Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

593Likes
642Kommentarer
115730Visninger
AA

6. Ⓗ KYS 2 | A long way from the playground


4. december  ❅ Kys 2) Tyggegummi-kysset | Laura

Kom nu, Harry, du skal ikke være sådan en sovetryne,” brokkede Olivia sig, mens hun ihærdigt prøvede at hive dynen væk fra min krop. Hun var irriteret over, at jeg endnu ikke var oppe, da vi havde mange planer foran os i dag. “Giv så slip,” prøvede hun igen, men hun måtte hurtigt indse, at jeg havde flere kræfter, når det kom til at holde min dyne på plads.

“Drop det nu bare, Olivia,” gabte jeg sløvt og ønskede egentlig bare at sove igen. “Det er ikke min skyld, at du allerede har været i skole,” sagde jeg til hende og lukkede mine tunge øjenlåg i, da jeg slet ikke tænkte på at stå op endnu. Efter i går havde jeg været så smadret, da drengene pludselig var kommet og stoppet Olivias og min melkamp, der ellers lige var gået så godt.

Olivia sukkede højlydt, forlod rummet og signalerede, at hun havde opgivet at få mig til at stå op. Jeg mærkede, hvordan jeg langsomt faldt i søvn igen, men lige inden jeg forsvandt helt væk, fortrød jeg straks min opførsel tidligere. Koldt vand dryppede ned i mit hoved og gav mig kuldegysninger over hele kroppen. “Olivia!” råbte jeg hårdt, da jeg i chok satte mig op i sengen og rystede med hovedet, for at få det meste af vandet ud af mit hår. “Hvad skulle det til for?!” Jeg kiggede irriteret på min bedste veninde, der med det største smil stod og grinte af mig, mens jeg sad der i sengen og var helt rystet.

“Du gad ligesom ikke op før vel, og vi skal ud og shoppe juledekorationer, husker du nok?” sagde hun med et grin og forlod rummet med vandspanden. Jeg sukkede irriteret, mens jeg så hende gå væk. Selvfølgelig skulle hun lige gøre det på denne måde, det var typisk Olivia.

Vi var endelig nået frem til det indkøbscenter, hvor vi ville gå amok med julepynten. Eftersom vi begge to elskede julen, brugte vi altid den 4. december på at købe nye juledekorationer da vi begge synes det var kedeligt at genbruge det fra året før.

“Hvad med de her julekugler?” spurgte Olivia, mens hun holdte en pakke med fire neonfarvede julekuler til juletræet.

Jeg var skeptisk. “Skal vi ikke gå efter et ens tema i år, f.eks. røde farver?” spurgte jeg hende og holdte selv en pakke med røde, flotte julekugler op, jeg personligt syntes passede perfekt til denne jul. Det var jo på en måde i kærlighedens tegn, eftersom vi skulle kysse hinanden så meget, så hvorfor ikke lade stemningen passe til? Ikke at jeg fortalte det til Olivia.

Hun kiggede på kuglerne og smilede.“De er flotte, Harry. Du plejer aldrig at kunne finde flotte julekugler,” jokede hun og puttede dem ned i kurven, hvorefter hun fortsatte op af gangen.

Jeg fulgte stille efter hende, men noget fangede mit syn, så jeg stoppede op. Det var helt sikkert, at Olivia med vilje var gået forbi denne sektion, men misteltenen fik alt min opmærksom. Muntert stod jeg og svingede med misteltenen frem og tilbage, og da Olivia vendte sig om og så det, rullede hun med øjnene. Jeg grinede af hende, og gik med målrettede skridt hen til hende. “Vi skal have den her,” besluttede jeg og lagde den ned i kurven. Vi havde trods alt et kys foran os, hvor vi blev nødt til at have en mistelten.

Olivia sukkede. “Please nej, Harry, så kommer jeg bare til at tænke på det konstant, når vi hænger den op,” sagde hun og tog den op af kurven.

“Livi, come on, det skal være en god decembermåned,” sagde jeg og smilede. “Vi venter bare med at hænge den op til det bliver den 8. december, okay?” lovede jeg hende og lagde misteltenen ned i kurven igen.

“Jeg gætter på, at jeg ikke har noget valg,” sagde hun og løftede forsigtigt mundvigen.

Jeg nikkede, “du har helt ret.”

***

Der var gået seks timer, og Olivia og jeg havde endelig taget os sammen til at pynte lejligheden op. Jeg havde en fornemmelse af, at det var fordi Olivia ønskede at komme udenom kysset, men så let slap hun ikke. Selv om jeg heller ikke ønskede at bruge hele min december på at kysse min bedste veninde, følte jeg, at det var en god ting for at få Olivia til at åbne mere op som person. Hun var en pige, der var meget tæt med sine nærmeste, men når det kom til nye mennesker og venner udenfor vores vennekreds, var hun ikke så stærk. Hun var meget indadvendt, når vi var ude og alt i alt, var hun meget skrøbelig og stille, men hun hvilede dog i sig selv. Jeg havde brugt lang tid på at forstå hende, men da jeg droppede at lade det fylde så meget og blot nyde hendes humør, begyndte jeg at indse, hvor godt et vennepar vi ville blive. Siden da havde jeg aldrig fortrudt min beslutning om at lære hende bedre at kende.

“Jeg tænkte på, har vi overhovedet noget tyggegummi liggende?” spurgte jeg efter vi havde pyntet hele stuen. Klokken var efterhånden blevet mange, og jeg tænkte det var et godt tidspunkt at få kysset overstået på.

Olivia hang en engel fast på en krog på væggen, inden hun tog sig sammen til at svare. “Jeg spiste det sidste går,” indrømmede hun blidt og lod som om, det var ikke var noget stort.

“Livi, please sig, det ikke var fordi, du håbede på at slippe for at kysse i dag,” sukkede jeg. Min bedste veninde var og forblev sær, men jeg elskede hende for det. Da Olivia ikke svarede på mit spørgsmål, gik jeg målrettet hen mod hende og begyndte at ugle hendes hår ved at køre hånden hen over hovedet på hende. “Du er så dum, er du,” sagde jeg med en sjov tone i stemmen, mens jeg begyndte at kilde hende. Straks skreg hun op over mine pludselige bevægelser.

“Harry, stop!” bad hun i et højt skrig.

Kun fordi hun var min bedste veninde, gav jeg slip. “Vær glad for jeg overhovedet magter at gå ud i den kulde,” sagde jeg til hende, og håbede ærligt, at hun ville foreslå at blive min ledsager ned til supermarkedet.

“Du behøver altså ikke, Harry,” prøvede hun, men jeg vidste godt, hun ikke bare prøvede at være sød.

Jeg rystede på hovedet og gik ud i entreen for at iføre mig vinterjakke og halstørklæde. “Du må altså ikke tro, jeg går så meget op i det her kysseri, men jeg har mine grunde,” råbte jeg til hende, inden jeg smækkede døren i og lod hende stå undrende tilbage. Hun var så tit forvirret over de mindste ting.

Jeg kom hjem fra turen uden at støde ind i fans, hvilket egentlig kom bag på mig, men tidspunktet måtte være afgørende. “Olivia, jeg er hjemme,” råbte jeg til hende, mens jeg tog mit overtøj af. Turen havde egentlig ikke taget mere end ti minutter, men fordi kulden var ved at nå minusgraderne udenfor, virkede det som om, jeg havde været væk i en time.

Efter at have fulgt nynnen fandt jeg Olivia i køkkenet. “Hej,” hilste jeg med et smil og kyssede hende på håret. “Har du lavet noget spændende, mens jeg har været væk?” spurgte jeg hende og slog mig ned på en af barstolene.

“Jeg har smidt misteltenen ud,” hørte jeg hende sige med et godt smil om læberne. Opgivende rystede jeg på hovedet, og skulle lige til at kritisere hende, men hun kom mig forkøbet. “Ej, bare rolig, jeg joker,” smilede hun forsigtigt og vaskede sit æble.

“Du er irriterende, Olivia Collins,” lod jeg hende vide. “Men lad os komme videre. Whisky eller rom?” spurgte jeg hende med et grin.

Olivia rystede bestemt på hovedet, “ingen alkohol i dag. Jeg skal ikke have tømmermænd to gange på en uge, især ikke i hverdagene,” forklarede hun og tog en bid af sin yndlings frugt. “Jeg ville dog ønske, at jeg kunne,” mumlede hun kort efter.

Fastbesluttet på at få det overstået for i dag, tog jeg tyggegummiet op ad lommen. Jeg havde ikke været længe om at udvælge det, da det var Olivias og mit yndlings tyggegummi som små. Selv om vi sjældent spiste det mere, da det var ih, så sukkersødt, så nød jeg det stadig engang imellem. Olivia fik øje på det genkendelige mærke og smilede over hele hovedet, “aw, Harry, det skulle du ikke have gjort!”

Jeg grinte af hende, mens jeg åbnede pakken og fik det firkantede tyggegummi ud af indpakningen. “Jeg ville spørge, hvem der skal gøre det, men siden du ikke kan love bobler, gør jeg det selv,” forklarede jeg og puttede det ind i munden. Den velkendte smag fyldte min mund og jeg kom helt i tanke på barndommen og de minder, Olivia og jeg havde sammen.

Efter at have tygget i nogle sekunder rejste jeg mig op, for at gå helt tæt på Olivia. Jeg kunne se hvor nervøs hun endnu engang var, men jeg håbede, at hun kunne tage mod til sig. “Nu laver jeg en bobbel, og så gør du det bare, okay? Det kan bare være et lille, hurtigt kys,” sagde jeg med en mildt smil og begyndte at puste en boble ud. Det blev til en middel en af slagsen, da jeg tænkte Olivia skulle have det lidt nemmere, end hvis det havde været en gigantisk boble, jeg havde lavet.

Vores øjne havde øjenkontakt de næste mange sekunder. Hun rørte sig ikke, og jeg kunne godt mærke, at hun virkelig ikke ønskede at gøre det. Jeg blev dog overrasket, da hun spontant, uden at give udtryk for det, lænede frem, så boblen sprang. Det hele gik så hurtigt, at jeg næsten heller ikke mærkede hendes læber mod mine, for så hurtigt som boblen var sprunget, og vores læber havde rørt hinanden i under et sekund, var Olivia på vej ud af køkkenet. Jeg kunne dog ikke være andet end stolt, for dette var sådan en stor udfordring, og hun havde klaret den uden kritisere idéen. Måske ville december ikke blive helt så hård en kamp, som jeg havde regnet med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...