Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

593Likes
642Kommentarer
115866Visninger
AA

10. Ⓗ KYS 5 | All I can do


10. december  ❅ Kys 5) Overraskelsesdag: Olivia | Laura

Vinden var begyndt at tage til i London, og jeg prøvede ihærdigt at stramme jakken om min krop for at forblive varm. Der var endnu ikke faldet sne, men vejene var saltede og juledekorationer fyldte Regent Street, så det var umuligt ikke at føle julestemningen. Det gik op for mig, at der kun var 14 dage til julemorgen, og tanken gjorde mig utrolig glad, trods den kolde vind, der pustede mig i ansigtet. Julen var en af de bedste tider om året - det var en tid, hvor man følte en stor glæde og også tiden, hvor man kom hjem til sin familie. Det var ikke tit, jeg fik mulighed for det efter tiden med bandet, så det betød altid meget for mig.

Apropos bandet, så var jeg ved at komme for sent til det møde, vi havde haft aftalt. Olivia havde været så spændt i morges, og derfor havde hun forsinket mig, men jeg fortrød det nu ikke. At se Olivia glad imens denne her kysse-udfordring var i gang, var noget af det vigtigste for mig. Hendes smil smittede altid af på mig, især her i julemåneden.

Jeg åbnede døren til den store bygning i Londons centrum, og mærkede hvordan varmen inden for mødte min kolde krop. Det var en dejlig følelse endelig at kunne slappe af, da jeg på vejen herhen havde stresset en lille smule. Jeg havde kun lige fået taget halstørklædet af, da døren bag mig gik op og kulden igen gjorde min ryg kold. “Er du gal, det er koldt!” Jeg hørte Liam før jeg så ham.

“Også forsinket?” spurgte jeg ham, da han kom op på siden af mig og vi sammen bevægede os hen mod elevatoren, der stod åben.

Han nikkede og fjernede halstørklædet fra halsen. “Du ved Clarice og jul ikke er den bedste kombination,” smilede han, mens han fortalte mig om sin kæreste.

“Er hun stadig ikke kommet over det?” spurgte jeg og henviste til Clarice’s mor død, der havde forårsaget et stort had til julen fra hendes side. Men eftersom Liam og hende havde mødtes i december, kunne måneden vel ikke være så slem mere.

Elevatoren åbnede sine døre på 7. sal. “Nej, desværre. Det fylder mindre hos hende, men hun nægter at have julepynt op,” sagde han skeptisk og trak på skuldrene. “Heldigvis er det en mindre ting, så jeg klarer mig.”

Jeg nikkede til Liam, og skulle til at svare ham, da han åbnede døren ind til mødelokalet. Vi blev mødt af tre smilende drenge - det samme kunne man ikke sige om vores chef. Heldigvis undlod han at kommentere noget. “Harry!” råbte Louis med et smil, og jeg kunne straks tolke hans glæde til, hvor dette ville føre hen. Måske ville jeg have foretrukket skæld ud fra vores chef i stedet for dette.

“Nej, vi har ikke kysset endnu,” svarede jeg og rullede med øjnene, da jeg satte mig ned og tog jakken af. Tanken om, at Olivia i dag skulle overraske mig med et kys, fyldte meget i mine tanker.

Niall grinede af min kommentar, mens han slog sig ned ved siden af mig i sofaen. “Det kan du sagtens sige, men hallo, hvordan går det med jer?” spurgte han og smilede forsigtigt til mig. Det var tydeligt at se på ham, at han savnede Grace, hvilket nok var grunden til han spurgte ind til Olivia og jeg. 

“Jeg fortæller jer ingen ting,” sagde jeg til dem, og håbede ikke, at de ville forstyrre mig yderligere. “Det forbliver imellem Olivia og jeg,” tilføjede jeg.

Louis rullede med øjnene. “Come on, du kan da godt afsløre et eller andet. I har vel gjort det indtil videre, ikke?” spurgte han spændt og forventede, at jeg nu fortalte sandheden.

“Jo, Louis, vi har gjort det. Tror du virkelig, at vi gider gå rundt og ligne candy-floss?” spurgte jeg ham seriøst.

Liam slog en latter op i takt med Niall gjorde det samme. “Jeg gad så gerne se dig med blåt hår, Harry,” kommenterede de begge to. “I ville se super godt ud sammen.”

Vi blev afbrudt af vores chef gennem flere år, John, der kiggede på os. “Der er vidst noget, I ikke har fortalt mig,” sagde han med et løftet øjenbryn.

Jeg kiggede på alle drengene og rullede med øjnene. Selvfølgelig skulle flere vide det nu. Zayn tog ansvaret på sig og fortalte om udfordringen. “Vi har udfordret Harry og Olivia til at kysse 12 dage i december, ellers farver vi deres hår på scenen,” forklarede han med en løftet mundvige, der viste, at han også fandt idéen morsom. Det var typisk dem alle sammen, bare sådan at gå imod mig.

John kiggede straks over på mig og overraskede mig, da han faktisk fik noget godt ud af det, jeg gik igennem. “Det er jo perfekt, Harry,” udbrød han og gjorde alle os drenge meget forvirrede. “Vi mangler sange til albummet, så hvorfor skriver du ikke om det?” foreslog han og kiggede spændt på mig.

“Skal jeg skrive en sang om det?” spurgte jeg forvirret og kiggede på ham, mens de andre drenge så ud til at finde det meget sjovt.

John nikkede. “Du behøver ikke decideret skrive om kyssene, men hvad føler du? Jeg mener at kysse sin bedste veninde, det er ikke helt normalt,” smilede han og prøvede at få mig til at indse, at hans idé ikke var helt tosset. “Du kan for eksempel skrive om udviklingen i jeres venskab, hvordan I lærte hinanden at kende og sådan, lyder det ikke fint nok?”

Jeg trak på skuldrene. “Jeg ved ikke rigtigt, John,” sagde jeg skeptisk. Han lyttede til mig, men gjorde det sidste for at få mig overbevist om at gøre det. Desværre lykkedes det til sidst. Jeg skulle altså nu, udover at kysse min bedste veninde, skrive en sang om det, eller rettere hende. Julen blev da bare lige endnu bedre ...

Mørket havde lagt sig over London og månen lyste centrummet op. Jeg havde en masse at tænke på, som jeg gik ned ad gaderne i byens indre. Det var som om mit idélager var tomt, for der var ingen ting, jeg kunne få sat sammen til en sang. Olivia betød meget for mig, så jeg burde kunne beskrive hende, men det var som om, der var noget, der ikke fungerede.

Jeg var så meget i mine egne tanker, at jeg glemte at kigge mig for, da jeg pludselig snublede. En person havde løbet forbi mig, og havde jeg ikke fundet balancen, var jeg faldet ned på den hårde, kolde asfalt. Fattet fik jeg stillet mig ordentligt op, og mærkede hvordan vinden susede omkring jeg. Jeg stoppede op og så kulisserne omkring mig. Par gik hånd i hånd, nogle var på julekøb, andre holdt jakken tæt til kroppen for at holde varmen. Jeg mærkede julestemningen og med et smil lod jeg mit blik kigge op mod himlen og studerede månen. Den skinnede og fik mig til at huske et glimt af en episode, jeg havde meget nær.

“Hvad kigger du på?” hviskede jeg til Olivia, mens hun sad der, helt optaget af de glitrende stjerner over os. Først efter nogle sekunder, lod hun sin opmærksomhed vende sit blik mod mig.

Hun tøvede kort og tog en tår af den kakao, jeg havde medbragt til denne sene nattestund. “Jeg beundrede bare stjernerne,” svarede hun kort og præcist. Hun smilede forsigtigt til mig, og jeg følte, at der var noget, hun gemte.

“Som om jeg skulle tro på det. Jeg kan se, at der er noget, der nager dig, Love,” sagde jeg til hende og viste, at hun ikke sådan kunne holde ting gemt for mig. Vi var trods alt bedste venner.

Hun kiggede ikke på mig. I stedet lod hun sit blik studere stjernerne og månen endnu en gang. Jeg gjorde det samme. “Kender du det med, at man altid har haft en drøm eller en forestilling om visse ting?” Jeg nikkede kort. “Jeg har altid haft den forestilling om, at mit første kys skulle være under en stjerneklar himmel, i armene på min første kærlighed.”

Det havde været midt om natten, da jeg havde fundet Olivia sidde der i vinterkulden. Hun havde aldrig fortalt mig, hvorfor hun egentlig var endt med at tage derhen, men jeg var bare glad for, at jeg havde fundet hende. Det var den nat, hun havde fortalt mig om sin drøm. Hendes første kys. Det havde været mig. Jeg havde kysset hende.

Jeg smilede forsigtigt, mens jeg fortsatte hjem af. Det var en mærkelig følelse, at Olivias første kys var mig, da vi trods alt kun var venner og stadig var det. Men jeg følte virkelig at situationen var perfekt dengang, i dag var det noget andet. Siden episoden havde Olivia kysset flere drenge til fester, og jeg havde haft et fast forhold til Julia i mellemtiden. Men nu var det som om tiden tog os tilbage til da vi begge var atten. Hvis hun havde været ved min side lige nu, havde sceneriet været det samme, blot med nogle år imellem. Et smil formede sig om min læber, da jeg indså, at jeg havde den perfekte idé til en sang. Jeg vidste dog ikke, hvordan den ville ende eller forme sig. Det eneste jeg vidste var, at jeg ville tage udgangspunkt i den aften. Da vi begge var 18.

“Olivia!” råbte jeg, da jeg åbnede døren til vores lejlighed. Det var skønt endelig at kunne mærke varmen lige så stille omfavne min krop som et godt kram.

Jeg hørte en skramlen inde fra stuen, og huskede pludselig, hvilken udfordring, det var i dag. Olivias overraskelsesdag. “Ikke endnu,” råbte hun tilbage og virkede til at være en smule stresset. Jeg havde sådan lyst til at ignorere hende og gå direkte ind i stuen, men valgte at respektere hendes ønske og blive i køkkenet.

Efter nogle sekunder hørte jeg hende klappe, og kort efter kaldte hun mig ind. Spændt over, hvad det mon kunne være, hun havde planlagt, rejste jeg mig fra barstolen og forlod mit glas vand. Selv ville min idé foregå udenbys, men hendes kunne altså klares hjemmefra. Jeg havde absolut ingen idé, hvad det kunne være.

Jeg blev dog meget overrasket, da der stod fire glas med shots på sofabordet. Forvirret løftede jeg mit øjenbryn og kiggede på Olivia. “Jeg har fri i morgen, så jeg tænkte, det ville være en god idé,” smilede hun forsigtigt, og gav udtryk for, at dette stadig var mærkeligt at komme igennem.

“God idé,” sagde jeg med et smil og tog hurtigt et af glassene, ligeglad med, om jeg egentlig skulle noget med bandet i morgen. Olivia blev overrasket over, hvor hurtigt jeg gjorde det, men fulgte hurtig trop. “Nå, må jeg så endelig få at vide, hvad denne overraskelse går ud på?” spurgte jeg, og så, at der lå en pose fra Boots. Forvirret tog jeg posen og kunne ikke se hvordan en makeup og helsebutik, kunne være en del af en kysseudfordring.

Olivia tog med det samme posen fra mig og stirrede sødt. “Du må ikke kigge,” fortalte hun og lagde posen ned igen, hvorefter hun tog sit sidste shot. Jeg gjorde det samme. “Men ja, jeg gætter på, det er på tide, at du får det at vide,” smilede hun derefter.

“Kom med det,” bad jeg.

Hun prikkede mig på næsen. “Jeg har købt fire læbepomader med smag, og så skal du gætte, hvilken smag det er ved at kysse mig,” forklarede hun og tog nu posen i hånden for at dingle med den foran mit hoved.

Uforstået med idéen kiggede jeg på hende. “Så du tager læbepomaden på og kysser mig, og så skal jeg gætte smagen?” spurgte jeg, og håbede, at jeg havde forstået det rigtigt. Det var det mærkeligste, jeg nogensinde havde hørt.

Hun nikkede, “lige præcis. Skal vi starte?” Alkohollen var allerede begyndt at påvirke hende, og jeg overvejede hurtigt, om hun mon havde taget noget inden jeg kom, for hun virkede helt euforisk.

“Øhm okay,” svarede jeg blankt og skulle lige indse, at vi skulle kysse fire gange, og at jeg på en eller anden mærke skulle formå at gætte smagen på hendes læbepomade. Jeg vidste ikke engang, at læbepomader kunne have en smag.

Olivia tog sin hånd ned i posen og vendte sig derefter om, så jeg ikke kunne se noget som helst. Herefter vendte hun sig om og smilede stort. Jeg kunne ikke se nogen forskel, men nu var hendes læber altså smørret med en velsmagende læbepomade. Forhåbentlig var den velsmagende. Hun smilede forsigtigt, da hun gik hen til mig. Vi var kun få centimeter fra hinanden, da vores øjne fik kontakt. “Skal du eller skal jeg?” spurgte hun forsigtigt.

“Jeg synes du skal, det er din dag,” svarede jeg, og håbede at Olivia kunne formå at komme over sin nervøsitet. Hun nikkede forsigtigt, inden hun lænede sig frem, men før jeg kunne nå at reagere, havde vi kysset og hun var væk igen. “Hvilken smag?” spurgte hun med et stort smil.

“Wow, wow,” udbrød jeg og tog en dyb indånding. “Jeg havde ingen chance for nå noget der,” sagde jeg til hende, og syntes ikke at kunne have fornemmet nogen form for smag, da hun hurtigt havde kysset mig.

Olivia rullede med sine øjne. “Helt ærligt, Harry, sidst jeg tjekkede, var du ikke en bedstefar,” jokede hun og gav mig et stort smil. Alkohollen havde taget sit tag. “Men fair nok, så kysser jeg dig igen.” Jeg fornemmede, at Olivia var ved at blive til sit fest-jeg, hvor hun ingen frygt havde for at kysse fyre. Hun lænede sig forsigtigt frem og kyssede mig blidt i tre sekunder, inden hun igen trak sig væk. “Nå?” spurgte hun.

Jeg trak på skuldrene og prøvede at gætte ud fra den milde smag, jeg havde følt, var der. “Hindbær?” spurgte jeg og håbede inderligt, at jeg havde ret. Hvis det skulle være forkert, tegnede denne udfordring ikke særlig godt for mit vedkommende, og så ville Olivia have noget, hun kunne drille mig med de næste mange uger.

Olivia valgte at holde stilheden for at pine mig. Hun gav mig et smil, før hun afslørede svaret. “Korrekt!” råbte hun og lod sin højre hånd ugle mine krøller. Irriteret prøvede jeg at få mine krøller til at sidde, men jeg droppede det hurtigt, da jeg følte, at Olivia ville gentage det, hvis jeg fik endnu et rigtigt svar. “Er du klar til den næste?” spurgte hun begejstret og tog sin hånd ned i posen igen. Jeg nåede ikke engang at svare, før hun havde påført en ny smag.

Denne gang var jeg forberedt på kysset, men de tre sekunder var ikke meget, til at nå at karakterisere en smag. “Jeg er lost,” fortalte jeg hende og så hende direkte i øjnene. “Er det en slags lakrids?”

Hun løftede sine arme og signalerede, at det måske var rigtigt. “Tæt på,” sagde hun og ventede spændt på, at jeg ville komme med et kvalificeret svar. “Prøv noget lidt andet, tænk på jul!”

“Øhm,” tænkte jeg og kiggede rundt i stuen for at få noget inspiration. Pludselig der på væggen, så jeg pebermyntestangen og vidste straks, hvilken smag det var. “Pebermynte,” svarede jeg og smilede stolt, da jeg ikke behøvede hendes bekræftelse for at vide, det var rigtigt.

Olivia smilede stort og tog hånden ned i posen efter den næste læbepomade. Dette var virkelig en mærkelig udfordring, og jeg ærligtalt forbløffet over, at jeg kunne formå at gætte en smag ved et kys. “Den næste er en af mine yndlingsting,” pointerede Olivia og tog et skridt tættere på mig. “Jeg synes, at det er dig, der skal kysse mig nu,” mente hun og løftede forsigtigt mundvigen.

Vores øjne fik endnu engang kontakt, mens jeg overvejede om jeg burde gøre det langsomt eller overraske hende. Jeg gik med den første mulighed og lod langsomt vores læber mødes og udnyttede at det var mig, der skulle starte kysset. Smagen havde et hint af en blanding mellem hindbær og pebermynte, men da Olivia allerede havde givet mig et hint, vidste jeg straks hvilken ny smag det var blandt de forrige. “Vanilje,” foreslog jeg og ventede på bekræftelsen.

“Øv, jeg troede ærligtalt, at du var dårlig til det her, Harry,” brokkede hun sig irriteret og tog muggent fat om den sidste læbepomade. 

“Du skal ikke undervurdere mig, selv ikke når det kommer til læbepomader og mærkelige smage,” grinede jeg og var spændt på, om den sidste smag ville være ligeså genkendelig.

Olivia havde påført den sidste læbepomade, og kiggede igen på mig. “Jeg har gemt den bedste til sidst,” fortalte hun og kiggede mig ind i øjnene. Jeg følte ikke rigtigt, at der var nogle af os, der rykkede tættere på den anden, det skete i takt, sammen. Jeg mærkede hendes bløde og nu fugtige læber mod mine, og mærkede en fremmed følelse i maven.

Denne gang pinte jeg Olivia, da jeg ventede med at give hende det svar, hun var så begejstret omkring. Selv om jeg var overbevist om, at den sidste smag var appelsin, kunne jeg godt lade der gå nogle sekunder, før jeg sagde noget til hende.

“Kom nu, Harry - du piner mig,” brokkede hun sig og smed posen på sofabordet, da hun ikke behøvede den mere.

“Hmm,” nynnede jeg og trak den ud i yderligere fem sekunder. “Så vil jeg mene, at det er appelsin,” sagde jeg stolt og mærkede selv, hvordan min energi var steget pga. alkohollen.

Olivia smilede stort, hvilket gjorde mig forvirret. Jeg havde jo ret. Det var appelsin. “Desværre, Harry!” grinede hun og lavede en sejrsdans. Min bedste veninde var så mærkelig, især når hun blev fuld.

“Det er sku appelsin,” bandede jeg og var ikke tilfreds med hendes ord. Jeg kunne ikke tage fejl af den her. “Du skal ikke lyve for mig, Olivia,” brokkede jeg mig og gik et skridt tættere mod hende for at vise hende min seriøsitet omkring det her. Jeg var den værste taber, især når det var hende, der vandt.

Hun trak på skuldrene og smilede hoverende. “Desværre, Harry, du svarede for-”

Jeg afbrød hende midt i sætningen, da jeg kyssede hende. Det kunne ikke passe, at det ikke var appelsin - jeg havde ikke været så sikker i noget i lang tid. Hun var overrasket over min handling, da jeg kunne mærke hvordan hendes krop sitrede, mens vi kyssede. Efter at være helt sikker i min sag, trak jeg mig væk og kiggede irriteret på hende. “Det. Er. Appelsin.”

Olivia kiggede forundret på mig og hendes blik viste mig, at hun var meget overrasket over min handling. Dog så det ikke ud til at knække hende. Vi havde begge en sag at vinde. “Det. Er. Ikke. Appelsin,” fortalte hun mig og prøvede at efterligne mig på bedste måde.

Jeg rullede med øjnene, “giv mig læbepomaden. Hvis den ikke er orange, så tror jeg på det.” Olivia rystede straks på hovedet, og jeg vidste, at hun løj. Selvfølgelig løj hun. “Ellers kysser jeg dig igen for at bekræfte det,” foreslog jeg og løftede mit ene øjenbryn og ventede på hendes reaktion. Hun kiggede blankt på mig. Derfor valgte jeg, til min store overraskelse at nærme mig. Alkohollen havde for længst påvirket hvordan vi begge opførte os, så jeg regnede ikke med, at Olivia ville blive sur over det næste, jeg gjorde.

Så jeg kyssede hende. Igen.

Følelsen i maven kom tilbage og jeg kunne ikke beskrive, hvordan det føles. Dette var det andet kys udover udfordringen, og vi vidste godt begge to, at det ikke burde ske, at vi kyssede mere end højst nødvendigt. Selv om jeg burde give alkohollen skylden, følte jeg, at der var noget andet over det også - jeg vidste bare ikke hvad, det kunne være.

Olivia trak sig til sidst væk og løftede forsigtigt sin ene mundvige. “Fint, du vinder,” sagde hun opgivende. “Men kun denne ene gang.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...