Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

593Likes
642Kommentarer
115551Visninger
AA

11. Ⓞ KYS 6 | We’ll see everything


12. december   Kys 6) 7. minutes in Heaven | Frederikke

I dag var en dag, jeg i lang tid havde set frem til. For ikke nok med at det i dag var fredag, hvilket stod på afslapning, samt weekend, så kom vores vennegruppe - de andre drenge og piger, over til hyggeaften hos Harry og jeg. Det var ikke så tit vi alle var samlet, grundet at vi alle havde travlt med hver vores ting - drengene der satsede stort på musikken, Ella og jeg der havde gang i skolen, mens hun også kørte et projekt ved siden af hvad angik Enchanted, og Clarice der var så fuldt optaget af radiostationen, samt Grace der stadig var væk fra England.

Så at vi alle ville være samlet i aften, lige med undtagelse af Grace, var noget jeg havde set frem til i et godt stykke tid.
Hvad der dog bekymrede mig lidt, og gjorde mig nervøs hvad angik aftenens planer var, at de andre med garanti ville bringe Harrys og min udfordring på banen.
De ville med sikkerhed høre om hvert eneste kys, og ville have alle detaljerne om, hvordan det var at kysse sin bedste ven og veninde.

Det var også der jeg blev i tvivl. For var jeg klar til at dele alt dette med dem? Var jeg klar til at dele alle disse personlige oplysninger med dem, om hvordan det var at kysse min bedste ven? Hvordan Harry ved sidste kysseudfordring, havde kysset mig flere gange end rigtigt planlagt? At han frivilligt og uden tvang, havde kysset mig efter at læbepomade-udfordringen var slut?

Flere tanker nåede ikke igennem mit hoved, da døren til lejligheden gik op, og ind valsede en glad og nynnende krølhåret dreng, der så ud til at være i et prægtigt humør. Hvad der skyldtes hans fabelagtige humør, ville han forhåbentligt dele med mig.

Overraskende nok sagde han ingenting, men trak mig ind i et varmt kram, da han mødte mig i køkkenet, og kyssede mig blidt i panden. Stadig mens han nynnede.

“Jamen også hej til dig, H,” prøvede jeg at få frem, stadig mens jeg var presset tæt op af ham. Det fik ham stadig ikke til at give slip på mig. “Hvor har du været?”

“Jeg har været ude og handle lidt ind,” smilede han fornøjet, inden han rakte mig en pose, “og jeg købte noget til dig.” Jeg kiggede skeptisk på ham, inden jeg kort fik besked på at kigge ned i posen.

Da jeg trak en uldtrøje op, i en rød nuance, kunne jeg ikke lade være med at kaste mig selv i armene på Harry endnu en gang. “Harry, hvorfor har du købt mig en julesweater?”
Blot tanken om, at han havde været ude for at købe en ting til mig, fik mig til at storsmile.

“Fordi,” svarede han, efter at have trukket sig ud af krammet, “så kan vi matche hinanden.” Efter at have hvad grunden for hans køb var, tog han sin sorte jakke af, og viste mig, hvilken trøje han havde indenunder. En julesweater - akkurat identisk til den han havde givet mig. Forskellen ved de to trøjer var kun, at hans ikke var rød, men derimod havde en blå matchende farve.

“Hvad er grunden til denne pludselige gave?”

“Der er ingen grund. Jeg synes bare, at vi skulle have dem på i aften, sådan at vi kunne vise for de andre, hvor lidt rød og blå egentligt klæder os.” Da han nævnte de to farver sammen, forstod jeg hvad han hentydede til - vores hårfarve, vi begge ville få, hvis ikke vi gennemførte udfordringerne. “Og fordi du fik en rød, var fordi Primark var løbet tør for lyserøde. Der var ellers en flink pige, sikkert på vores alder, som tilbød mig sin sweater, da jeg spurgte efter en.”

Jeg slog en høj latter op, af hans oplevelser fra shoppeturen.

“Men fordi jeg ikke ville have hende til at stå uden trøje på i butikken, blev jeg nødt til at afslå. Og så står rød også bedre til dit hår, og minder mig også mere om julen. Så derfor blev det den.” Mens han snakkede kyssede jeg ham på kinden, som han så tit også gjorde ved mig.

“Jeg elsker den, Harry.” Denne gang kyssede jeg hans anden kind. “Tusind tak.” Fordi det var min bedste ven jeg boede med, tøvede jeg heller ikke, inden jeg trak den trøje jeg allerede havde på, over hovedet, for bagefter at kunne trække i min nye sweater.

At vi matchede, fik vi også konstateret op til flere gange, da de andre drenge og piger var kommet over, og da vi sad inde i Harrys og min lille stue, og hyggede os i hinandens selskab.

“Tænk på, hvis I så også fik farvet jeres hår, og havde de trøjer på. Det ville fuldende jeres outfit og look til en hvis grad,” grinte Louis, der åbenbart fandt det hele ufatteligt sjovt. Ella prøvede at tysse lidt på ham, men grundet det alkohol han havde fået indenbords, var det svært at få ham til at dæmpe niveauet lidt. Dog var det ikke noget der yderligt gik nogen af os på nerverne.

“Hvis ikke snart du stopper med at snakke om de hårfarver, kan det være at de ender med at forveksle os, og at det så rent faktisk er dig der ender med at få farvet dit hår blåt,” sagde Harry til sit forsvar - selvfølgelig kun ment for sjovt.

“Og hvis ikke-”

“Såååå - hvordan går det med jeres udfordringer? Fortæl os om Olivias overraskelsesdag.” Liam brød ind, så Louis og Harry måtte stoppe deres åndssvage og underlige samtale om hårfarver, for bedre at kunne lytte til hvad Liam havde at sige. “Hvad havde du planlagt for vores lille Hazza?”

Hvis der var én ting, jeg elskede, så var det når drengene kaldte Harry for Hazza. Jeg vidste hvordan han havde det med det kælenavn, og da jeg kiggede over på ham, kunne jeg også se hvordan han, som altid, rynkede lidt på næsen.

“Det går faktisk udmærket,” svarede jeg med fuld overbevisning. “Jeg havde planlagt en læbepomade-test, hvor jeg havde fundet fire forskellige læbepomader frem, alle med hver sin smag, og hvor Harry så skulle gætte sig frem til de forskellige varianter, ved at kysse mig.”
Da jeg skulle genfortælle episoden med læbepromaderne for de andre, kunne jeg mærke, hvordan varmen steg op i mine kinder, og hvordan jeg blev lidt genert over at dele disse oplysninger med dem.

“Så gættede du det?” Niall henvendte sig til Harry, da han snakkede, hvorpå min bedste ven stolt nikkede.

“Er du sikker på, at Oli ikke gjorde det for nemt for dig?” Clarice og Ella mente altid, at jeg altid lod tingene være for lette for Harry, og at jeg derfor heller ikke havde gjort udfordringen svær nok. Ja faktisk var de to piger med til at komme på idéen om læbepromaderne.

“Efter at have gættet de tre første varianter rigtigt, brokkede hun sig selv til sidst, selvom jeg var fuldt overbevist om, at det var appelsin.”

“Du gættede kun de tre første rigtigt, fordi jeg nærmest gav dig svaret med alle de hints du skulle have. Og fordi jeg ikke ville have dig til at blive alt for kæphøj, over den sejr du fik, måtte jeg jo give dig lidt modstand ved den sidste,” forsvarede jeg mig. Hvis ikke det havde været for alle de hints jeg havde smidt i hovedet på Harry, så havde han langt fra gættet de tre første smage, så hvis han mente, at han havde været mester i at gætte læbepomader, kunne han godt tro om igen.

“Skal du stille dig op mod læbepomade-mesteren?” Han stillede sig op foran mig, og hev mig op med sig, inden han satte sit hoved helt tæt på mit. “For du ved vel godt, at den Eos du brugte med appelsinsmagen er orange, gør du ikke?”

Jeg nikkede smilende på hovedet. Hvor ville han hen med dette her?

“Og du ved vel også godt, at du aldrig skal lade den stå fremme, så jeg nemt kan få fat på den. Appelsin er trods alt en af mine yndlingsfrugter.” Harry trak en lille genstand op fra sin baglomme, hvilket fik mig til at gispe, da jeg så, at han stod med min orange Eos i hånden.

“Det gjorde du bare ikke, Harry,” hvinede jeg, inden jeg sprang op på hans ryg, og prøvede ihærdigt at få fat i min læbepomade.

“Du ved hvad du skal gøre, makker. Afsted med jer,” kunne jeg høre drengene råbe, hvorpå det gik op for mig, at Harry var på vej væk fra stuen, og havde sat kursen mod sit værelse.

“Harry…” mumlede jeg. “Hvad har du gang i?”

Han svarede ikke, men tog et hårdere greb på mig, sådan at jeg ikke ville falde ned, og fortsatte så sin rute mod værelset. Han undlod at tænde lyset, hvilket gjorde det svært for mig at se noget. Det var først, da jeg kunne mærke noget blødt omkring os, at han satte mig ned.

“Hvad laver vi her?” Stadig uvidende om, hvad der egentligt foregik rundt om os. Hvorfor havde Harry pludseligt forladt stuen og de andre, og hvorfor var vi på hans værelse, i noget jeg antog at være hans skab?

“Det er tid til dagens udfordring,” hviskede han. Seks ord der ikke burde komme bag på mig, men som alligevel fik mig til at vige væk fra ham.

“Og vi starter tiden nu,” råbte Nialls irske stemme, som stod han lige ved siden af os. “Vi lukker jer ikke ud af skabet før de syv minutter er gået, så få nu det bedste ud af det.”

Så det var det vi havde gang i. Jeg slog mig selv i panden, da det nu først gik op for mig, at drengene med garanti havde hjulpet Harry med dette her, og at han med vilje havde taget min Eos, da han vidste, hvordan jeg ville reagere. At vi var inde i skabet, var heller ikke et tilfælde.
Som der stod skrevet på vores liste med udfordringerne, var det i dag udfordringen der omhandlede ‘7 minutes in heaven’, og derfor skulle vi altså være lukket inde i skabet i syv minutter i mørket.
Harry vidste også, at han ville blive nødt til at lokke mig herind, da jeg ellers ikke villet have gået med ham frivilligt.

Jeg blev revet ud af min tankegang, da Harrys hæse stemme hviskede noget i mit øre. “Jeg er ked af, at jeg tog din læbepromade.” Han placerede den forsigtigt i min hånd, hvorefter jeg kunne mærke ham blidt kærtegne min kind.
Stadig stod jeg selv frosset tilbage, og vidste ikke hvordan jeg skulle reagere.

Selvom Harry og jeg havde kysset en del gange de sidste par uger, var det stadig underligt for mig, at skulle lade mine læber ramme hans. Især nu, hvor jeg ikke engang kunne se hans læber, ja sågar hans ansigt.

“Og vi behøver ikke kysse, hvis ikke det er det du ønsker. Vi kan altid bare forklare de andre, at vi kyssede, hvorpå de så vil være glade.” At han stadig hviskede ordene til mig, skyldtes med fuld sikkerhed, at drengene og pigerne sikkert stod inde på Harrys værelse, og ville kunne høre alt vi snakkede om, hvis ikke vores stemmer var dæmpet bare en lille smule.

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg sagde noget, jeg sikkert ville komme til at fortryde: “Kys mig nu bare, H.”

Og det gjorde han. Uden tøven tog han rigtigt fat om mit ansigt, inden hans læber forsigtigt ramte mine. Jeg selv lod mine arme slynge sig om hans nakke, hvorpå jeg fordybede kysset, ved at give efter.

Aldrig havde vi kysset så intenst som vi gjorde nu, og til trods for den underlige følelse jeg fortalte mig selv, jeg burde have, kunne jeg ikke lade være med at smile.
Nu hvor jeg endeligt blev tvunget til at stå her, inden i et skab i syv minutter og kysse en dreng, kunne jeg ikke være mere glad for, at den dreng var Harry.
Selvom han var min bedste ven, og selvom vi havde det så perfekt sammen som vi havde, vidste jeg også, at intet - selv ikke alle vores små kys, ja sågar vores intense kys som dette, ville kunne komme mellem os.

“Er du sikker på, at vi ikke bare skal snakke? Eller lade som om, at vi kysser?” Harry virkede i dag til at være den usikre, hvad angik vores kys. Som var roller mellem os byttet rundt.
Normalt plejede jeg at være den usikre og den der tvivlede på hele denne liste. I dag, i dette øjeblik, var det Harry.

“Vi behøver ikke, hvis ikke du har lyst. Og i princippet har vi også også allerede udvekslet dagens kys med hinanden,” konstaterede jeg, mens jeg bed mig selv i underlæben. Det havde i mange år været en vane for mig. At bide mig selv i underlæben, hvis jeg enten var nervøs eller genert.

“Måske vi bare burde snakke.” Det overraskede mig, da han pludseligt sukkede. Hvad var der galt med ham? Hvorfor virkede han pludseligt så usikker på det hele? Hvorfor tøvede han? “Og lad være med at bide i din underlæbe, Livi. Du ved hvordan jeg har det med det, og jeg ved at du gør det lige nu. Det er ikke noget mørket kan gemme.”

Det var ikke fordi, han mente det på en ond måde. Han havde tidligere, for mange år siden, fortalt mig, at jeg ikke måde bide mig selv i underlæben, når han var i nærheden, da det fik mig til at se umenneskelig sød og uimodståelig ud. Hvad det betød i den sammenhæng, havde jeg altid været i tvivl om.

“Hmm,” var det eneste jeg valgte at sige, som en kommentar på hans tidligere usikkerhed. Alligevel valgte jeg at tage hans hænder i mine, efter at have smidt min læbepomade fra mig, til gud ved hvor, for så forsigtigt at lade mine læber ramme hans igen. Det var kun et hurtigt kys. Så hurtigt at Harry ikke nåede at kunne uddybe kysset og kysse igen.

Lige så meget, som jeg ville ønske at Harry og jeg kunne blive stående i den stilhed vi nu befandt os i, vidste jeg også at dette øjeblik ikke kunne vare forevigt. At det kun var os to, stående overfor hinanden i komplet stilhed og mørke, var noget der ikke tit skete. Alt i alt var det bare rart at kunne føle hans tilstedeværelse. Derfor undrede det mig heller ikke, da jeg kunne høre Zayns stemme råbe. “Oooooog - de syv minutter er gået.”

Dørene ind til skabet blev hurtigt åbnet, og vi blev kort tid efter blændet af det skarpe lys, der kom fra Harrys værelse.

“Så er det ud, turtelduer.” Clarice fik os hevet ud af skabet, stadig mens mine hænder var placeret i Harrys, og stadig mens det store smil var plantet om mine læber.

Jeg kiggede op på min bedste ven, i håb om at kunne få en reaktion fra ham. Alt jeg mødte var dog, til min store forbavselse, et tomt og sørgmodigt blik.

Et blik, der fik mig til at stille mig selv et meget konkret og seriøst spørgsmål: havde jeg gjort noget galt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...