, om det var noget at gå videre med. Mine øjne stirrede sig blank på teksten, indtil jeg fik den idé at tilføje ordet ‘love’. Det gav sangen den rigtige stemning, og jeg kaldte jo Olivia ved det navn til tider, så det gik an.

So pour me a drink

Oh love, let’s split the night wide open and we’ll see everything

We can live in love in slow motion, motion, motion

Fik jeg tilføjet og følte mig nogenlunde tilfreds med det, men prøvede stadig at få en melodi til at fungere på guitaren. Det blev en stille sang, det var jeg sikker på. Jeg prøvede at fortsætte, men lige som jeg skulle til at skrive en sætning ned, hørte jeg døren gå op og jeg blev overrasket over min bedste venindes hjemkomst. Tiden var ikke gået særlig hurtigt, og jeg havde ikke været på kontoret i mere end halvanden time, så hvorfor var hun allerede hjemme?

Hun lagde mærke til guitartasken i min hånd med det samme og kommenterede det, så jeg ingen mulighed havde for at spørge hende om hendes hjemkomst. “Nå, skriver du en sang?” spurgte hun spændt, og håbede som altid, at jeg ville dele en lille smule med hende. Hun måtte dog se sig skuffet, da jeg afslog.

“Det er et hemmeligt projekt,” sagde jeg til hende og smed min guitar på min seng, så vi kunne komme på andre tanker. Tanken strejfede mig, om jeg allerede nu burde skubbe hende ind i væggen, da vi på den måde ville prøve at kysse lidt tidligere på dagen, end at vente til det blev aften. Jeg studerede Olivia, der var på vej ind i stuen, og så mit snit, men var alligevel ikke sikker på, det var den bedste idé.

Jeg prøvede at snige mig bag Olivia for at se om muligheden kom, men hun virkede straks til at regne min taktik ud. “Hvis du tænker på det, jeg tror, så kan du godt glemme det,” prøvede hun at protestere, men hun vidste godt, at det ikke var hende, der bestemte det i sidste ende. Derfor var min næste handling ikke så overraskende, alligevel kom det bag på mig, at jeg tog dette som hendes svage punkt og hårdt, men kærligt, skubbede hende ind i væggen i stuen. Vores blikkede flakkede, men frøs hurtigt fast i ens positioner. Jeg kiggede direkte ind i hendes øjne, og der gik ikke mange sekunder, før vi sammen begyndte at bevæge vores læber mod hinandens. Hendes læber var bløde og jeg kunne smage appelsinen fra hendes læbepomade. Jeg valgte at koble fra omverdenen og lod min krop kontrollere mine handlinger. Olivia virkede til at gøre det sammen, da vi begge to kyssede på sådan en måde, at vi ikke virkede til at hade udfordringen mere. Alligevel fik jeg kontrol, da jeg forsigtigt prøvede at udvikle kysset ved at prøve at få min tunge ind i hendes mund, hvilket til sidst lykkedes. Mine arme var placeret op mod væggen på hver side af hendes krop, og jeg mærkede hvordan hendes hånd forsigtigt gled op i mit hår for at trække i det. Vi var et stort rod med det vi havde gang i, og det tror jeg godt, vi begge var klar over. Alligevel stoppede vi ikke. Jeg gjorde kysset endnu dybere og mærkede hendes varme som jeg kom tættere mod hendes krop, mens vores læber bevægede sig i takt. Der var noget, der sagde mig, at vi ikke længere gjorde det på grund af udfordringen. Vi kyssede fordi vi havde lyst, fordi det var sjovt.

Tanken fik mig til at trække mig væk. Det var forkert. Det burde ikke være sjovt. Mine øjne kiggede dybt ind i Olivias flotte, brune øjne, og jeg så dem pludselig på en helt anden måde. Ikke nok med at de skinnede som flere sole, så strålede de og lyste hele hendes ansigt op.

“Harry, er du okay?” spurgte hun med et lille grin, og da jeg hørte den bløde latter, indså jeg det, jeg burde have indset for mange år siden. Jeg kunne ikke bare lide Olivia som min bedste veninde. Jeg havde elsket hende højt siden vi var atten, det var bare først nu, at det gik op for mig, da jeg gennem årene havde fortrængt det fra min bevidsthed. For hun var jo Olivia, hun var min bedste veninde. Desværre kunne jeg godt mærke, at der ikke var nogen vej tilbage nu.

Jeg var forelsket i Olivia Rose Collins, og der var absolut intet, jeg kunne gøre ved det.


Harry og Olivia som 18 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...