Kissmas of Opportunities ❅ Harry Styles

I julen plejer det at være misteltenen, der tvinger unge som gamle til at dele et kys i vinterkulden, men denne decembermåned må Olivia skyde skylden på sine venner. Til en ellers normal filmaften beslutter hendes venner, at hun og hendes bedste ven, Harry Styles, skal kæmpe sig igennem '12 Days of Kissmas', medmindre de vil se sig selv blive gjort til grin over for alle drengenes fans. De tager imod udfordringen uden at vide, om det vil forstærke eller ødelægge det venskab, de sammen har bygget op. Især en af dem begynder at fortryde sin beslutning, men når du har sagt A, må du også sige B, og så efterfølgende bekæmpe konsekvenserne.

591Likes
642Kommentarer
115016Visninger
AA

22. Ⓗ 26. december | I knew we’d be fine


26. december   Laura

Pas nu godt på dig selv, Harry,” bad min mor og slog armene om mig for at give mig et kærligt kys på kinden. Hun kiggede mig ind i øjnene, og jeg kunne se hvordan tårer begyndte at forme sig i øjenkrogene, da det var så sjældent, at jeg var hjemme. Denne gang havde det blot været for hele dagen i går og en masse timer i dag. Det var ikke meget, men til tider, var det, hvad vi måtte nøjes med. Hun vidste, at jeg udlevede min drøm, og havde lært at leve med dens konsekvenser til sidst.

Jeg smilede til hende, og gav hende et nyt kram. “Bare rolig mor, det hele skal nok gå,” forsikrede jeg hende om. Min mor havde kommenteret min store glæde, siden jeg var ankommet sent juleaften, og det havde næsten været svært for hende at håndtere det. Jeg kunne bare ikke gøre noget ved det. Olivia og jeg var på talefod igen, ja sådan set meget mere end det.

Vi elskede hinanden.

Det var en mærkelig følelse, nu at vide, at Olivia delte de følelser, jeg havde mærket i en del dage efterhånden. Jeg glædede mig sådan til at fortælle hende, hvor meget det betød for mig, da vi ikke havde haft meget tid sammen den 24., da jeg skulle videre hjem til min egen familie. Det havde virkelig mærkeligt at skulle sige farvel til hende efter at have delt udfordringens sidste kys, men da jeg vidste, at jeg ville se hende igen i dag, klarede vi os igennem det.

“Husk at pas på hende, ikke Harry?” Min mor hentydede til min fortid, dengang da mit pige-omdømme ikke havde været det mest rene.

“Det er det eneste, jeg vil,” lovede jeg hende, da Olivia ikke skulle nogen vegne. Hun skulle blive hos mig, og ingen måtte nogensinde få lov til at såre hende. “Men jeg bliver desværre nødt til at smutte, hvis jeg skal nå til Watford i god tid,” meddelte jeg og gav hende et sørgmodigt blik, da jeg jo ikke ønskede at forlade min mor, det var bare noget jeg blev nødt til.

Min mor gav mig et sidste kram, og rakte mig posen med mine gaver, så jeg var klar til at tage af sted. “Vejene er glatte,” påmindede hun mig om, da det havde sneet en del de sidste dage.

Jeg tog posen i hånden lovede hende, at det hele nok skulle gå. Selvfølgelig havde jeg lyst til at køre alt hvad jeg kunne for at nå hjem til Olivia hurtigere, men jeg måtte se frem til to en halv time i bil på en motorvej.

Vejene begyndte endelig at ligne sig selv, da jeg nåede til skiltet, der signalerede, at jeg var fremme. Kun nogle få kilometer til jeg befandt mig ved Olivias hus. Det var en underlig følelse, jeg havde i maven, da jeg stoppede bilen foran hendes hus. Hun var så tæt på mig, og det føltes som om, jeg ikke havde set hende i flere uger. Med et smil skrev jeg en sms til hende, så hun vidste besked om min ankomst. Hun havde ønsket, at jeg skulle vente på hende udenfor, så hun kunne sige ordentligt farvel til sin familie, så derfor lænede jeg mig op ad førersædets bildør og ventede på, at døren gik op.

Der gik nogle minutter, men da døren endelig gik op føltes det som sekunder. Jeg så hende komme frem, og da vores øjne fik kontakt, var det som om hele verdenen omkring os stoppede. Hun var kun få meter fra mig nu. Olivia smilede stort til mig, et smil, der fik mit hjerte til at smelte, og jeg slog straks mine arme omkring hende, da hun løb ind i min favn. Hendes varme fyldte straks min krop og jeg glædede mig over, endelig at have hende hos mig igen. Det havde kun været to dage, men når jeg var vant til at leve med hende og kendte til alle hendes vaner, føltes det virkelig som en evighed.

Hun lænede sig frem og kyssede mine læber, og jeg genkendte straks den velkendte smag, da hendes læber bevægede mig mod mine. Da jeg trak mig væk havde jeg et stort grin omkring læberne. “Appelsin?” spurgte jeg og lod forsigtigt min hånd ae hendes kind, da hun begyndte at grine.

“Nej, det er vanilje,” sagde hun ironisk og gav mig endnu et kys. Alle, der skulle være en del af vores selskab de næste par uger ville helt sikkert hade os - det var sikkert. Vi ville ikke kunne holde os fra hinanden, så vores venner ville nok fortryde deres udfordring, når vi kom til Louis og Clarices fødselsdag i overmorgen.

“Du er sjov, hva’,” kommenterede jeg og kyssede hende på håret, inden vi sammen gik ind i bilen, for at køre hjem. Det var i hvert fald, hvad hun troede vi skulle, men jeg havde mere i ærmet for hende. Godt nok havde jeg ikke flere hemmelige kysseudfordringer,, dog kunne man som sådan godt kalde den her en. Den var så hemmelig, at hun ikke engang vidste, at hun ville opleve min plan om lidt.

Jeg lavede den første drejning, der var anderledes end, hvad vi normalt gjorde, da vi kom ind til midtbyen af London. Olivia opfattede hurtigt ændringen, da vi begge var så vant til den gamle rute, at det virkede helt mærkeligt at køre denne vej. “Harry, du kørte forkert,” pointerede hun forvirret og kiggede rundt i kvarteret. Vi havde været her flere gange, men aldrig, når vi var på vej hjem i lejligheden.

“Gjorde jeg?” spurgte jeg hende, blot for at gøre hende mere forvirret.

Olivia kiggede på mig og løftede sit øjenbryn. “Hvad er du ude på?” Hun kiggede irriteret på mig, da det ikke lige var det, hun havde i tankerne. Hvis jeg kendte hende ret, ville hun nok bare gerne hjem. Dog var jeg sikker på, at hun alligevel ville elske vores destination, da vi havde den meget nært vores hjerte.

Jeg drejede ind på den nærmeste parkering, steg ud og åbnede døren for Olivia. Hun havde endelig indset, at der ikke var andet for hende, end bare at følge med mig, så jeg kunne nyde ikke at blive stillet spørgsmål. “Nu når vi har ligesom har delte følelser, ønskede jeg at tage dig med herhen,” fortalte jeg Olivia, da vi havde drejet om hjørnet og parken kom til syne. Den lå meget tæt på vores lejlighed, så det var egentlig synd, at vi ikke var her mere. Den var så fredelig og hyggelig, så man tit glemte, at man faktisk var i London.

“Parken,” sagde Olivia med et smil og kyssede mig på kinden. “Det eneste andet sted end vores hjem, jeg gerne ville være lige nu,” sagde hun. Jeg nød, at Olivia var så spændt omkring min plan, og håbede inderligt ikke, at jeg ville formå at skuffe hende. Måske så hun ikke mindet som det samme som jeg gjorde, måske ville hun bare syntes, at det var akavet? Jeg var dog sikker på, at hun ikke havde glemt den første gang, jeg kyssede hende, præcis her i parken, da jeg havde fundet hende midt om natten.

“Jeg har altid haft den forestilling om, at mit første kys skulle være under en stjerneklar himmel, i armene på min første kærlighed.”

Jeg gentog hendes ord i mine tanker, og glædede mig over, at jeg var blevet hendes første kærlighed. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg kyssede hende dengang. “Har du nogen idé om, hvor vi helt præcist skal hen?” spurgte jeg hende og tog hendes hånd, hvilket faldt mig helt naturligt.

Olivia nikkede, “jeg tror, jeg har et ret godt bud,” fortalte hun og trak mig med til højre, da vi kom ind i parken, hvilket var den helt rigtige vej. Hun havde regnet den ud. Vi nåede hurtigt frem til stedet, hvor jeg havde fundet hende for nu to år siden, og at se stedet fyldte min krop med glæde. “Jeg er så glad for, at du fandt mig dengang, Harry,” smilede hun og trak mig med ned, så vi sammen kunne sidde på sneen. Det var en stjerneklar aften, hvilket blot gjorde det hele mere rigtigt. Hele scenariet udspillede sig fra dengang, for her sad vi under stjernerne og den store, flotte måne. Den eneste forskel var, at vi nu holdt i hånd.

“Du ved, jeg har også altid ønsket mig at blive kysset under stjernerne af den, jeg elsker,” lod jeg hende vide med et smil, og refererede til dengang, hun havde sagt de præcis samme ord til mig. Mens jeg kiggede på hende og studerede hendes flotte, blå øjne, kom jeg til at tænke på et helt bestemt sted i 18, den sang, jeg havde skrevet til hende.

We took a chance

God knows we tried

Yet all along, I knew we’d be fine

Selv om jeg havde tvivlet på, hvad der ville ske mellem os, efter jeg havde kysset hende uafhængigt af udfordringerne, så vidste jeg godt, inderst inde, at vi ikke kunne skilles ad, Olivia og jeg. Vi havde kendt hinanden i så mange år nu, så at leve uden hende, ville ikke kunne lade sig gøre. Derfor så jeg mit snit til at overraske hende med noget, jeg havde ventet på i nærmest en uge. Jeg tog min hånd ned i min jakkes lomme og fiksede den søde smykkeæske frem. Olivias øjne blev store med det samme, og forvirret kiggede hun skiftevis på mig, og så tilbage til æsken. “Harry …” Hendes stemme døde ud, da jeg gav hende æsken i hænderne, og hun fik lov til at røre ved den.

“Den var altid tænkt til dig,” fortalte jeg hende, mens hun åbnede boksen og halskæden med de to hjerter kom til syne.

Hun gispede højlydt, og rørte forsigtigt ved vedhænget. “Harry, du-” Hun gav mig et stort smil, og havde nok aldrig troet, at hun ville få den halskæde at se igen.Og slet ikke, at den fra start havde været tænkt til hende, og ikke min søster. “Men den var jo udsolgt,” pointerede hun, mens hun tog halskæden ud af boksen - helt fascineret af dens ynde og glimtrende materiale.

“Jeg havde lavet en aftale med butikken, Love,” grinede jeg stille og tog en tot hår bag hendes øre. Forsigtigt tog jeg halskæden ud af hendes hænder, og fjernede aldrig mit blik fra hendes, da jeg placerede den om hendes hals. Selv om den hang ud over halstørklædet, formåede synet alligevel at få mig til at smile. “Du er smuk, Livi,” sagde jeg til hende og kyssede hende blidt på kinden.

Hendes kinder blussede op, da hun gav min hånd et klem. “Inderst inde, så vidste jeg altid, at det her nok skulle gå,” hviskede hun til mig og lænede sin pande op ad min, så vi kunne mærke hinandens vejrtrækningerne.

“Det samme gjorde jeg,” forsikrede jeg og kyssede hende på panden, mens mine hænder langsomt tog fat om hendes ansigt. “Derfor tænkte jeg, at halskæden var mit snit til at spørge dig …” Jeg holdt en kort pause og sugede øjeblikket ind, da jeg aldrig nogensinde ønskede at glemme det. “Om du vil springe ud i at være min kæreste, og se hvad det kan føre med sig?”


Harry og Olivia - 18, 19 og 20 år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...