Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

593Likes
642Kommentarer
115782Visninger
AA

7. Ⓞ KYS 3 | Let’s split the night wide open


6. december   Kys 3) Lady og Vagabond-kysset | Frederikke

Første weekend i december stod endeligt for vores fødder, og Harry og jeg havde ikke de helt store planer for dagen. Han havde meldt sig frivilligt til at kokkerere her til aften - noget jeg selvfølgelig ikke ville stå i vejen for. At han ville stå for aftensmaden betød også, at jeg ville have en god undskyldning for at smide mig i sofaen med en god film.

Men som altid endte han med at fortryde.

“Livi?” kom det fra ude fra køkkenet, og taget ud fra det toneleje min bedste brugte da han kaldte på mig, kunne jeg godt regne ud, at der var noget galt. “Vil du ikke lige komme herud?”

Jeg rystede smilende på hovedet. Det var typisk. “Ja, gerne hurtigt,” blev han ved.
Selvom han bad mig om at skynde mig, valgte jeg nu alligevel at tage det med ro. For hvad kunne haste så meget, at han ligefrem ville have mig til at løbe?

Synet der mødte mig i køkkenet, kunne ikke andet end at få mig til at le. “Det må jeg sige, Harry. Du formår virkeligt at leve dig ind i rollen som kok,” indrømmede jeg, efter at have givet ham elevatorblikket en del gange.
Foran mig, henne ved komfuret, stod min bedste ven med en pande i hånden, og kiggede spørgende på mig. Op fra panden sprang fedtet fra kødbollerne ud over det hele, hvilket havde resulteret i, at Harrys ellers så pæne, hvide skjorte, nu havde en snert af brunt på sig.

“Du ved godt, man normalt prøver på at holde fedtet inde på panden. Ikke fordi det ikke klæder din trøje med lidt brune pletter hist og her.” Mens jeg snakkede, satte han panden fra sig på en af de kolde kogeplader, og begyndte så at sætte i løb efter mig. Jeg selv prøvede ihærdigt på at komme væk fra ham, stadig mens jeg snakkede.

“De brune pletter går godt med dit hår,” hvinede jeg, stadig mens vi begge løb rundt i vores lejlighed og lignede et par små børn, der legede tagfat. Meget længere nåede vi ikke, da Harry fik grebet fat i mig, og fik mig væltet ned i sofaen.

Han fik lagt mine arme over mit hoved, og satte sig ovenpå mig. “Hvis ikke det var fordi jeg holder så meget af dig, som jeg gør, så ville jeg havde kildet dig til du til sidst ender med at tisse i bukserne af grin.” Sikke en trussel den dreng formåede at komme med. For skulle jeg være bange for en lille kildetur? Jeg valgte dog ikke at kommentere på det for mit eget bedste.

“Måske vi burde droppe kildeturene og få lavet noget mad. Jeg er ved at dø af sult.” Da jeg nævnte maden, kunne jeg godt mærke hvordan klumpen i min hals igen voksede sig større. Ved aftensmaden, vidste jeg godt hvad Harry og jeg blev nødt til at gøre, og jeg vidste endnu ikke om jeg var klar til at dele et tredje kys indenfor en uge, med min bedste ven.
Den akavede stemning mellem os, var ikke længere eksisterende, hvilket altid var en god ting. Det var rart, ikke at føle sig utilpas ved Harrys side, bare fordi vi havde kysset et par gange.
Alligevel gjorde hver eneste udfordring mig nervøs. Hvad nu hvis en af os endte med at falde i med begge ben, og følelser for modparten begyndte at spille en stor rolle?

“Fuck.” Det korte bandeord fra Harry, fik mig revet ud af mine tanker, og da hans kropsvægt forsvandt, kiggede jeg mig forvirret rundt. Han var ingen steder at se.

Igen gik jeg ud i køkkenet, og fandt ham endnu en gang stående foran komfuret.

“Måske jeg burde tage over herfra,” tilbød jeg, da vi begge godt vidste, hvor lidt erfaring Harry havde i et køkken. “Hvis du måske bare laver spaghettien, så skal jeg nok sørge for at lave de bedste kødboller, du nogensinde har smagt.” Jeg kyssede ham hurtigt på kinden, inden jeg venskabeligt rev panden ud af hånden på ham.

Han smilede kort, og ud af øjenkrogen kunne jeg se, hvordan han kort tog sig til kinden. Til den kind, hvor jeg for havde ladet mine læber strejfe hans hud.

Uden at kommentere på episoden, tog Harry en gryde frem til spaghettien og kogte det i stilhed. Vi passede begge vores og ingen sagde noget.

Ved at ingen af os sagde noget, var det også med lidt skeptiske anelser, at vi fik maden på bordet, for derefter at sætte os ned tæt op ad hinanden.

“Sååå…” startede jeg ud, i håb om at kunne bryde isen mellem Harry og jeg. Vi vidste begge hvad klokken havde slået, og at vi blev nødt til at udføre dagens kys.
Derfor var vores mad heller ikke øset op på to tallerkner… Nej vi delte en tallerken af spaghetti og kødboller.

“Slap af, Livi.” Harry lagde sine hænder på mine skuldre, inden han kyssede mig i panden. Han vidste bedre end nogen anden, hvor meget disse kys gik mig på, og hvor nervøs jeg altid blev lige inden det gik løs. Det var jo ikke fordi jeg havde en trængende lyst til at kysse min bedste ven. Dog vidste jeg også, at jeg blev nødt til det, da konsekvenserne ved at lade være, og ved at skrotte vores udfordring betød, at vi skulle bukke under for de andre drenge og piger.

“Jeg har bare virkelig, virkelig ikke lyst til at skulle farve mit hår lyserød midt på scenen, foran alle jeres fans,” sukkede jeg, og kom endnu en gang i tanke om den latterlige konsekvens vores venner var kommet på. “Og du vil med garanti heller ikke rende rundt med blåt hår, og blive gjort til grin foran alle, hvis vi dropper alt dette her.” At de var kommet op med den kreative idé om, at Harry og jeg skulle ligne et “candy floss-par” ved at farve vores hår henholdsvis pink og blå, hvis ikke vi klarede vores kysseudfordring, var simpelthen for latterligt. Selvfølgelig kunne de ikke have kommet på en ting om, at vi skulle springe ud fra en vippe i svømmehallen med tøj på, eller skulle dyppes i en kold sø og så videre. Nej selvfølgelig skulle vi have farvet vores hår i forfærdelige farver.

“Det skal nok gå, love,” forsikrede han mig om, og kyssede mig i panden, som han så mange andre gange også havde gjort. Efter at have kysset mig i panden rejste han sig op og forlod køkkenet for en kort stund. Da han igen kom tilbage, havde han vores iPad i sin hånd, og en genkendelig sang begyndte at spille.

Et lille smil viste sig på mine læber, og jeg kunne ikke lade være med at grine over hans barnlige opførsel. “Var det nødvendigt, Harry?” Jeg hentydede til den sang han havde ladet spille på vores iPad. En sang der egentligt passede meget godt til vores kommende “Lady og Vagabonden”-kys, da sangen var “Nu er det nat”, netop fra den velkendte Disneyfilm, vi om ganske kort tid, skulle til at genskabe.

“Jeg tænkte, at det måske ville få dig til at slappe lidt af.” Han havde ret i det han sagde. “Og så tænkte jeg også, at du måske ville finde det sjovt, og derfor ikke ville tænke så meget på kysset.” Endnu en gang havde han ret.

Det kom derefter heller ikke bag på nogen af os, da han tog en enkel spaghetti op med fingrene, og proppede den i munden. “Hvis nu du bare prøver på at finde den anden ende af min spaghetti, og så gør vi ligesom de gør i filmen.” Jeg nikkede forstående. Hvor svært kunne det være?

Åbenbart meget svært.

Efter at have spist næsten alt vores spaghetti og stadig ikke havde fået vores lille forsøg til at virke, sad vi tilbage og var ved at opgive. Tilbage på tallerkenen var der også én sølle kødbolle tilbage, samt et halvt dusin spaghettier.

“Okay,” sagde jeg. “Hvis nu jeg rykker mig lidt tættere på dig, tager den ene ende af spaghettien i munden og sørger for at vores læber næsten rammer hinanden, så spejler du det jeg gør, og gør det samme.” Harry nikkede forstående, og gjorde som jeg sagde.

Spaghettien der endte med at være afstanden mellem os, begyndte vi langsomt at suge ind i munden, så vores læber til sidst ende i et vellykket kys. Et strejf af varme følelser skød gennem min krop, men da Harry lagde sin hånd på min kind, måtte jeg trække mig ud af kysset. Han havde ikke i de forrige kys formået at have yderligere kropskontakt med mig, så at han ud af ingenting, begyndte at kærtegne min kind under forløbet af vores korte kys, gjorde mig forskrækket.

Efter at have spist det stykke spaghetti, jeg endte op med i min mund, kiggede jeg genert ned i mit skød, da jeg ikke ønskede at få øjenkontakt med min bedste ven.
Hvorfor skulle stemningen altid ende med at være trykket mellem os, efter at vi havde klaret en udfordring? Og hvorfor skulle vores såkaldte “venner” også bede os om at kysse hinanden hele 12 gange i løbet af december?
Kunne de ikke forstå, at Harry var min bedste ven, og at der ingen følelser var indblandet i vores venskab?

“Livi?” Harry lagde blidt en finger under min hage, og lod mit blik ramme sit. “Der er intet at være genert eller pinligt berørt over. Du klarede dagens udfordring perfekt.” Som altid kyssede han mig i panden. “Dog må jeg indrømme at jeg er ret så skuffet over, at du tog næsten alt spaghettien.”

Grundet Harrys dårlige forsøg på at være sjov, kunne jeg også mærke hvordan den akavede stemning stille lettede sig.

“Hey!” Jeg slog ham kort på skulderen. “Det var dig der altid fik vores spaghetti til at knække inden vi nåede at kysse, fordi du blev ved med at bide i den, smartass.” Mens jeg snakkede, kunne jeg se hvordan han efterlignede mig og derved også gjorde nar af den måde jeg snakkede på. Typisk. “Så du skylder mig faktisk at have den sidste kødbolle.”

Han svarede ikke, men smilede bare lumsk til mig, inden han satte hovedet ned til vores fælles tallerken og begyndte at skubbe kødbollen over mod mig - med sin næse.

“Harry!” udbrød jeg overrasket over hans handling.

“Jeg tænkte, at siden vi lige har genskabt en romantisk episode fra Lady og Vagabonden, hvorfor så ikke fuldføre den scene, ved også at give dig den sidste kødbolle på samme måde som Vagabonden giver den til sin elskede Lady?”

Den dreng var ikke rigtig klog.

“Du har madrester i hele hovedet,” grinede jeg, inden jeg blidt lod min hånd kærtegne hans hoved, sådan at jeg kunne få det værste af maden væk. Problemet var bare, at maden selvfølgelig så endte med at være placeret på min hånd. Hellere Harrys hoved en min hånd.

“Fordi maden nu er endt på min hånd, stemmer jeg for, at vi sætter os ind og ser Lady og Vagabonden. Jeg kunne godt trænge til at sammenligne din såkaldte “romantiske kødbolle”-episode med den i filmen. For den i filmen vil uden tvivl ende med at være bedre end det vi lige har været ude for.” Harry vidste, at jeg drillede ham, og netop fordi han gjorde, tog det ham heller ikke lang tid for at stride imod min idé om at se en Disney film.

“Hvem har sagt, at jeg har lyst til at se børnefilm med dig, Livi? Hvem siger at jeg ikke hellere vil se-”

“Vi gider ikke se ‘Love Actually’ igen, H. Vi ser den hver jul, og Gud ved hvor mange gange vi ikke allerede har set den sammen i år.”

“Men den er så sød,” fastslog han, i håb om, at jeg for tusinde gang, ville overgive mig og se hans åndssvage yndlingsfilm med ham.

“Og du skulle forestille dig at være en dreng.” Tag den, Styles. Ét point til Olivia, hvilket giver en stilling på 1-1. “Drenge elsker ikke at se kærlighedsfilm. Det er pigernes job. Drenge, især drenge som dig Harry, burde plage deres bedste veninde til at se gyserfilm med dem, så de havde en god grund til beskyttende at holde armen rundt om os.”

“Eller så de havde en god grund til at grine af deres bedste veninde, når de begynder at skrige, fordi de bliver så bange for et eller andet kryp, der pludseligt dukker op på skærmen.”

Fanden tag dig, Harry. Og fanden tag det ekstra point, du lige sikrede dig. Harry 2 - Olivia 1.

“Lad os aftale en ting.” At lave aftaler med min bedste ven, endte aldrig ud i noget godt. Men hvorfor ikke prøve for en gangs skyld? Måske jeg endelig ville få min vilje. “Hvis vi starter med at se Lady og Vagabonden, kan vi godt se Love Actually bagefter. Eller endda en gyserfilm, hvis det er hvad du føler for at se.”

Han nikkede ihærdigt på hovedet, hvilket et lille barn på 3 også ville have gjort. Den dreng var nok noget af det mest barnlige jeg kendte. Og alligevel var han min bedste ven.

“Vi kunne også bare se film til langt ud på natten? Det er trods alt weekend.”

Selvfølgelig endte vi med at gå med Harrys forslag, da vi endte med at hygge os til langt ud på natten, som de bedste venner vi var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...