Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

593Likes
642Kommentarer
115779Visninger
AA

23. Ⓞ 28. december | To be in love


28. december  ❅  Frederikke

En arm svang sig om min mave, hvilket fik mig til at slå øjnene op med et sæt. Dog kunne jeg ikke lade være med at grine kort, da jeg kiggede mig til venstre og så, at det bare var Harry, der igen havde været lidt for urolig i sin søvn.
De sidste par nætter, siden den 26. december, havde vi sovet sammen - side om side, og at vågne op til ham hver morgen, var noget jeg godt kunne vænne mig til.

“Hmm,” kom der stille fra mig, hvorefter han i søvne trak mig ind til sig, sådan at mit hoved lagde sig på hans bare brystkasse. Den t-shirt jeg i går aftes havde lånt af Harry, efter flere minutters diskussion om, at jeg godt kunne sove i mit eget nattøj, var røget op på midten af min mave, så da jeg ville trække den ned, kom jeg ved et uheld til at slå til Harry, der nu også havde åbnet sine øjne.

“Godmorgen, love,” hviskede han, inden han kyssede mig i panden. Hans hæse morgenstemme fik en dejlig og varm følelse til at skyde gennem min krop. En følelse der gennem de sidste par dage havde fået mig til at svæve på en lyserød sky.
Efter at Harry og jeg havde fundet ud af tingene, og efter at han havde taget mig med hen til parken tæt ved vores lejlighed, havde jeg ikke kunnet skjule det smil der sad plantet om mine læber. Det havde ikke været til at få smilet til at dulme eller falme gennem de seneste to døgn - alt sammen takket været min bedste ven … som nu også var blevet min kæreste.

“Undskyld hvis jeg vækkede dig,” sagde jeg, mens jeg blidt kærtegnede hans kind og pressede et kys mod hans brystkasse. Hans krop stivnede ved min berøring, og det gjorde mig klar på, at han stadig ikke var vant til alt den nærkontakt vi var begyndt at have.

“Det skal du ikke tænke på, for der er intet jeg hellere vil vågne op til, end min smukke kæreste.” At Harry og jeg var blevet kærester, lå stadig som et underligt og nyt ord i munden på os begge. Ikke at jeg fortrød at have taget skridtet videre med ham, da det langt fra var tilfældet, men at vi nu pludseligt havde ladet vores veje mødes på et punkt over det at være bedste venner, var noget vi nok alle skulle vænne os til.

Uden at svare ham pressede jeg mine læber mod hans, i takt med, at jeg lukkede mine øjne og nød hans nussen af min kind mens vi kyssede.

“Jeg bliver aldrig træt af, at kunne gøre det hver eneste morgen, uden at være nervøs for at du vil trække dig væk.” Han hentydede tydeligvis til de første par gange i vores udfordring, hvor jeg næsten havde trukket mig ud af kysset før det overhovedet var startet.

Jeg grinede kort, for igen at presse mine læber mod hans. Dog kun ganske kort, inden jeg så sprang ud af sengen. Harrys øjne var rettet mod mig, som jeg nærmest valsede rundt på hans værelse i hans store t-shirt samt mine natshorts. Selv rykkede han ikke på sig, men studerede mig bare. “Måske vi burde komme i gang med morgenmaden, hvis vi skal nå at komme hen til fødselsdagen til tiden.”

Clarice og Louis havde begge fødselsdag i december måned - Louis den 24. december og Clarice den 27., så de havde valgt at slå festerne sammen, og havde inviteret os alle over til middagsmad samt hygge senere på aftenen.

Jeg glædede mig super meget til at se dem alle igen, og også fortælle dem at Harry og jeg havde fundet ud af det med hinanden, og at vi nu faktisk havde taget skridtet videre. Dog var jeg sikker på, at de allerede havde sat brikkerne sammen, og vidste hvad der var sket mellem os.

Uden at vente på Harry, gik jeg ud fra værelset og hen i køkkenet, hvor jeg, uden hans hjælp, begyndt på at lave spejlæg til os begge.
Meget mere nåede jeg ikke at komme i gang med, da hans muskuløse arme svang sig om min krop, og pressede mig ind til sig.

“Det dufter godt, baby,” hviskede han. Hans valg af navn til mig, fik farven til at dukke frem i mine kinder, og jeg vidste uden tvivl, at jeg rødmede. De seneste par dage var han begyndt at kalde mig ved sødere navne, end nogensinde før, og ord som både “baby”, “babe” og “darling” var blevet tilføjet til ordforrådet.

“Du distraherer mig, H,” grinte jeg, og puffede ham blidt væk. Det, at vi stadig opførte sig som før, da vi kun var bedste venner, viste mig personligt, at vi måske nok skulle kunne få dette her til at fungere. Dog var det selvfølgelig svært at sige efter blot to dage i et forhold, men jeg troede på det vi havde, så hvad kunne der gå galt?

“Og du distraherer mig, når du står der i min trøje og dine natshorts og kokkerere.” Som den dreng kunne formå at formulere sig til tider. Og som den søde kæreste og bedste ven jeg var, valgte jeg endnu en gang at ignorere ham, og fokuserede på at lave morgenmaden.

Efter at Harry havde surmulet, heldigvis for sjovt, hele morgenen, var vi begge kommet i noget ordenligt tøj, og var taget afsted mod Ella og Louis’ lejlighed, hvor fødselsdagene skulle holdes. Alle andre var kommet, pånær os to, så da vi bankede på døren, mødte vi seks par øjne der alle var rettet mod os.

“Godt I endeligt kunne komme,” kom det drillende fra Louis, der trak os begge ind i et gruppekram, hvilket gjorde det liv akavet, grundet at Harry og jeg havde vores fingre flettet sammen. “Har I gaver med?”

Til tider kunne jeg godt stille mig selv det spørgsmål, om Louis virkeligt lige var blevet 23 år gammel, eller om han bare udgav sig for at være så gammel, og egentligt ikke var ældre end de ti år. Især når han, som det første, spurgte efter gaverne.

“Ja, vi har gaver med, Loubou,” grinede jeg, inden jeg lod mine fingre forlade Harrys, for nemmere at kunne sige hej til alle de andre. Zayn og Liam gav mig begge et stort kram, hvorefter både Ella og Clarice fik hevet mig væk fra drengene og ind i køkkenet, hvor Ella var i fuld gang med den helt store festmiddag til os alle.

“Så fortæl os alt om dig og Harry!” hvinede de begge to i munden på hinanden, som havde de tydeligvis ventet på at stille mig præcist det spørgsmål i et par dage efterhånden.

“Jeg tror I får historien senere.”

“Men… men - vi så hvordan I holdt hinanden i hånden!” Som et svar til Clarice’s inddirekte spørgsmål, blinkede jeg bare til inden jeg gav dem endnu et kram.

“Og forresten, - tillykke med fødselsdagen,” sagde jeg til min veninde, inden jeg igen besluttede mig for at gå ind i stuen hvor de andre drenge sad placeret, i håb om, at pigerne ville lade samtalen med Harry og jeg ligge, i blot et par timer endnu.
Dog så det ikke just ud til, at Harry kunne holde sin mund, for da jeg kom ind i stuen til dem, havde de alle et stort smil placeret om sine læber, mens den røde farve stille have fundet vejen frem i min kærestes kinder.

“Tillykkeeeeeee,” råbte Louis og sprang op fra sofaen og trak mig ind i et stort kram. De andre drenges fnisen kunne jeg høre, stadig mens jeg var presset hårdt ind til min vens krop.

“Burde det ikke være mig der skulle ønske dig tillykke?” Han rystede på hovedet.

“Mine fødselsdagshilsner kan vente. For nu er det dig og Harry der handler om.” Selvfølgelig ville Louis ikke lade dette emne vente, hvis han havde chancen for at tage det op nu og her. “Ella dear, kommer du ikke herind? Og tag Clarice med. Harry og Olivia har noget at fortælle os.” God, dog dreng fik det til at lyde som om, Harry havde friet til mig, og at vi snart skulle giftes.

“Så fik du alligevel ikke lov til at slippe så let,” grinede de to piger efter at have forladt køkkenet, og havde sat sig ned i henholdsvis Liams og Louis skød. Som et flabet svar, rullede jeg bare øjne af dem og rettede opmærksomheden mod Harry, der lavede fakter til mig om, at komme hen til sig. Jeg sukkede kort, da jeg godt vidste, at dette drilleri, og at denne diskussion med at Harry og jeg nu var et par, ingen ende ville tage.
Derfor gav jeg også op, og satte med ned på Harrys skød.

“Hvordan bliver I så kærester, og hvad gjorde Harry for at få dig til at sige ja?” Zayn havde først nu sagt noget, og havde ellers siddet lidt væk fra os andre i en af lænestolene. Egentligt havde han bare kigget på, og havde studeret situationen og omgivelserne. Til tider fik jeg ret så ondt af ham, fordi han var den eneste single tilbage, nu da Harry og jeg også var blevet kærester.
Dog gjorde det mig også ekstra klar på, at lege “wingwoman” sammen med de andre piger, så snart muligheden bød sig, sådan at han kunne få en pige på krogen og dele glæden med os andre.

Jeg kiggede på Harry, som et tegn på, at han skulle forklare dem om vores situation. Hans hånd lagde sig ovenpå min, inden han begyndte at snakke: “I korte træk, så dukkede jeg op hjemme hos hendes familie den 24. december, hvor vi begge vidst indså, at vi ikke kunne undvære hinanden og at vi ikke kunne skjule de følelser der var begyndt at blive indblandet i vores venskab. Så den 26. hentede jeg hende, og vi tog tilbage til London, hvor jeg stoppede ved parken der er tæt på vores lejlighed.”

Selvom det blot kun var et par dage siden alt dette var sket, formåede det stadig at få et stort smil til at dukke frem på mine læber, da Harry forklarede det til de andre.

“Faktisk var Harry mit første kys tilbage da vi begge var 18 år, og det kys skete i den park, som han tog mig hen i den 26.” Om jeg tidligere havde nævnt overfor de andre, at Harry rent faktisk havde været den første dreng til at kysse mig, mindes jeg ikke at have sagt, så at jeg nu endeligt forklarede det til dem, så ud til at komme bag på især pigerne.

“Er det rigtigt?” hvinede Ella, hvorefter jeg nikkede. “Hvor er det romantisk. Det vidste jeg slet ikke.”

“Se! Endnu en grund til at I to passer perfekt sammen,” smilede Clarice, inden Liam pressede et kys mod hendes kind.

Som farven tidligere havde fundet vej frem til Harrys kinder, var det nu min tur til at rødme over pigernes reaktioner. “Og så da vi kom hen til parken spurgte han mig om jeg ville tage skridtet videre med ham, og være hans kæreste.”

Aldrig havde jeg snakket om ting som dette, grundet det faktum, at jeg aldrig havde været i et forhold før. Selvfølgelig havde jeg snakket med andre drenge, og til tider også haft fysisk kontakt med dem når jeg var i byen med nogle veninder, men aldrig havde vi været så tætte som Harry og jeg, og aldrig havde vi formået at tage skridtet videre.

“Endeligt fik du taget dig sammen, kammerat,” sagde Liam, der virkede til at være stolt på din bedste vens vegne. Mon drengene havde snakket om dette her i et stykke tid, og havde hjulpet Harry på vej? “Det var slet ikke så slemt, som du fik det til at lyde som om, og vi fortalte dig jo alle sammen, at I nok skulle finde ud af det i fællesskab.” De sidste ord Liam sagde, fik slået fast, at Harry helt klart havde opsøgt drengene i den periode af få dage, hvor vi ikke snakkede sammen. At han havde gjort det, viste også bare overfor mig, hvor meget han virkeligt ville dette her.

Hvor meget han ville “os”.

“Men…” brød Louis ind. “Det får jer stadig ikke til at slippe. For siden I ikke fuldførte udfordringen, ved vi godt alle sammen hvor det lader jer stå og hvilken situation det sætter jer i.” Åh nej. At der havde været konsekvenser ved hele kysse-udfordringen, var noget jeg havde smidt ud af hovedet gennem december måned, og pludseligt at blive mindet om det, kom ærligt talt som et chok.

“Så når tiden er inde, og når vi-” Zayn var meget præcis med at understrege at det var de andre der bestemte, og at Harry og jeg intet havde at sige i dette “-føler at det er tid for jer til jeres nye candyfloss look, så skal vi nok fortælle det til jer.”

“Men indtil da,” Ella kom nu også ind i samtalen med et lusket smil om sine læber.

“Så skal vi fejre at det er til tid at holde fødselsdaaaaaag,” råbte hendes kæreste, og sprang op af sofaen stadig med Ella siddende på sit skød. Den dreng var og blev altså ikke 23. Noget måtte være gået galt gennem puberteten hos ham.

“Faktisk, angående fødselsdag og det at være sammen,” startede jeg ud, og kom til at kigge rundt i stuen på vores venner. “Så kom jeg til at tænke på hvor Niall var. Burde han ikke være her? Alt jeg ved var bare at Grace sneede ind i New York, og ikke kunne komme hjem her senere på måneden.”

Grace havde sagt, dengang vi skypede, at hun nok ikke kom hjem til jul, og ikke vidste hvordan hun skulle sige det til Niall. Efter det havde jeg intet hørt fra dem begge, og hvordan det var gået, og om de overhovedet havde snakket sammen, var stadig uklart for mig.

Der dukkede et stort smil frem på Clarice’s læber. “Niall tog over til Grace sent den 24. og overraskede hende julemorgen i lejligheden i New York City.” Da min veninde forklarede mig, hvad Niall havde gjort, kom det egentligt ikke som en stort overraskelse for mig.
Det var en typisk Niall Horan ting at gøre - sådan at trodse uvejret for at se sin elskede kæreste.

“Du ved jeg ville have gjort det samme for dig, darling,” hviskede Harry pludseligt i mit øre, kun højt nok til at vi begge kunne høre det. Hans ord fik mig til at presse mine læber mod hans, uden overhovedet at skænke vores venner omkring os, én eneste tanke. Min hånd lagde sig forsigtigt i hans hår, mens han kærtegnede min ene kind.

Der gik det også op for mig, at jeg, i selskab med mine bedste venner, hvilket også indkluderede Niall og Grace, og med Harry ved min side, så kunne intet slå mig ud af kurs.

End ikke tanken om, at Harry og jeg i det nye år ville komme til at ligne et par candy-floss tosser, når de andre ville farve vores hår ude midt på deres koncertscene.

Derfor blev resten af dagen, og resten af natten også, tilbragt i det bedste selskab, hvorved Louis også fik sine gaver, og vi fik fejret både ham og Clarice med et brag, der kun gjorde os mere og mere klar til rigtigt at give den gas når tiden var inde til at skyde det nye år ind om ganske få dage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...