Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

593Likes
642Kommentarer
115875Visninger
AA

24. Ⓗ 31. december | When we were 18


31. december ❅  Frederikke og Laura

Harry, vil du ikke lige komme og hjælpe mig?” kunne jeg høre Olivia råbe inde fra sit værelse. Dagen i dag havde været stresset for vores begges vedkommende, da vi, specielt Olivia, havde brugt flere timer på at gøre sig klar til aftenens festligheder. For dagen vi alle havde ventet på, var nu endeligt her. Det var tid til at fejre det forgangne år og sige hej til et nyt, da det nu endeligt var blevet nytårsaften. En aften, der skulle fejres i selskab med vores vennekreds, og hvor vi alle for en gangs skyld ville være samlet.

Liam og Clarice havde valgt at holde en stor nytårsfest for os alle samt for vores andre venner, så det var der Olivia og jeg ville opholde os når klokken slog tolv, og det nye år blev skudt i gang.

Da jeg åbnede døren ind til min kærestes værelse, kunne jeg ikke lade være med at smile stort, da jeg så hvor vidunderlig hun så ud, som hun stod der foran det store gulvspejl, og studerede sig selv.

“Vil du ikke lige lyne mig op?” Først kiggede jeg underligt på hende, og forstod ikke rigtigt hendes spørgsmål. “Lynlåsen, dummy,” grinede hun så, da hun tydeligvis godt kunne se, hvor forvirret jeg var. For at skjule det, nikkede jeg på hovedet, og gik helt hen til hende, inden jeg lod mine fingre lægge sig om lynlåsen på hendes kjole.

Først der så jeg hvor blå kjolen var, og hvordan den farve ville toppe vores outfit sammen. Jeg selv havde ikke valgt at tage noget specielt farverigt tøj på, men havde dog valgt en sort skjorte med hvide hjerter printet over det hele. Dertil havde jeg som altid mine sorte jeans på, samt mine støvler, og siden det var en formel fest, havde jeg taget en blazer på, for at kunne holde kulden ude, og for ikke at blive for bar.

“Aldrig har jeg set en smukkere pige end dig,” hviskede jeg til hende, efter at have fået lynlåsen lynet helt op. Mine læber lagde sig blidt på hendes hals, hvor jeg kunne mærke de ramte den kolde kæde, hun stadig havde på - hjertehalskæden, jeg havde givet hende, og som forenede os sammen.

Kort fnisede hun, og vendte sig om med et snuptag, inden hun så pressede vores læber sammen i et lidenskabeligt kys. “Det skal du jo sige,” svarede hun mellem de kys, hun gav mig, hvorpå hun til sidst trak sig væk, og kort studerede mig. “Dog må jeg nu påpege, at du selv ser meget attraktiv og uimodståelig ud, Mr. Styles.” Hendes brug at mit efternavn, fik mig til at hive fat i hende, og begyndte at kilde hende.

“Du kan lige så godt vænne dig til det efternavn, for en dag vil du selv komme til at hedde det,” halvhviskede jeg. Mest af alt til mig selv, som et tegn på, at jeg aldrig ville lade hende forlade mig igen. Som et tegn på, at det var os to. Sammen for altid.

Taget ud fra det hvin hun lod undslippe sine læber, troede jeg ikke på, at hun havde hørt det, jeg tidligere havde konkluderet for mig selv. Fordi jeg ikke ville ugle hendes hår, der så flot sat krøllet med det halve sat op og sidstedelen hængende nede over skuldrene, valgte jeg at stoppe mit drilleri, og lod hende træde et skridt væk fra mig.

“Ella har gjort et godt stykke arbejde på jeres kjoler, men jeg mener nu altid selv, at det i sidste ende er modellen og hende, der bærer mesterværket, der fuldender det.” Hvor alle de rosende ord og komplimenterne kom fra, kunne jeg ikke besvare, dog følte jeg mig i et prægtigt humør, og at se min kæreste stå foran mig - i den mundering hun havde på nu - i den kjole, og med håret så fint sat op, var det svært for mig ikke at rose hende.

“Du er godt nok i et prægtigt humør i dag, H,” kom det fra hende, mens hun tog min hånd og flettede vores fingre sammen. “Dog er jeg ked af at måtte ødelægge øjeblikket, for hvis ikke vi snart kommer afsted, ender vi med at komme for sent til festen. Og du ved hvordan Clarice og Liam har det med folk, der kommer for sent.” Hvis det skulle lyde som en trussel fra hende side, måtte jeg indrømme at hun nok burde øve sig lidt mere på at være hård.
Alligevel vidste jeg, at hun havde ret i det hun sagde, da Liam og Clarice godt kunne lide, når der var styr på tingene, hvilket også betød, at vi nok blev nødt til at være der i god tid.

“Lige en sidste ting,” konstaterede jeg, mens jeg hjalp Olivia i sin jakke.

“Hmm,” svarede hun kort, og lod ikke rigtigt til at virke så interesseret i det jeg havde at fortælle hende. Dog var jeg sikker på, at når først det var sagt, ville hun fortryde hun ikke have kigget på mig.

Derfor tog jeg også en dyb indånding, og fik hende vendt om, så vi nu stod ansigt til ansigt.
“Jeg elsker dig, Olivia Rose Collins,” hviskede jeg tæt på hendes øre. Så tæt at kun vi to kunne høre hvad, der blev sagt.

Hendes krop stivnede ved mine ord, og hun åbnede munden, men den lukkede den hurtigt igen. Som var mine ord ikke rigtigt sivet ind hos hende. Derfor følte jeg også, at jeg blev nødt til rigtigt at slå det fast for hende. For aldrig før havde vi sagt disse ord til hinanden. Måske da vi var bedste venner, hvor betydningen af de tre ord var noget helt andet. Og måske det var for tidligt i forholdet allerede nu at slå det fast over for hende, at jeg rent faktisk elskede hende. Alligevel følte jeg også bare, at hun fortjente at vide det.

“Jeg elsker dig som min bedste veninde, som Olivia, som Livi, som baby eller babe, som min kæreste, men mest af alt, så elsker jeg dig for den du er herinde, hvilket jeg har gjort siden den dag i parken. Dengang vi begge kun var 18 år...” Stadig mens hendes krop var stivnet, snakkede jeg videre, og placerede min hånd mod hende hjerte, som jeg kunne mærke bankede med høj fart. “Jeg følte bare du skulle vide det, nu når det kun er os to sammen, så ingen andre kunne høre mig sige det til dig.”

Hendes blik ramte gulvet under os, og jeg kunne se hvor påvirket hele situationen gjorde hende. Hvor påvirket min indrømmelse havde gjort hende, præcist som det havde gjort tilbage den 20. december, hvor helvede var brudt løs. Men da hun igen lod sine øjne ramme mine, kunne jeg se dem skinne på en anderledes måde, jeg aldrig havde set før. De udtrykte så megen glæde og kærlighed, som aldrig før.

Uden at svare, pressede hun ømt sine læber mod mine, og forenede dem i et så intenst og romantisk kys, som aldrig før. Et kys, der gjorde mig, hvor tøset det så end måtte lyde,  så ør i bolden, at jeg var bange for mine ben ville give efter.

“Og jeg elsker dig, Harry Edward Styles.” Hendes ord blev også kun en svag hvisken, hvorefter hun endnu en gang lod vores læber mødes. “Mere end noget andet.”

Olivia havde altid haft svært ved at udtrykke sine følelser, så at hun havde sagt, at hun også elskede mig, havde gjort mig sikker i min sag. Vi skulle nok kunne klare et forhold sammen. Uanset de modgange og medgange vi ville rende ind i. Så med de ord fik vi sat kursen mod Liam og Clarice’s lejlighed, begge med et stort smil om læberne, og med fingrene flettet sammen.

Festen virkede allerede til at være i fuld gang, da vi begge trådte ind af hoveddøren, og inden vi havde fået taget vores jakker af, var vi allerede blevet overfaldet af to genkendelige skikkelser. De to værter.

“Velkommen til vores ydmyge nytårsfest,” grinede Liam, der allerede nu virkede til at have fået lidt alkohol indenbors. Hvad anledningen for hans “fuld i en fart”-fest skyldtes, var stadig en hemmelighed, som kun os drenge kendte til.

“Godt I kunne komme,” afsluttede Clarice, og gav os begge to et kram, inden vi blev vist ind i stuen, der allerede nu var godt proppet af mennesker. Både mennesker vi kendte, men også få som vi aldrig havde set før. Zayn, Louis og Ella var hurtigt at finde ovre i sofaerne, hvor Olivia og jeg hurtigt valgte at gøre dem med selskab.

“Godt I endeligt kom. Zayn er ved at gå ud af sit gode skind, fordi han er den eneste single der er til stede indtil videre,” fortalt Louis mig, efter at have rykket over til mig, lidt væk fra vores ven, så han ikke kunne høre det. Mit blik ramte over på Zayn, der som Louis havde fortalt, virkede til at være lidt ude af den. “Så hvad siger I til, at vi finder en dame til manden, og derved får hans humør til at stige lidt?”

Jeg nikkede kort, og gjorde mig enig i hans idé. Det var på tide, at det for en gangs skyld handlede lidt om Zayn, og at vi gjorde noget for at få ham til at være glad. Ikke at han på det sidste havde været trist til mode, eller følt sig udenfor, men at han var den eneste, der ingen kæreste havde, eller i så fald, ingen pige havde ved sin side, kunne man godt mærke påvirkede ham lidt. Niall havde dog været god til at holde ham med selskab i løbet af december måned, da Grace havde været i USA.

Og da vi snakkede om Niall og Grace, kunne jeg høre min yndlings irers savnede grin ude fra gangen, hvilket mig til at få Olivia placeret væk fra mit skød og ned på sofaen, hvorefter jeg spænede ud i gangen, og overfaldt min ene bedste ven.

“Ro på, Curly. Giv mig lige lidt luft, jeg er jo først lige kommet, så jeg har ingen planer om at gå igen de næste par timer.” At han var kommet tilbage til England igen, havde været en stor lettelse for mig, og da jeg kiggede på min savnede veninde han havde i hånden, smilede jeg endnu større. Det var så lang tid siden jeg havde set Grace, og at se hende igen, med hånden i sin kærestes, gjorde mig glad.

“Hej Gracie,” smilede jeg. “Godt at se dig igen. Du aner ikke, hvor savnet du har været.” Efter at have trukket mig ud af krammet med Niall, krammede jeg venskabeligt min veninde. I mellemtiden var Zayn kommet ud til os, og havde også budt vores venner velkommen.

“Harry og Zayn, dette er Lana,” introducerede Grace os for, da det gik op for mig, at der stod endnu en person ved siden af dem. Altså havde de medbragt en gæst.

Jeg gav hurtigt hånden til Grace’s veninde, og smilede til hende, så hun ville føle sig velkommen. Det var altid en svær opgave, når man stod over for flere personer, der kendte hinanden ud og ind, og man så selv intet vidste. Zayn gav hende også hånden, det tog dog længere tid for ham, før han tog den til sig igen. De smilede tilbage, og jeg gættede på, at han nød, endelig at møde en, der også var single ligesom ham selv. Det måtte være svært at være ham, når vi var sammen i vores vennekreds, da vi alle var venner på kryds og tværs, men siden han slog op med Perrie havde han været alene.

“Harry.” Jeg blev prikket på ryggen, og da jeg vendte mig om så jeg en flot pige, der gav mig et stort smil. “Hvor blev du af,” fortalte Olivia, da han blidt kyssede min kind. Hendes opmærksomhed ændrede sig dog hurtigt, da hun så det nyankomne par bag os. “Grace!” råbte hun højlydt og gik hurtigt hen til vores veninde for at give hende et ordentlig kram. “Jeg har sådan savnet dig,” sagde hun, mens et smil bredte sig på mine læber, da jeg elskede at se Olivia glad. Og lige nu, var hun ekstra glad, da vi ikke havde set Grace i ugevis. Hun fik også givet Niall et kram og skulle straks høre om hele deres ferie, men skulle selvfølgelig også lige præsenteres for Lana. Jeg så, hvordan hun uden problemer begyndte at tale med Lana og Grace, mens jeg stod og beundrede hendes ynde. Tænk, at hun var min. Det var stadig en uvant tanke, da det stadig var så nyt for os. Ikke engang en uge, havde vi været sammen.

Tiden gik hurtigere end, jeg regnede med, og pludselig var klokken så mange, at jeg ved en løgn, blev nødt til at forlade Olivia, for at kunne nå min plan. Hun kiggede underligt på mig. “Hvad skal du dog?” spurgte hun, da jeg havde annonceret, at jeg blev nødt til at gå et kort sekund. Jeg var allerede for sent på den.

“Du finder snart ud af det, love,” sagde jeg og drillede hende, da jeg vidste, hun havde svært ved sådan noget. “Bare hold dig til Clarice,” fortalte jeg hende, inden jeg skyndte mig op på lejlighedens anden sal, for at finde de andre drenge. Liam havde planlagt at skulle fri til Clarice til denne fest, og vi skulle alle sammen hjælpe ham med det. Klokken var tyve over elleve, og blot om ti minutter, skulle vi i gang, så det kunne nås inden midnat.

Drengene befandt sig allerede på Liam og Clarices værelse, da jeg nåede derop, og jeg kunne med det samme se, hvor nervøs Liam var. “Det skal nok gå, Liam, du har optrådt flere gange før, så kan det da ikke være så svært at fri til hende,” sagde Louis til ham og prøvede sammen med de andre drenge at få ham til at køle ned.

“Ja, du skal nok klare det, Liam,” smilede Niall og gav ham et klap på skuldrene. “Men er vi klar? Mikrofonerne er klar, når vi tænder dem, så vi skal bare give tegn til musikken.

Liam tog en dyb indånding og pustede ud. “Jeg kan ikke fatte, at jeg gør det her, drenge,” sukkede han og tog hurtigt æsken med ringen ud, for at sikre sig den var der og puttede den tilbage i blazerlommen. “Hvad nu hvis hun ikke siger ja?”

“Stop dog,” brød jeg ind. “Vi ved alle sammen godt, at Clarice elsker dig, så selvfølgelig siger hun ja, det behøver du ikke engang tænke på,” sikrede jeg ham, mens de andre drenge nikkede. Zayn gav mig en mikrofon og vi kiggede rundt på hinanden. “Nu sker det Liam, om du vil have det eller ej,” smilede jeg og gik sammen med drengene ud af værelset.

Vi befandt os ved trappen, og idét Niall havde jeg givet lydmanden besked, slukkede alt lyset i lejligheden. Vi stod på række, Zayn, Liam, jeg, Louis og Niall, og jeg gav derfor Liam et klap på skulderen, da musikken til Strong begyndte at spille. Det var Liam og Clarices sang, så det havde ikke taget ham lang tid at beslutte, at det var denne sang, han ville bruge.

Musikken var lige ved at nå det sted, Zayn skulle starte, men inden gjorde han som aftalt. Han tog to skridt ned ad trappen, og straks var lyset på ham, så hele salen vidste, hvor de skulle kigge hen. “Clarice, den her er til dig,” sagde Zayn ind i sin mikrofon, mens han begyndte at synge.

Vi havde aftalt, at mens vi sang, så skulle vi gå ned ad trappen på række, og jeg kunne mærke, hvor nervøs Liam var, da han gik et trin ned og blev lyst op. Der var nu også blevet tændt et lys ved Clarice, og et smil fandt frem til mine læber, da jeg kunne se Olivia stod ved hende, præcis som jeg havde foreslået hende at gøre. Jeg var lige ved at glemme at begynde at synge, men nåede lige akkurat at byde ind, da omkvædet gik i gang. Jeg holdt øje med Clarice imens, jeg gik ned ad trappen, og hun var i den grad forvirret, men samtidig også på randen til at græde. Hun havde ingen idé om, hvad der skulle til at ske.

Vi nåede alle sammen ned fra trappen og fortsatte hen mod det sted, hvor højtalerne befandt sig. Dog begyndte Liam at gå hen mod Clarice, da Niall sang c-stykket, og jeg kunne se, at hun næsten ikke kunne holde til det, da hendes kæreste kom helt hen til hende. Han havde bedt os om, at cutte den sidste gentagelse af omkvædet af, så da jeg sang den sidste sætning, så vi alle, hvordan Liam gik ned på knæ.

Han havde sin mikrofon op til munden og jeg vidste, at han smilede til Clarice. “Jeg vil gøre det her kort, men nu har vi oplevet så meget sammen, og Clarice du er den bedste ting, der er sket for mig. Du har givet mig endnu en grund til at smile, og sammen har vi hjulpet hinanden igennem svære tider. Derfor vil jeg gerne have den ære at spørge dig, om du vil gifte dig med mig?” Liams ord blev overhovedet ikke som dem, han havde øvet, men jeg synes det her blev mere ægte, da det kom direkte fra hjertet.

Ingen af os kunne høre, hvad Clarice egentlig svarede, men da hun grædende nikkede og Liam gav hende det største kram, var vi alle klar over, at det var endt godt. Liams ønske var gået i opfyldelse, og jeg vidste, at de begge følte sig som de lykkeligste mennesker i hele verden.

“Aw Harry, hvor var det bare sødt,” sagde en glad Olivia, da jeg kom hen til hende. Hun svang sine arme omkring mig, og jeg trak hende hurtigt ind til mig. “Clarice blev så glad, hun var helt overvældet,” fortalte hun mig, mens hun kiggede mig ind i øjnene.

“Det var Liams idé, vi hjalp bare,” forklarede jeg hende og kyssede hende blidt i panden, som vi altid gjorde.

Hun kærtegnede min kind. “Jeg håber, at du er lige så kreativ,” smilede hun og gav mig et kys på kinden. I et kort sekund blev jeg en smule nervøs for, at hun måske havde hørt,hvad jeg havde fortalte hende tidligere. Men om hun så havde det eller ej, kunne jeg ikke lade vær med at smile.. Vi havde kun været sammen i få dage, og jokede allerede om det tidspunkt,, når vi skulle giftes.

“Jeg vil gøre alt for dig, også hvis det kræver ekstra god kreativitet,” lovede jeg hende og følte herefter det eneste rigtige var at kysse hende. Så det gjorde jeg. Jeg var ligeglad med, at folk kiggede, for hvis de gjorde, ville de vide, at Olivia var min. Min og min alene, og det ønskede jeg ikke at lave om på, for hun betød så meget for mig, at det næsten var ubeskriveligt i en sang. “Jeg elsker dig,” gentog jeg, da vores blikke igen kiggede ind i hinanden, og de blå øjne som altid skinnede som sole.

Den sidste halve time var gået hurtigere, end jeg havde regnet med. Grunden var nok, at jeg havde brugt tiden på at danse med Olivia på dansegulvet, men pludselig stoppede DJ’en musikken, for at erklære det nye år var tæt på. “Et minut tilbage,” råbte han, og jeg så, hvordan folk begyndte at lede efter deres udkårne eller bare gode ven, så de havde en at dele deres nytårskys med. Jeg selv behøvede ikke at lede længe, da min udkårne allerede stod med sin hånd i min. Mit blik studerede endnu engang Olivia, og jeg måtte indrømme, at hun blev smukkere og smukkere for hver gang jeg så hende.

Da nedtællingen ramte de ti sekunder, kunne jeg høre hvordan alle begyndte at tælle ned i kor, og hvordan folk nu var begyndt at stå nogenlunde stille. Jeg så mine venner rundt om i stuen, alle stod de sammen med deres kære, men det der overraskede mig allermest, var at se Zayn med Lana. At de havde ladet deres veje forenes, og at de allerede kom så godt ud af det med hinanden som de gjorde, kunne forhåbentligt kun lede til en ting mellem dem - et fortryllende nytårskys, der måske ville være starten på et nyt eventyr. Det var det samme, Olivia og jeg havde været ude for, da det nemlig var et kys, der havde startet det hele for os - et kys, der havde været starten på et fantastisk eventyr, der ikke skulle slutte endnu.

“Fem, fire, tre, to...” blev der råbt, og allerede inden nedtællingen var ovre, lod jeg min hånd lægge sig på Livis kind, og pressede blidt mine læber mod hendes. På den måde sluttede jeg år 2014 samt startede år 2015 med at kysse min kæreste.
Det var en fantastisk følelse at stå her, og vide, hvor dyrebart det forhold, jeg havde til Olivia var. Vi havde kendt hinanden så længe nu, og for hvert år, der gik, havde jeg lært hende bedre at kende, og jeg kunne ikke forklare, hvad det betød, at hun nu var min kæreste - især når jeg vidste, hvor mange år, vi havde foran os. For det var her jeg hørte hjemme. Her jeg hørte til - omgivet af mine bedste venner, og med min fantastiske kæreste i mine arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...